Surfing!!! - Cäsa

Nathan smilede over ham og kunne virkelig ikke vente til at de skulle prøve det. Det ville blive virkelig romantisk og fantastisk. "Jeg glæder mig virkelig meget." svarede han blidt og kyssede ham blidt på munden for at vise ham hvor meget han glædede sig til at skulle lave noget så sensuelt med Gabriel.
Han pustede helt lettet ud over det hele. Han var glad for at det ikke var meget værre end at gabriel havde ment det for sjov. "Jeg troede lige kort..." mumlede han helt vildt lettet og forsøgte at lukke den der.
Han stønnede videre og lagde armene om halsen på ham for at kysse ham. "Jeg har både lyst til mere men jeg har også lyst til at du stopper så vi bare kan putte. Men det er så godt..." svarede han med en del støn i stemmen.

Gabriel smilede varmt til Nathan, da han bare ikke kunne vente med at de skulle more sig med tango, og så den lille overraskelse han havde. Det ville være så vidunderligt hvis Nathan faktisk godt kunne lide den overraskelse, i stedet for at hade den. Bare det nu lykkedes. Derfor blev hans kys også lidt længere end Nathan havde ment.
Gabriel fnøs over hans ord. "Seriøst... Troede du virkelig jeg mente det? Af alle mennesker" Gabriel var måløvs over det, og fattede ikke Nathan faktisk havde troet det. En sort engel eller en sindssyg ville gøre det, men ens forlovede? Han ville da aldrig gøre noget så grusomt som det.
Gabriel nussede ham blidt videre, og kyssede ham så længe på munden. "Dine forældre kommer jo ikke hjem, så vi har massere tid til at putte hvis det skubbe være." Tilbød han blidt, og kyssede han videre ned af halsen.

Nathan så meget undskyldende på Gabriel over det han havde troet. "Undskyld skat men nogen gange glemmer jeg at du er en engel.." svarede han helt vildt skyldig over det da han virkelig ikke havde ment det som at Gabriel skulle blive ked af det over det. Han var jo bare blevet overrasket da en faktisk havde truet ham med det og næsten havde gjort det hvis ikke der var nogen der var kommet ind og redet ham fra det.
Han kyssede ham igen hvor han lagde armene om Gabriels hals. "Okay.." svarede han da han helst ikke ville sige for meget da han nemt ville komme til at lyde dum med alle de støn.

Gabriel kiggede helt forvirret på ham, og var faktisk blevet ret så såret over, at han først troede, at han havde ment det, og så glemte han, at Gabriel var engel. Ville han seriøst gerne såre ham på den måde? Det var da ikke fedt bare sådan at høre, at den man elskede faktisk glemte han var en engel.
"Det er ikke sandt... Der ligger noget under det. Hvorfor blev du så bange skat?" Spurgte han venligt og nussede ham blidt på kinden. Han ville bare gerne beskytte Nathan og gøre alt hvad han bad ham om.
Gabriel smilede så varmt til ham, og kyssede blidt videre på hans hals. "Var det et ja til at fortsætte?" Spurgte han varmt til ham, da han ikke ville tvinge ham til noget.

Nathan kiggede let væk og så trist ned i puden han lå på. "Jeg har prøvet hvor jeg var sammen med en som truede mig med at han ville ødelægge mig indevndigt på den måde hvis jeg ikke gjorde som han sagde. Han var tæt på at gøre det men nogen kom ind i rummet og redede mig da jeg havde råbt på hjælp. Han havde virket som en ren engel men i virkeligheden havde han ikke villet andet end sex og da jeg sagde nej så skete det." svarede han virkelig trist og en anelse ked af det da han jo ikke ville se det sådan med gabriel.
Han nikkede og slikkede ham så op af kinden da han fik muligheden for det. Han ville bare gerne have ham mens han nu kunne.

