Mit hjemland Danica

S: lavendelmark
T: inden 12 om eftermiddagen
O: en fulg
V: Varmt forårsvejr

Gabriel sad på en lavendelmark, nede blandt alle de vidunderlige blomster og nød duften af dem. De mindede ham om Frankrig... hans hjemby eller rettere fødeby. Der hvor han havde haft en stor og lykkelig familie, som nu kun var snævret ned til ham. Sad med sin tegneblok og tegede lavendlerne, så han altid havde et minde om dem. Hans tegneting lå ved siden af ham og selvom han sad på den bare jord, så havde han sine hvide stramme bukser på. Den let gennemsigtige hvide skjorte og SELVFØLGELIG de hvide hansker, så intet kunne røre hans hud overhoved.
Et lille vindpust ramte hans hvide hår og fik alle blomsterne til at gynge blidt. Alt var bare vidunderligt og slet ikke ubehageligt på nogle måder. Trygt og rart.
En lille fugl kom og satte sig ved lavendlerne, Gabriel vendte hurtigt bogen om til en ny side og tegede den.

//Må jeg spørger om tid og vejr? Det betyder lidt for mit svar //

Danica stoppede op inden hun gik ind på marken, hun trak sine høj hælede sko af og tog forsigtigt det første skridt ind på marken, hun smilede svagt til sig selv, da det vidste sig at marken ikke var mudret til. Hun havde øre og hale fremme, og hendes hale viftede som altid en smule frem og tilbage. Hun tog skoene op i den ene hånd og begyndte at gå imod manden, engel at dømme efter udseendet, der sad inde i midten af marken, det var ham der havde tiltrukket hendes opmærksomhed til at starte med. Hendes mørkegrønne kjole flagrede let efter hende, da hun begyndte at gå med lette skridt imod ham.

//den sidste sætning hvad mener du der//

//Har rettet//

//takker//

Gabiel sad dybt fokuceret og var meget optaget af at tegne denne lille fulg, som åbenbart ikke ville sidde stille på nogle måder, men da den fløj havde han en mase skitser af den, som bare skulle tegne lidt hårdere op, så ville det nok gå, men lige nu skulle han fokucere på lavendlerne, så tegede blot videre med dem, så han altid havde dem hos sig. Altid et lille minde.
"Merde!" brokkede han sig på fransk, da det betød lort! da han kom til at tegne en strej forkert. Tegede bare en lidt andet på den, så det ikke lignede en fejl, meget taknelig for at det lykkedes ham at rette på det, da han ellers bare kunne have kylet den meget langt væk fra sig.
Så slet ikke at der kom en kattepige hen mod ham. Var for optaget af alt det andet, en slåskamp kunne finde sted uden han ville opdage det.

Danica stoppede pludseligt op da han begyndte at råbe op, og lagde af ren instinkt sine leopard ører bagud. Hun begyndte så at gå igen, da han igen begyndte at tegne. Det lod ikke til at han bemærkede hende og hun endte til sidst med at stå ved siden af ham uden at han så meget som løftede blikket fra tegneblokken "Det er smukt" Sagde hun da hun 'kom til' at kigge ham over skulderen og ned på skitseblokken, hun satte sig i skrædderstilling, ved siden af ham og stillede skoene ved siden af dem, hun tog sig ikke af om han måske foretræk at tegne alene.

Gabriel tegede og fik et kæmpe chok da en pige satte sig ved siden af ham og faktisk sad og snakkede til ham. "merci" sagde han blot med et lille nik.
Skubbede sig så lidt væk fra hende, ikke meget men en smule, da han ikke var særlig glad for at røre folk på nogle måder.
Viste hende så fulgene og smilede blidt til hende. "Den var ret så svær at tegne" sagde han venligt og grinede så blidt. "Mit navn er Gabriel de Grenouilleau." sagde han venligt med endnu et nik. Tog så ærmerne ned fra albuerne og rettede på sine hansker. Efter sidste gang var en vis kat meget glad for at røre ham!

Danica tog tegningen, og studerede det ned til mindste detalje "men resultatet blev godt" sagde hun med et smil inden hun rakte det tilbage til ham. "Danica" sagde hun som den eneste introdution, hun havde noget med at hun sjældent fortalte hendes efternavn til andre, det var højest sandsynligvis noget hendes far havde sørget for, da han altid havde været meget pyldret overfor hende. "du kommer fra Frankrig?" spurgte hun, da han sagde tak på fransk.

