Ødelægge to liv. Hvorfor dog ikke? - Danica

Det gav et sæt i Danica da hun hørte et højt ekko fra hoveddøren. Og hun vendte sig tøvende tilbage til at kysse Zero da han kyssede hende igen. Hun gav endnu et sæt fra sig da døren til hans værelse blev revet op. Hun sukkede tungt da hun så pigen stå i døråbningen og hun havde allerede en klar mistanke om hvem hun kunne være. Hun skulle til at spørge Zero om hvem hun endelig var, men lod være da han selv spurgte efter det, det fjernede lidt af hendes mistanke da hun kunne høre at Zero lød som om han mente at han ikke kendte hende.

Light kiggede frem og tilbage imellem pigen og Zero, hendes vrede steg endnu engang da han spurgte efter hvem hun var, tænk at han ikke kunne huske det? Hun havde været så betroet og loyal overfor ham og det her var den tak hun fik for det "Hvem jeg er?" sagde hun med en hvislende stemme som ikke var så høj som før, men stadig kogte af vrede "Jeg er light.... Darkblood" tilføjede hun, og hun viftede en smule med det papir hun havde i hånden der bevidste at de var søskende. Nu måtte der da være en klokke der ringede hos ham. "Jeg er den pige du sendte ned til Frankrig for at gøre dit arbejde" Fortsatte hun. "Jeg er din søster" hvæsede hun, det mindste han kunne gøre nu, specielt efter han havde glemt hende, var at dele en smule af hans magt med hende, og hun ventede kun på at han foreslog det.

Zero kiggede underligt på hende. "Du kan umuligt være min søster. Jeg har aldrig nogensinde haft en." sagde han irriteret og rejste sig fra sengen for at gå over til hende. "og du skal ikke tro at du bare kan komme her og sige det og tage mit efternavn." tilføjede han. Han genkendte hende da hun sagde at hun arbejdede for ham i frankrig. Han havde jo set hende til nogen møder. Så det var nok derfor hun lugtede bekendt men der var også en snert af hans egen lugt i hendes. Han tog det papir fra hende som hun stod med og blev helt tavs da han læste at de rent faktisk var søskende. Det måtte være sandt når papiret var så gammelt som det var.

Danica rejste sig tøvende efter ham og stillede sig nogle skridt bag ham, hun følte det som om det var en fejl at hun var her specielt sådan som tingene så ud til at udvikle sig som de gjorde nu, hun sørgede for at holde blikket væk fra Light, da hun tilsyneladende ikke var i det bedste humør og hun helst ikke ville gøre det værre, men da Zero blev tavs efter at have læst papiret tiltrak det hendes nysgerrighed og hun kunne ikke lade være med at blande sig en smule i det. "hvad står der?" Spurgte hun og kiggede over på Zero og håbede på at han ville svarer hende, selvom hun havde en ide om hvad der kunne stå.

Light smilede skævt da Zero besluttede sig for at læse papiret og tilsyneladende tro på det, eftersom han ikke kom med flere irriterende indvendinger. Hun kiggede så irriteret over på tøsen bag ham, kunne hun ikke bare blande sig udenom? det var vel ikke hendes pligt at vide alt om alle. Hun tog papiret fra ham da han var færdig med at læse det. Forsigtigt for ikke at ødelægge det. "Som bror og søster er det kun fair at vi deler magten" sagde hun en smule mere roligt, men hendes stemme forblev kold og uden den mindste følelse.

Zero tog sig sammen og kiggede på Danica. "Hun er åbenbart min tvilling." sagde han roligt og vendte hovedet mod Light. "Okay så du er min søster men det betyder ikke at du får noget af min magt. Jeg kender dig ikke andet end fra møderne og du er ikke spor egnet til at dele så stor en post med mig. Jeg beholder den for mig selv men eftersom at du er min søster så kan du vel godt bo her så længe du ikke går i vejen." Imens han talte gik han roligt hen til vinduet hvor det stadig regnede udenfor. Han havde ryggen til hende og hænderne på ryggen. "Det er hvad jeg vil give dig og intet andet."

Zeros svar overraskede ikke hende yderligere, hun havde gættet at det ville være noget i den dur. Det overraskede hende til gengæld, at han uden videre tilbød at hun kunne bo hos ham. Det havde hun ikke troet at han ville gøre, det med at han ikke ville dele magten med hende kom så ikke bag på hende. Han havde selv indrømmet at han var magtgal, eller magtliderlig som han selv havde sagt det. Hun gik tilbage og satte sig i sengen, så hun ikke kom til at stå i vejen for nogen af dem. Hun havde mest af alt lyst til at Light skulle forsvinde så hun kunne være alene med Zero igen, men det så ikke ud til at Light havde de samme tanker.