Gabriel kiggede overraskende på Nathan imens han fortalte. Derefter kiggede han trist på ham, da han nu tydeligt kunne se hvorfor Nathan han var blevet så skræmt. Det havde jo traumatiseret fuldkommen resten af livet på grund af det.
Han hev så Nathan ind til sig, hvor han nussede hans ryg og baghoved blidt. "Undskyld søde. Det er forståeligt du blev skræmt af det. Bare rolig det kunne jeg aldrig gøre mod dig. Og hvis nogle prøver at gære dig noget... Så får de med mig at bestille. Det lover jeg dig." Forklarede han roligt, og kyssede hans kind blidt. "Det er helt forståeligt." Hviskede han blidt igen.
Gabriel smilede stort over hans slik på kinden, og begyndte så at kysse ham på munden.

Nathan nikkede stille og begyndte let at græde da de forfærdelige minder kom tilbage til ham. Det var bestemt ikke første gange at det var sket at nogen havde truet ham sådan. Alt der var lignende kom tilbage til ham og gjorde ham bare mere ulykkelig. Han havde jo ikke kunnet fortælle en eneste om det. Ikke engang sine venner. Kun en kunne han fortælle det til da han var yngre men den person havde været offer for an vampyr og havde ikke overlevet det. Personen havde han mistet trods at det var en han kunne fortælle alting til. Det havde taget hårdt på ham. Meget hårdt. Han begyndte så at snøfte mens han lagde armene om gabriel for at føle sig fuldkommen tryg. Ham kunne han altid føle sig tryg hos lige meget hvad der skete.

Gabriel kunne ikke fatte hvad der lige var sket. De ord Nathan havde fortalt ham! Hvordan kunne nogle være så forfærdelige mod hans elskede dejlige vidunderlige skat.
Han knugede så sin elskede ind til sig, vuggede ham i sine arme imens han nussede hans baghoved blidt. "Rolig nu min egen. Jeg er her... Du kan fortælle mig alt og jeg vil beskytte dig uanset hvad der forgår. Du kan være helt rolig med mig. Jeg gør dig intet medmindre du beder mig om det." Forklarede jan roligt imens, og kyssede ham i håret imens.

Nathan begyndte at græde med fler tårer. Han begyndte at huske alle de forfærdelige ting der var sket for ham i hans 15 og 16 årige liv indtil han havde mødt Gabriel. Han var blevet voldtaget indtil flere gange og kærester der havde være voldlige. Folk som truede ham med at fortælle hans forældre at han var bøsse. Hele livet hvor han havde været nød til at gemme sig væk for sine forældre og bare være så normal som muligt selvom han i virkeligheden gik og flettede fingre med fyrer. Han var virkelig ikke heldig i de år.
Han snøftede videre og gjorde efterhånden gabriels bryst helt vådt af alle de tårer. Han kunne ikke forstå hvordan han turde stole på folk sådan som mange havde behandlet ham. Det var et mirakkel.

Gabriel knugede Nathan længere ind til sig imens han vuggede ham i sine arme. "Tag det bare rolig jeg er her. Der sker der Intet når du er hos mig." Forklarede han stille og kyssede ham blidt i håret.
Nathan skulle bare have lov til at græde ud hos ham indtil han ikke længere havde tårer tilbage. Det kunne Nathan sikkert også fornemme på ham. Dette var noget han måtte hjælpe Nathan igennem. Det var et under han ikke var kommet i for mejer trauma.
Gabriel nussede blidt hans kinder så tårerne forsvandt lidt. "Du kan fortælle mig sæt skat det ved du godt ikke?" Forklarede han venligt, og kyssede ham så svagt på munden.

Nathan holdt sig virkelig godt ind hos sin dejlige Gabriel og prøvede at få alle de forfærdelige minder til at forsvinde langt væk. De skulle ikke plage ham mens han var sammen med sin vidunderlige Gabriel. Hvis de skulle plage ham så skulle det være mens han var alene så ingen så ham så trist og ked af det. Han nikkede til ham mod hans bryst og satte sig helt ind hos ham.
Han så så trist på ham og smilede forelsket og helt beroliget. "det ved jeg du vil." svarede han blidt og kyssede ham igen mens tårerne langsomt stoppede da han kunne føle sig tryk hos sin dejlige Gabriel. "jeg elsker dig." hviskede han lykkeligt mod hans læber og snøftede let for lige at komme af med de sidste tårer.