//skriver fra iPod touchen, så der kan godt gå lidt tid imellem svarende, beklager//

Gabriel smilede venligt til hende og gøs kort, da hun var ved at røre hans hænder, men stoppede det hurtigt igen og smilede lidt mere. "Merci" sagde han venligt og tog dem tilbage. Nikkede så af hende og nikkede. "Oui" forklsrede han blot

//kreasvigt//

Danica bemærkede hans lette gysen, hun var et lille stykke tid om at gennemskue hvorfor han reagerede sådan, men fandt så et svar, der måske kunne være den rigtige mulighed "er du berøringsangst?" spurgte hun undrene, hun havde aldrig rigtig forstået hvad der var så frastødende over at berører en anden person, men nu var det behøvede selvfølgelig ikke at være det rigtige svar på hans gysen, men det var den eneste hun kunne komme op med

Gabriel smilede lidt undskyldende til hende og nikkede. "oui... det er jeg... beklager meget, men jeg er blevet det lidt mere over for katte, da jeg sidst mødte en meget krammeglad kat" forklarede han roligt og kiggede ned i sit skød. Hvor var det flovt at blive afsløret i det. Det var fint nok at snakke med folk om det, hvis man selv bragte det på banen, men hvis folk spurgte ind til det, så ville han helst ikke snakke om det, især ikke når han ikke kendte folk.
Begyndte så roligt at tegne videre i bogen og smilede lidt over lavendlerne.

Danica kunne ikke lade være med at blive en smule fornærmet over hans fordom for kattedyr, det behøvede da ikke at gå ud over hende (og sklerose andre furryer der havde et katte dyr for den sags skyld) bare fordi at der havde været EN kat det havde været ladt kælen "bare rolig, jeg kommer ikke til at kramme dig" sagde hun stadig fornærmet, hun ville i hvert fald ikke kramme ham nu da han havde fortalt om sine fordomme.

Gabriel smilede lidt undskyldende til hende. "Det er skam ikke fordi jeg har noget imod katte, det var bare lige det første møde med en kat, der overraskede mig lidt" forklarede han rligt, mens han tegnede videre på sin tegning.
"Hvordan er de så om man må spørge dem?" spurgte han venligt og kiggede så lidt på hende.

Det hjalp en smule da han forklarede, men ikke så meget, hun havde desværre altid været en smule god til at bærre nag, specielt overfor folk hun ikke rigtig kendte "hvad mener du?" hun forstod ikke helt hvad han ville have ud af hans spørgsmål.

//krea svigt//

Gabriel smilede roligt til hende. "Altså er de en sky kat eller en meget lalleglad kat, som bare vil kramme folk" forklarede han roligt og håbede bare at hun var en glad kat, som ikke krammede folk særlig meget, men ingen kunne jo vide hvordan man blev når man var i nærheden af en kat. Det vidste Gabriel selv. Nathan var hans et og alt, selvom han gerne ville kunne røre ham.

Danica løftede overrasket øjenbrynene. "Jeg er overhovedet ikke en kat" Sagde hun fornærmet, for hende var der en stor forskel imellem en leopard og en simpel kat. Enten var katte sådan nogen dovne nogen der boede der hjemme og ikke lavede en ..... selv, eller også boede de i på en losseplads og lignede ærlig talt affald. Hun var ingen af delene, og hun ville forhåbentlig aldrig blive en af delene.

Gabiriel kiggede undskyldende på hende. "Beklager, emn jeg ved dersvæære ikke så meget om dyr, hvad er du så?" spurgte han nysgerrigt. Da han altid var frisk på alt lære mere, selvom han allerede kunne en del om emnet eller ej, han var bare glad for at vide noget.

Dancia kiggede udrende på ham. Kendte han virkelig ikke til leoparder? Det var da basisk viden som selv et lille barn kendte til "Leopard" svarede hun ham (stadig fornærmet) Og hun begyndte at fortryde at hun overhovedet var gået over til ham til at starte med.

Gabriel smilede stort, da han fik af vide, at hun var en Leopard og bladrede så som til en side med en Leopard. "Det er en meget smuk skabning. Et vild dyr, med egen fri vilje og tankegang" sagde han venligt og gik så over på sin forige tegning og tegnede videre op den med et smil. "Hvad kan du så godt lide at lave Danica? hvis jeg må spørge om det" sagde han venligt og smilede så stort til hende. Var en smule flov over at han havde været så dum ikke at se det, men han var ikke så god til dyr.

Danica smilede svagt til ham da han begyndte at fortælle og tog gerne det hele som et kompliment. Hun lænede sig en smule tilbage i græsset så hun støttede sig på albuerne. "Jeg spiller en smule klaver, men det er ikke det store, jeg har aldrig rigtig taget mig sammen til at lære det fuldkommen. Ellers bruger jeg typisk min tid på at gå rundt og møde mærkelige personer" sagde hun roligt som om det ikke var noget specielt og noget alle fik deres tid til at gå med. En hel særlig person dukkede specielt op i hendes tanker, men hun lod være med at nævne ham. Ikke alle var en lige stor fan af ham, og hun ville ikke komme ind på emnet medmindre han bragte det på banen.

Gabriel var meget glad for at hun lettede lidt op og ikke virkede så utilfreds med det han havde sagt til hende, da han jo virkeligt havde lukket noget crap ud foran hende. Nikkede så roligt til hende da hun fortalte hvordan hun var og reagede på det.
"Hvilke mærkelige personer?" spurgte han undrende og forstod ikke helt hvad hun snakkede om lige nu, men forstod ikke helt hvad hun mente med det, men det måtte hun jo fortælle eller gætte på hvad hun tænkte på.