Light skulede til ham. Hvad fanden bildte han sig ind? At snakke ned til hende på den måde. Som om hun var ingenting "Og hvordan kan det så være at jeg ikke er egnet til det?" Og hvad fanden skulle hun så gøre for at blive egnet? Hun havde styret Frankrig på egen hånd imens han ikke gjorde en skid andet end at more sig med utallige piger pr dag. Han kunne umuligt bruge frasen at det var fordi at hun ikke kunne finde ud af at regere. Hun stillede sig over ved siden af ham da han stillede sig over ved vinduet, hun trak gardinerne for. Hun ville have sit svar, ikke at han vendte ryggen til ham og talte ned til hende, som om hun ikke duede til noget.

Zero kiggede stadig ud på regnen mens hun talte. "Du er ikke egnet fordi du ikke kender til hvordan det er at skulle styre flere millioner af vampyrer fra et sted og skabe et solidt og fast rutine med møder omkring ny ankomne vampyrer og de bestyrer som dig selv fra de andre lande her i verdenen. Derfor er du ikke egnet og jeg vil ikke til at lære dig det, da magten er og forbliver min, søster eller ej." Han tog sig ikke af at hun trak gardinet for da regnen alligevel ikke var spændende at kigge på. Han tog hænderne ned ad siderne og satte sig over til danica.

Danica var taknemmelig over at han satte sig over ved siden af hende, da hun automatisk følte sig bedre tilpas med at han var ved siden af hende. Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. Hun sørgede stadig for at holde sit blik var Light da hun var ikke var helt tryk over hende, i stedet holdt hun blikket på hendes og Zeros hænder.

Light blev endnu mere sur da han sagde at hun ikke ville kunne finde ud af det. "Jeg vil væde med at jeg kan være ligeså god til at sidde på min flade som dig" hvæsede hun lavt, hun hørte jo alligevel kun fra Zero når han virkelig blev nød til at kontakte hende. "Og hvad angår de nye, så er jeg lærenem, at overvære det en gang vil være nok for mig" fortsatte hun med argumentere. Med ét skiftede hendes humør og hun satte sig smilende over ved siden af Zero på sengen. "Det er jo kun fair at vi deler magten, bare en lille smule til at starte med" sagde hun lokkende med en sukkersød stemme der passede til hendes smil.

Zero tog sin hånd til sig for at kunne lægge armen om Danice i stedet for bare at flette fingre. "Svaret erog bliver nej. Du får ikke noget af min magt. Desuden hvis du bliver ved med alt det der plageri så tager jeg din stilling fra dig og smider dig ud herfra med et. Er det forstået?" sagde han bestemt. "Og det der humør eller personligheds skifte virker ikke på mig. Så drop det." Han hev Danica op på sit skød og holdt let om hende da det ikke var nok at have en arm om hende. "Og hvis du så ville være så venlig at forsvinde ud ad mit værelse. Jeg har vigtigere ting at tage mig til end at diskutere med dig." Han ville meget heller tilbringe tiden med Danica i stedet for at høre på sin nyfuldne søster.

Danica smilede svagt for sig da han lagde armen om hende i stedet for, hun lænede sig automatisk en smule op af ham for at komme endnu tættere på ham. Hun hverken ville eller turde blande sig i deres diskussion, så hun blev siddende og kiggede ned i jorden, og håbede bare at Light ville tage og forsvinde så hun igen kunne være sammen med Zero. Hun lagde blidt sine arme rundt om hans hals da han løftede hende op på sit skød og et smil bredte sig forsigtigt på hendes læber da han sagde at han havde vigtigere ting at tage sig til, hun havde en rimelig klar ide om hvad det kunne være.

Light lagde det ene ben over det andet. Og kiggede med væmmelse over på deres kærlighed. Hun var ikke typen der blev forelsket, det var der ikke noget sjovt i. At være afhængig af en enkelt person, som om den ene person kunne give en alt. Hun smilede så skævt og lod sit blik glide over hendes hals, tja en ting kunne man da bruge den person til. "Kom nu, som søskende burde vi dele de goder den anden har" sagde hun med en sukkersød stemme og fastholdt sit blik på Danicas hals "alle goderne" sagde hun i en lav tone. Men hendes blik og tanker om blodet blev revet væk da han begyndte at snakke igen, i stedet kiggede hun over på ham. Hun holdt hans blik i et stykke tid og prøvede på at regne ud om han mente det med at tage hendes magt. Hun rejste sig så efter et stykke tid og gik hen til døren. Hun ventede med at gå ud og kiggede i stedet tilbage på Zero "Jeg giver ikke op så let" Sagde hun i en fin og lettere irriteret tone, hun hadede at blive vendt ryggen, uanset hvis ryg det var.

Zero smilede lidt skævt over hendes måde at tænke på men syntes ikke spor om ideen. "Det er stadig et nej. Desuden så er jeg ikke så god til det der hedder at dele hvis du forstår?" sagde han og bøjede hovedet så han kunne nå Danicas hals. Han smilede lidt før han kyssede hendes hals. Det var ikke hans ide at holde på Danica så længe. Bare til han fandt en der var endnu bedre end hende. Han tog sit hoved op og smilede forelsket til Danica og gad ikke høre mere på Light. Hun kunne nok godt selv finde ud alligevel.
"Hvad var det vi to nu lavede før vi blev forstyrret?" spurgte han forførende selvom han udemærket godt vidste det.