Gabriel holdte Nathan godt ind til sig, og kyssede ham blidt i håret imens han lod son elskede komme af med tårerne. Han måtte komme ud med tristheden foran ham. "Skat kom ud med alle dine tåre til mig okay? Du kan altid fyrer det af på mig" forklarede han venligt, og kyssede ham så blidt i håret, hvor han nussede det blidt videre imens.
Gabriel smilede så varmt til ham, da han fik det blik tilbage fra Nathan. "God skat.. jeg beskytter dig med mit liv og min sjæl" forklarede han venligt, og kyssede ham lykkeligt videre. Han var glad for, at Nathan kom af med dette foran ham, selvom det var tragisk det der var sket.

Nathan nikkede igen lige så forsigtigt men havde ikke lyst til at tale om det igen. Sidst havde jo været med hans bedsteven som nu var død så det bragte også dårlige og ensomme minder frem. Dem smed han dog hurtigt fra sig selvom det var en hård kamp at undgå at tænke på dem. "det skal jeg huske..." svarede han snøftende og var virkelig glad for Gabriels dejlige støtte ved dette. Noget som han ikke havde fået fra mange.
Han smilede blidt og lagde armene tæt om Gabriels hals for så at trække ham ned hos sig så han kunne være endnu tættere på ham. Dog så var det ikke helt vildt fantastisk at ligge sig på de lagner så han håbede at Gabriel ikke flippede ud over hvor beskidte de begge havde gjort dem.

Gabriel ville gøre alt for sin elskede. Han elskede ham sø forfærdeligt meget, at det knuste hans hjerte at se ham så ulykkelig som han var. Alle skulle have lov til at være triste selvfølgelig, men han ville ønske han bare kunne gøre et eller andet for at gøre Nathan til den lykkeligste mand på hele jorden. Også hvis det betød at han selv skulle ende ulykkelig eller lykkelig. Han ville bare ønske Nathan blev glad. "Det var godt skat... Din lykke er mit liv, så du må ikke brænde inde med det, for så bliver du endnu mere ulykkelig." Forklarede han venligt, og kyssede hans pande blidt.
Gabriel smilede lidt over, at han blev hevet ned til Nathan på den måde. Lagnerne var helt vildt klamme, men det ville han ikke tage sig af nu. Hans Nathan skulle være lykkelig først, så han bed det i sig, imens han bare nussede Nathan ind til sig og kyssede ham blidt.

Nathan nikkede over hans ord og smilede blidt. Han kyssede ham blidt på munden og var virkelig glad for ham. Det var vidunderligt at han kunne betro Gabriel sådan noget som han ikke havde fortalt andre end en person før. Det var rart at vide at han kunne gøre det. Ikke at han ville gøre det lige nu da han havde meget svært ved at snakke om sin fortid eller med andre ord sidste år. Der var sket så meget for ham som kun han kendte til og ingen anden. Noget som var meget fortroligt. Han måtte og kunne ikke fortælle halvdelen af sin fortid til andre end sin Gabriel. Ham ville han altid kunne stole på.
Han kyssede ham glad igen og mærkede hvordan en rar varme gled igennem ham. "jeg elsker dig Gabriel. " hviskeded han imod hans læber.

Gabriel nussede Nathan blidt imens han vuggede ham i sine arme. Han skulle bare komme til ham hvis han gerne ville ud med noget. De var jo trods alt forlovede, og dem skulle man jo stole på. Uanset hvad. Nathan var hans liv, og det skulle han vide uanset hvad. Derfor måtte Nathan altid komme til ham med sådan noget.
Gabriel kyssede varmt Nathan tilbage, da han kunne mærke hvor lykkeligt det kys var. Han elskede sin skat, og ville gøre alt for ham. "jeg elsker også dig Nathan. Du er mit liv, og jeg vil gøre alt for dig." hviskede han tilbage, og rullede dem rundt, så Nathan lå oven på Gabriel, så Gabriel lå på deres snavs. Nathan skulle nu bare ligge oven på ham, hvor han kunne lytte til hjertet, og ærligt talt gøre hvad han ville.

//Skal vi lukke emnet? Det er begyndt at blive lidt langtrukket//

//ja et nyt et så?//

//Kan vi vente lidt med endnu et nyt? Har ikke så meget tid for tiden//

//helt okay søde//