Typisk! - Cäsa

S: Udenfor gym
T: Kl. 7:45
O: Elever på vej til skole
V: Overskyet


HELT ÆRLIGT! Messer stod ude foran gymnasiet og kunne slet ikke tro at det var her han skulle gå, der var alt for mange mennesker. Selvom at det nok var en smule indlysene at der var det, men aligevel... Zoey havde tvunget ham til at skrive sig op, da hun hørte der var et gym i nærheden af hvor de boede. "Nu har det bare at være et godt gymnasie.." hviskede han til sig, mens han gik ind af doblet dørene. Han så sig omkring, for at finde nogen han kunne spørge om vej til.. hvad var det nu han skulle ha' i første lektion. Han tog sin taske af skulderen, og trak et, lidt krøllet, skema op. Fysik. Okey, lad os spørge om vej til fysik.

Cäsa havde så småt vænnet sig til at gå på dette gymnasium efter hans bror havde tvunget dem til at flytte. Nok havde alt været kaotisk i starten, hvor alle bare havde virket store og fremmede for ham, men nu var det hele hverdag. Folk gik bare rundt på skolen, og hvis han kendte dem hilste de kort på hinanden. Alle havde været venlige overfor ham, hvad han umuligt kunne takke nok for
Cäsa stod nu alene op ad en væg, hvor der ikke var så mange omkring ham. I hånden havde han en moster tyk bog, som han var i færd med at læse lige nu. Han kunne jo godt lide at læse, så selvfølgelig ville han læse Romeo og Julie. Det havde været hans forældres yndlingsbog da de levede. Det var den måde de havde fundet hinanden på. Men Cäsa havde bare været for bange for at læse den indtil nu.
Folk var allerede forsvundet helt væk fra ham, og ud i kasserne hvor de snakkede med hinanden. Cäsa ville sikkert først reagere når der blev snakket til ham, eller når klokken ringede.

Messer kiggede sig omkring, for at se om der var nogen han kunne spørge om vej. Der stod en fyr op ad muren, og læste i en bog. *Han ved måske hvor fysik/kemi lokalet ligger*. Messer gik over mod ham, og anstrengte sig for at være venlig, og ikke bare følge sine instinkter, og stikke drengen i maven, med sin lommekniv, hvis han ikke var til nogen nytte. Zoey havde bedt ham, om at være så venlig som mulig. "Du skal bare være overfor folk, som du er overfor mig" havde hun sagt med en håndbevægelse, som hentydede at det var den letteste sag i verden.
"Hej.. må jeg spørge dig om noget?" Messer tog sin sorte hættetrøjes hætte ned, og rykkede lidt med hovedet så noget af hans hår kom væk fra ansigtet. Mens han ventede på svar, kiggede han på drengens bog. Romeo og Julie. Messer vidste ikke hvor mange gange han havde læst den bog. Børnehjemmets udvalg af bøger var ikke det største i verden, så når man ikke var til 'Byg med Byggemand Bob', så var der kun 'Romeo og Julie' og 'Stormfulde højder' tilbage, så de bøger var blevet læst en del gange. Faktisk var 'Romeo og Julie' kommet med i tasken, da Messer flyttede fra børnehjemmet, så han havde noget at læse op for Zoey om aftenen, før hun skulle sove..

cäsa sprang lidt op, da han hørte en snakke til ham. Han smilede varmt og venligt til ham med et stort smil, og vinkede så. "Hey. Ja det kan jeg da godt! Jeg skal selv der hen." sagde han venligt, og lagde sin bog i tasken, hvorefter han tog den på skulderen.
Han havde en rød skjorte på, som var smurt op til ærmerne, og nogle sorte bukser. "Mit navn er Cäsa." sagde han venligt og trak sin hånd frem til ham i et imødekommende blik. "Hvad hedder du?"

Messer så godt, at drengen fik et chok da han afbrød drengens læsning, men tog sig ikke af det. "Åh.. okey" de skulle åbenbart gå i samme fysik-klasse, selvom om drengen så ud til at være lidt yngre end Messer selv.
Messer smilede, et lidt nervøst smil, men det var faktisk et smil. *Hold nu op! jeg er allerede træt af gymnasiet, det får det bedste frem i folk..* Messer tog drengens hånd, og gav den et fast håndtryk, da han præsenterede sig. "åh.." han vidste ikke helt hvad han skulle sige han hed, for han blev kaldt mange ting. han brugte selv sit efternavn, men Zoey var begyndt at kalde ham 'Alex'. "du kan kalde mig Alex eller Messer.. your choice" svarede han med en håndbevægelse, der sagde at han var ligeglad hvilket navn Cäsa valgte at bruge..

Cäsa smilede bedt til fyren, og tog det helt roligt efter det lille chok han havde fået. Det var faktisk helt vildt overrasket over, at der faktisk var nogle, som ville snakke med ham. Han havde jo Samantha, men hun var ligesom kærester med Xerox, og det var lidt akavet fordi han betegnedeham som den virkelige irriterende storebror, så det blev en ubehagelig akavet samtale med hende.
Cäsa var blvet god til Fysik/ kemi, så han havde været nødsaget til at komme nogle trin op i det, hvor lærerne og hans strorebror havde været involdveret i det. Det havde været pinligt i starten.
Cäsa syntes, at drengen havde et fast håndtryk, men det var nok bare ham der var lidt pivet angående de ting. Han smilede så bredt til ham. "Messer det var da et totalt sejt og specielt navn." sagde han venligt, og begyndte så at trække ham lidt afsted. "du må være ny her siden du begynder at snakke med mig." mumlede han så, imens han smielde bredt til ham.