Danica strakte blidt halsen for ham, selvom det føltes mærkeligt og en smule ubehageligt, men hun ville ikke stoppe ham. Hun smilede så lettet da han bare kyssede hende i stedet for at bide hende. Hun fulgte hans eksempel med at ignorer Light, og lagde armene en tættere rundt om hans hals. "Var det ikke noget a la det her?" spurgte hun og kyssede hans læber, selvom hun ikke følte sig helt tryg så længe Light stadig befandt sig i rummet.

Light lagde armene over kors og blev nød til at indrømme for sig selv at hun godt forstod Zero, da hun heller ikke var den person der var gladest for at dele. Hun kiggede på dem indtil Danica kyssede ham inden hun vendte fornærmet om på hælen og gik ud af døren. Hvor vovede han bare at ignorere hende? Men hun skulle nu nok finde et tidspunkt og få ham overtalt til at dele sin magt med hende, men nu skulle hun først have flyttet sine ting ind i slottet.

Zero smilede over at Danica var med på det med at ignorere Light. Han kyssede hende og lod sig falde langsomt ned på sengen med hende og kyssede blot videre. Der var ingen der skulle forhindre ham i at alve det her til et lidt sexet og meget kælent øjeblik. Altså hvad kunne han sige han var jo vampyr og lidt af en meget sexglad fyr så Danica bad jo selv om det når hun havde valgt at være sammen med ham.

Dancia smilede svagt i kysset da han lagde dem ned. Hun lagde sig op over ham og holdt sig oppe med den ene hånd imens hun med sin anden fandt hans hånd og begyndte at lege med hans fingre ved at lade sine glide drillende over hans. Hun slappede betydeligt mere af da det gik op for hende at Light heldigvis havde forladt rummet, så de igen var alene


//Light er vel ikke med i emnet mere vel?//

Zero smilede lidt i deres kys over at hun bare tog styringen omkring det de lavede, hvilket han mente var helt fantastisk da det viste ham at det ikke kun var ham der var interresseret i det her men at hun også var det. Han kunne godt lige hendes måde at lege med hans fingre og det fik ham blot til også at lege med hendes samtidigt med at han lod sin anden hånd nusse den nederste del af hendes ryg. Hvordan kunne han lade være med at røre en smule ved hende når hun var så smuk.

Danica skubbede ryggen længere ned imod ham da han begyndte at nusse hendes ryg. Hun smilede svagt, men uden at ødelægge kysset da han også begyndte at lege med hendes fingre, hun flettede til sidst sine fingre ind i hans og holdt fast i hans hånd med et blidt greb, da deres leg til sidst blev en smule mærkeligt.

Zero vendte rundt på dem selvom det var ret sexet at hun var øverst. Problemet var bare at det her tog alt for lang tid og han kunne ikke rigtigt vente på at han måtte få mere. Han kyssede hendes kind og øre. "Hvor langt må jeg gå?" spurgte han på en meget forførende måde og slikkede hendes øre. Han ventede nu egentlig bare på et svar og forsøgte at styre sin trang til at lade den hånd der ikke holdt sig over hende løbe op ad hendes inderlår eller ind under skjorten til hendes bare hud.

Danicas åndedrag blev tungere og en smule mere ujævn da han vendte den om og hviskede hende i øret, hun var ikke i tvivl om sit svar, og det lå hele tiden på hendes tunge, alligevel kunne hun ikke få sig selv til at snakke lige med det samme, men lukkede øjnene og nød det han gjorde. "Hele vejen" svarede hun ham hviskede, og lod sine fingre glide desperat over hans ryg.

Zero smilede skævt på en forførende måde og slikkede hendes øre igen uden at sige noget til det hun havde svaret ham. Der var vel heller ikke noget at sige, kun noget at gøre. Han lod den hånd som sådan havde ventet på at få lov til at gå under skjorten til at knappe skjortens knapper op en for en til de tilsidst alle var åbne. Man var ikke i tvivl om at han havde prøvet det her før da alt han gjorde var i en glidende bevægelse uden nogen som helst form for tøven. Han gjorde alt i et roligt tempo for ikke at ødelægge stemningen ved det her og kyssede hendes læber igen mens han knappede knapperne op.

Danica mærkede hans alt for rolige og vante bevægelser som han knappede skjorten op, men hun lod det ligge og skubbede tanken ud af hovedet, det var ikke den der skulle fylde lige nu. Hun lod sine hænder glide rundt om hans buksekant og knappede dem roligt op og lod sine fingre glide en smule ned i dem. Hun spredte blidt hans læber med sin tunge, hun kunne ikke forestille sig at han ville have noget imod det, så hun ventede ikke på lov da hun begyndte at lege med hans tunge.