Ødelægge to liv. Hvorfor dog ikke? - Danica

//oki//

Zero mærkede hvordan enkelte dråber begyndte at ramme hans næse hovedbund. De havde godt sagt at det kunne komme til at regne men det var da først senere ikke? Regnen tog til og det blev til store og mange dråber og tilsidst styrtregn. Han tog hende med ind under det nærmeste træ og regnede ud hvor langt der ville være til hans slot. Han tog sin jakke af og lagde den over hendes skuldre så hun ikke skulle blive kold. "Sikke noget møgvejr der bare ødelægger det."

Danica stoppede kysset da hun begyndte at kunne mærke de første dråber, hun kiggede op i luften og grinede svagt, hun løb med ham ind under træet, og tog glad imod hans jakke da han gav hende den "Jeg tror ikke at gud er særlig begejstret for dette forhold" grinede hun og pegede op i luften. Hun stillede sig hen til ham og lænede hovedet op af hans skulder.

Zero lagde armene om hende for at holde hende varm og kyssede hendes kind. "Nej det kan godt være at det er sådan det hænger sammen." grinede han og fik det sat til at der var ca 3min løb herfra til hans slot. Her der blev de bare kolde og våde af at stå der, da træet ikke stoppede vandet godt nok. "Vi kan tage hjem til mig men det er 3min løb i dit tempo måske 1 i mit. Er det noget der lyder bedre end at stå i regnen under et træ."

Danica nikkede til hans tilbud. "Lyder som en god ide" hun fjernede hovedet fra hans skulder og kyssede ham let på munden. "Problemet er bare at jeg ikke kan tage det i dit tempo" sagde hun med et smil i stemmen, da han fortalte om tidsforskellen imellem ham og hende.

"Nej måske ikke hvis du selv skal løbe...." Han løftede hende op i sine arme som var hun ingenting. "Men sådan her kan du." grinede han og ventede til hun lagde armene om halsen på ham så han var sikker på at han kunne mærke vis hun faldt.

Danica smilede da han løftede hende, hun havde på en eller anden måde forudset at det ville havne sådan. Hun lagde armene om hans hals og holdt sig tæt ind til ham "Så længe du ikke taber mig, så er det fint det her" sagde hun og kyssede ham på halsen, hun kunne ikke lade være, eftersom han havde vist at de havde de samme følelses for hinanden.

Zero nikkede lidt og så smilende på hende. "Jeg lover dig at jeg ikke taber dig." Så satte han i løb hjem til det kæmpemæssige slot. Det lå i ud kanten af skoven som ikke var langt derfra så de skulle nok være der snart hvis han holdt tempoet højt som nu. landskab og andet var ikke andet end farver der fløj forbi dem mens at foran var alt normalt.

Danica klemte sig automatisk en smule længere ind imod ham da han begyndte at løbe, hun kiggede i et stykke tid ud på landskabet imens det fløj forbi hende, men da det blev for meget for hende og frygt om hvor hurtigt det her ville kunne gå galt satte ind i hende, vendte hun hovedet imod hans skulder og holdt sit blik ved ham.

Efterhånden begyndte han at kunne se lidt af det sorte slot. Lidt efter lidt blev den del han så større og han satte farten roligt ned og løb ind i gården og ind af hovedporten hvor en butler åbnede for ham. Han gik ind med hende og satte hende ned på gulvet. "Så er vi her søde."

Danica kiggede forbavset frem da han begyndte at sætte farten ned. Han kunne da ikke mene at han boede der? Og hvad med butleren, han var vel også hans? Hun kiggede omkring med øjnene, da han satte hende ned. "Du bor her?" Spurgte hun da det chokket havde lagt sig en smule. Hun havde hovedet vendt imod loftet i gang med at studere en lampe.

Zero smilede til hende over den måde hun var på. "Jo jeg bor skam her." De stod i den store entre med den sorte krystallysekrone, Den store mørke trappe der delte sig i to på halvvejen og med et stort potræt af ham selv på væggen der hvor delte sig. Mørkerøde detaljer hist og her. Alt var som et slot nu skulle være. "Vil du med ovenpå og have et håndklæde? Vi er blevet ret våde af at have løbet i regnen." Butleren hørte det og smuttede op efter håndklæder til dem.

Danica vendte blikket fra lysekronen til at se efter butleren, da han løb op af trappen, hun kiggede efter ham til hun han forsvandt ud af syne, hun vendte så blikket imod Zero. Hun nikkede smilende "Gerne" Hun så portrættet af ham ud af øjenkrogen, hun vendte hovedet for at kunne se det ordenligt, hun kunne ikke lade være med at smile stort over det "Alt det her minder mig om at jeg faktisk ikke ved så meget om dig? Vil du ikke fortælle mig noget?" spurgte hun da hun vendte blikket imod ham igen.

