Ødelægge to liv. Hvorfor dog ikke? - Danica

Danica trak på skuldrene, hun var ligeglad med stedet, det var ikke det der var det vigtigste "Hvad vil du da vide?" Hun kunne selvfølgelig altid diske op med de normale informationer som alder og yndlingsfarve, men det kunne også godt være at han foretrak nogle andre slags informationer.

Zero smilede til hende imens de gik. "Familie, venner, hvilke typer drenge du er til osv. Alt sådan noget." De gik forbi træer og klippestykker. Få fugle sang deres uendelige melodi og man hørte egern løbe rundt i træernes kroner. Alt var så forfærdelig fredfyldt.

Danica tog en dyb indånding, da hun skulle til at fortælle "Okay så, angående min familie er der ikke så meget at fortælle, den eneste familie jeg har er min far, min mor døde ved min fødsel og jeg har aldrig haft nogle søskende" sagde hun med et lille træk på skuldrene, det var ikke noget det rørte hende det mindste. "Jeg har nogle få venner, men jeg ser dem ikke så meget med mindre jeg skal bruge dem på en eller anden måde" Hun var ikke typen der sad derhjemme og kunne snakke i timevis om intet, der skulle være noget indhold i hendes samtaler. "Og med drenge, så falder jeg typisk for den anderledes type, ham der kan overraske mig" sagde hun og kiggede op på ham igen.

Zero så på hende imens hun fortalte. Hun lød en lille bitte smule som ham selv. Han havde bare ikke haft nogen forældre overhovedet hvis man ikke regnede hans utallige plejeforældre med. Det med venner der var det sådan at dem havde han ingen af kun elskere. Og dem så han også kun vis han havde brug for dem. "Okay men hvad siger du til den romantiske overraskende type?" Han snakkede om sig selv.

Danica smilede "Jeg har ikke noget imod romantik, men det behøver bare ikke altid at være roser og chokolade" Hun havde en svag ide (eller håb) om at han snakkede om sig selv, og det var ham der var den romantiske, overraskende type. "Hvad med dig? Hvem falder du for?"

Zero smilede til hende over det hun sagde. "Altså hende jeg falder for er elegante og kan sige fra også overfor mig. Hun skal være smukke og skal ikke være for generte hun må endelig godt kunne være lidt modige og turde noget. Men mest af alt så skal hun bare være sig selv. Også er det ikke noget dårligt at hun tilmed har katteører og hale." han smilede til hende for at forstå at han var glad for sådan nogen piger som hende.

Danica kunne ikke lade være med at vifte en ekstra gang med halen, da han nævnte at ører og hale var et bonus, og hun glædede sig over at kunne genkende sig selv i stort set det hele af det han sagde, hvis ikke det hele "Det lyder som om at du allerede har fundet din drømmepige eftersom du kan sige det så specifikt" sagde hun og kiggede endnu en gang op på ham.

Zero havde en stor lyst til at stoppe med at gå for at kysse hende. Men ventede lige på tilladelse. "Ja men nu har jeg jo også haft mange år til at finde ud af det og forsøge at finde hende. Men det er ikke lykkedes så godt....." Han stoppede op og stillede sig foran hende. "Da indtil i dag da jeg nok fandt hende." sagde han charmerende. Hun ville nok bare ende som elsker men det gjorde ikke så meget.

Danica kiggede ham i øjnene da han stoppede op, og hun kunne ikke lade være med at gå et halvt skridt frem imod ham. Selvom at det han sagde langsomt begyndte at blive plader romantisk, specielt når man tænkte på at han ikke kendte hende personligheds mæssigt, men bare udseende og en smule baggrunds vide, men han kendte trods alt mere til hende end hun kendte til ham og hun var ved at falde godt og grundigt for ham og hans charme.

Zero lagde armene om hendes talje og så hende i øjnene. Han var glad for at hun ikke havde afvist ham. Men havde valgt at måske forsøge med ham. Han hev hende helt ind til sig og tog sine læber tættere på hendes så deres læber kun var max 5 cm fra hinanden. "Ville du have noget imod hvis jeg nu fandt på at kysse dig lige her og nu?" spurgte han roligt og holdt øjenkontakten.

Danica smilede igen da han lagde sine hænder om hendes talje, hun lagde forsigtigt sin ene hånd imod hans bryst og den anden i hulningen imellem halsen og skulderen "Du kan jo prøve og se hvordan jeg reagere" sagde hun lavt, da det ville ødelægge det hele og tale højere.

Zero smilede lidt skævt til hende før han lod deres læber mødes i et roligt og romantisk kys der passede til den stemning han havde fået opbygget. Hun var fantastisk og han følte for en gang skyld lidt i et kys. Hun var måske hende han havde ledt efter eller hvad? Han slap efter lang tid hendes læber for at se hvordan hendes reaktion var for han havde virkelig nydt det.