Zero smil blev bare større og større af at se hendes udtryk de var simpelthen så søde. "Jeg fortæller dig det hele når vi er blevet lidt mere tørre og måske sidder i stuen med et eller andet varmt at drikke." Han tog hendes hånd og begyndte at gå op mod det gamle maleri. Det var fra 1803 efter hvad der stod i hjørnet. Han tog hende med ned gennem en af de mange mørke gange til sit værelse. Han åbnede døren og der lå allerede to store håndklæder på sengen. "Det her er så mit værelse."
Det var enormt og ikke engang det hele. Det her var bare det til den store himmelseng der var også en anden dør hvor det var et stort klædeskab og en anden til et kæmpe badeværelse. Alt var i mørkegrå, sorte og røde farver da han jo ikke syntes så meget om lys.
Han rakte hende det ene håndklæde og begyndte så selv at tørre sit ansigt og hår. Men tøjet måtte blive noget andet da det var gennemblødt.

Danica kiggede sig omkring i værelset, hun kunne ikke lade være med at grine lavt "Det er da tydeligt at det er en vampyr der bor her" sagde hun med et grin i stemmen. Hun tog imod håndklædet og hun begyndte at tørre hår og de dele af huden hun kunne komme til. Hun kunne ikke tage blikket fra rummet, jo mere hun så, jo mere lærte hun om ham. Hun vendte til sidst blikket imod ham da hun troede at hun havde set det hele.

Zero tog håndklædet ned fra hovedet så hans hår stod ud til alle sider. "Jep jeg er meget meget glad for mørke." grinede han og hev lidt ud i skjorten som straks satte sig tæt til hans hud igen. "Jeg tror jeg har brug for at skifte tøj." grinede han og åbnede døren til det næste rum hvor det var proppet med tøj. "Vil du låne noget?"

Danica kiggede efter ham da han åbnede ind til hans tøj. Hun kiggede ned af hendes tøj, det godt nok blevet noget vådt, men hun kunne ikke se hvad hun skulle kunne låne af ham. "ja tak" Endte hun alligevel med at sige, det kunne jo være han havde noget.
Hun begyndte til hendes skuffelse at mærke at hendes øre og hale var ved at forsvinde, det var noget hun normalt blev glad for da det betød at hun ikke behøvede at holde sig skjult, men det havde været en af de ting Zero havde udpeget ved hende, så hun var automatisk begyndt at forbinde det med ham.

Zero så tilbage på hende og havde lagt sit håndklæde over sit hår som en hætte. "Du må nok hellere komme med ind for jeg er ikke sikker på hvad du vil kunne passe." sagde han roligt og gik ind og tog et par tilfældige jeans til sig selv og en skjorte. Mon hun kunne bruge en af hans skjorter som kjole eller t-shirts måske.

Danica gik med ham ind "tror du at jeg ved hvad for noget af dit tøj jeg kan passe?" grinede hun. Hun havde håndklædet i den ene hånd og var i gang med at klemme vandet ud af håret. Hun kiggede på det forskellige tøj og blev lidt i tvivl om han mente at hun selv skulle tage noget af hans tøj.

Zero smilede til hende og tog en af de længste skjorter han havde ud til hende. "Kan du bruge sådan en her? For jeg tror ikke jeg har andet du kan passe."

Danica tog imod skjorten og holdt en ud foran hende, den ville være lang nok til at den ville gå hende til lårene "Den er fin" Smilede hun og overvejede om hun skulle skifte foran ham eller hun skulle gå et andet sted hen, hun kiggede over på Zero hun var endelig lidt ligeglad, så det var mest op til ham.

Zero var gået igang med at knappe den våde og klæprige skjorte op. Tog sig ikke så meget af at hun stadig var der da flere tusind piger havde set hanm uden tøj så hvad kunne der ske ved at hans egen kæreste så ham. Eller hun var da hans kæreste indtil han fandt en anden. Sådan var han bare når den sidste blev for kedelig så fandt man bare en ny. Han tog skjorten helt af og tørrede overkroppen så den nye tørre skjorte ikke blev våd som den sidste.

Danica lynede sin kjole op, da det ikke så ud som om han havde noget imod at skifte foran hende, hun lod kjolen falde ned, og løsnede derefter sin pistol fra sit ben, hun tog igen håndklædet og tørrede resten af sin krop, hvorefter hun tog hans skjorte på og knappede den et par gange omkring midten. Da hun havde fået tøjet på samlede hun pistolen op fra gulvet og kiggede undersøgende på den, den havde det ikke så godt efter regnvejret, men den burde stadig godt kunne skyde.

Zero tog sin pistol op af baglommen og skiftede bukser imens hun skiftede men han kunne ikke lade være med at smugkigge ud af øjenkrogen da han bare var så smuk lige meget hvad hun gjorde. Han knappede sine bukser og gik hen til hende for at ligge armene om hende. "Jeg kan altså ikke lade være med at synes du er en lile smule sexet med den skjorte på." sagde han med et smil og kyssede hendes kind.

Danica lagde armene om hans hals "kun en lille smule?" spurgte hun fornærmet, men grinede så for at vise det var for sjov. Hun kyssede ham på læberne, stadig med et svagt smil på læberne.

Zero smilede over hvad hun sagde og hvordan hendes søde grin og smil fulgte efter. "Nej du her ret. Du er monster sexet." sagde han med en undertone af et lille grin. Hun var vidunderlig. Helt igennem bare vidunderlig. Han kyssede hende igen og holdt det længe.