Danica gengældte med glæde imod hans blide kys, og nød det faktisk, ved de sidste par fyre hun havde været sammen med, havde hun været så fuld så hun knap nok kunne huske at hun overhovedet havde kysset dem den næste dag, men det her nød hun i fulde drag og hver eneste detalje af det, derfor blev hun også en smule skuffet da han slap hendes læber, hun lænede automatisk sine læber en smule imod hans for at få mere, men der skete ikke noget og hun åbnede forsigtigt øjnene og smilede blidt til ham "Får jeg virkelig kun det ene?" spurgte hun lokkende efter at få nogle flere.

Zero smilede stort over at hun gerne ville have flere. "Selvfølgelig kan du få flere. LIge så mange du ønsker." Han kyssede hende igen i længere tid end sidst og holdt hende tæt. Havde lukkede øjne for at nyde det og det blev næsten bedre ved andet kys. Hun var vidunderlig uden tvivl. Hun var ikke som andre det kunne han mærke i kysset. Men ville han have hende til kæreste eller bare til elsker. Tvivlen var stor men den pegede mest på kæreste lige nu.

Danica smilede da han kyssede hende igen, men lod smilet blegne i kysset så det kun var en svag trækning i mundvigene, så hun ikke risikerede at ødelægge det. Hun lagde den hånd hun havde haft på hans bryst og hans nakke og pressede ham blidt tættere på sig. Hun håbede inderligt at han ikke bare legede med hende nu, men at det her faktisk betød noget for ham.

Zero gjorde som hun ville og stillede sig på en måde så de kunne stå så tæt på hinanden som overhovedet muligt. Han kyssede hende længere og lod der kun være vejrtrækningspauser. Han vidste nu helt præcist at dette ikke kun kunne være at lege med hende. Men han kunne ikke elske hende og han ville heller ikke bare lege med hendes følelser. Han havde det dog fint hvis de kom til at blive kærester hvilket nok var ret sandsynligt efter det her, så kunne han altid tænker over det andet senere.

Danica begyndte at vifte begejstret med halen, da han stillede sig tættere på hende, og af ren instinkt kunne man høre en lav spinden fra hende, da hun virkelig nød at et hvert kys der stoppede hurtigt blev erstattet med et nyt, for hendes skyld behøvede de ikke at tage på café nu, at stå sådan her var alt hun behøvede.

Zero smilede i kysset over at høre hende spinde. Hun nød det vist lige så meget som han gjorde. Hvor godt for han havde ikke tænkt sig at stoppe. Cafeen måtte vente til en anden dag. Lige nu ville han bare være sammen med hende om det så var her i bjergene var lige meget for bare hun var der.

Danica kunne ikke lade være med at lade sin ene hånd glide op i hans hår og stille begynde og lege med det. For hvert kys stolede hun mere og mere på Zero og på at han ikke ville gå efter hendes blod, den eneste ubehagelige tanke der nu kørte rundt i hendes hoved var om han virkelig mente det her eller om det bare var for at lege med hende, men hver gang at tanken begyndte at tage over, skubbede hun den hurtigt væk igen. Den skulle ikke have lov til at ødelægge deres kys.

Zero stoppede kort deres kys for at se på hendes skønhed. "Hvad er vi så blevet nu?"spurgte han roligt og kyssede hende blidt en enkelt gang. Han ville gerne vide hvad hun ville have de skulle være for at der så var en grund til at fortsætte. Han smilede til hende og nussede hendes ryg lige så stille. Hvis hun sagde nej til at være noget med ham så ville han ikke acceptere det og han ville nok forsøge at få hende på sporet mod ham igen.

Danica blev endnu engang en smule skuffet da han afbrød kysset, men hun forstod det da han stillede sit spørgsmål. De havde tilsyneladende haft nogen af de samme tanker inde i hovedet, "hvis det stod til mig, ville vi være kærester" sagde hun og lagde ikke skjul på hendes følelser eller hendes lyst til at vide at han også havde følelser for ham. Hun blev en smule nervøs for om han virkelig havde de samme tanker om hende som hun havde om ham, men hun ville hellere have sandheden nu, inden hendes følelser for ham voksede sig alt for store.

Zeros smil voksede da han hørte hende sige det. Han klemte hende ind til sig igen uden at sige noget og kyssede hende længe. Håbede at hun forstod det som at han også ville have det sådan med hende. *Det er jeg glad for at høre. Rigtig glad.*

Danica tog hans kys som at han havde de på samme måde og hun kyssede ham ivrigt igen, glad for at have bekræftet hendes lille mistanke om at han ikke legede med hende. Utroligt at de knap nok havde kendt hinanden i en time og nu stod de og var så betaget af hinanden, og deres tanker om hinanden.

//skal de så bare stå og kysse resten af tiden eller skal jeg finde på et eller andet lidt mere spændende.//

//du må meget gerne finde på et eller andet mere spændende, ellers bliver det nok lidt langtrukkent i længden//