Nej!!!! - åbent emne

Cäsa lyttede roligt til hvad hun sagde, og blev helt trist over hendes ord. Folk var jo gladere for vampyrer hvis de behandlede hende på denne måde. Det gav jo ikke så meget mening, at hun var så hadet, bare fordi hun ikke kunne styre sig en gang om måneden.
Det endte dog med at han satte begge tekrus på bordet, og satte sig helt over til hende, hvor han hev hende ind i sine arme, og lagde hoved oven på hendes. "Rolig nu. Det er okay, det sker for alle. Jeg afskyer dig ikke eller noget. Faktisk forstår jeg ikke hvorfor du ikke er velkommen hos folk. Du er altid velkommen her uanset hvad." Forklarede han hende venligt, og nussede hende roligt ind til sig.

Blain satte sig tættere ind til ham da han lagde armene om hende og fortalte hende de søde ting. Det var virkelig rart at få at vide da hun langsomt faldt til ro og snøftede ind mod hans bryst så der bare var tårer overalt på hans bryst. Hun holdte sig bare helt inde hos ham. "jeg forstår det heller ikke men sådan har det været lige siden jeg var helt lille. Det vil der nok heller ikke blive lavet om på overhovedet.... Der er ingen som vil være i nærheden af en varulv af frygt for at vi går amok uden grund... Det er ikke fair.." sagde hun virkelig trist imod hans bryst.

Cäsa nussede hende konstant på ryggen, og lidt i håret, der hvor hans hoved ikke lå. "Rolig nu søde. Hær folk de er kun bange for det de ikke kan kontrollere. Men i bliver jo kun sådan ved fuldmåne, som sker en gang om måneden. Det vil sige 12 gange om året, som har 365 dage. Så i går jo næsten ikke amok hvis jeg må være så ærlig at sige det." Forklarede han hende roligt, bare for at prøve at sætte tingene i perspektiv, så hun kunne se hvor lidt skade om året hun egentlig gjorde.
Cäsa løftede så hendes hoved op, og kiggede hende direkte i øjnene. "Desuden så har du mig nu. Jeg dømmer dig ikke, og jeg kan forvandle mig til en han varulv så jeg kan stoppe dig når det sker. Jeg vil ikke bare forlade sådan en sød og skrøbelig pige som dig. Du klare dig jo utrolig godt selvom alle er sådan." Beroligende han hende venligt, og krammede hende atter ind til sig.

Blain var løbet helt tør for ord da han bare var så sød og kærlig overfor hende. Han tog sig af at hun var skrøbelig og havde det svært med det med at være varulv. Han var den første som faktisk gjorde det helt rigtige for hende og det gjorde hende noget så glad. Det var en følelse hun ikke havde følt i flere år også kom en dreng helt tilfældigt og viste sig for hende. Han var bestemt ikke som andre og det var hun lykkelig for da hun langsomt blev så rolig at hun faldt i søvn i hans arme. Trætheden over at have været oppe natten lang havde ramt hende hårdt.

Cäsa sad længe og vuggede Blain i sine arme imens han nussede hende. Hun skulle bare føle sig tryg i hans nærvær, og det var det vigtigeste lige nu. Hans storebror kom heller ikke hjem før om 3 dage mindst, så han havde massere af tid til at gøre hende tryg og afslappet i hans nærvær. Blain skulle jo lærer at der var gode mennesker i verden, og han ville med glæde være den første for hende.
Cäsa kiggede så lidt undrende ned på hende, og smilede så, da hun var faldet i søvn i hans arme. Roligt lagde han sig ned på sofaen med hende oven på sig, sørgede for hun lå trygt i hans arme, og med tæppet godt om sig, inden han så selv faldt i søvn.

Efter flere timers søvn vågnede blain lige så stille til at ligge ovenpå cäsa. Hun smilede blidt og fjernede hans pandehår fra hans ansigt. Han var så sød og rar overfor hende. Han var virkelig noget for sig med hans personlighed som var så nem at finde ud af i forhold til så mange andre. Han var helt speciel. Hun var nok blevet en anelse forelsket i ham og hans trygge favn da hun blidt placerede et kys på hans læber. Hun lå så bare og smilede til ham og nussede hans kind da hun altså ikke kunne undgå det når han lå der og sov så trygt.

Cäsa lå helt stille på sidsen og havde armene godt om Blain så hun ikke ville falde og slå sig eller noget. Han havde altid været god til at passe på det han havde fået i favnen, også selvom han sov som en sten, og vendte sig rundt konstant. Han gav aldrig slip på det, og sørgede for det ikke blev mast, så Blain var i trygge hænder nu.
Han kom så med et kort lille spjæt over kysset, og smilede så i søvne over det, hvorefter han puttede Blain bedre ind til sig.
Efter noget tid begyndte han så småt at åbne øjnene, og smilede varmt til hende. "Godmorgen Blain." Sagde han glad til hende.

Blain gav et gisp fra sig da cäsa spjættede over at hun havde kysset ham. Hun var virkelig nervøs for at han ville vågne og se hvad hun havde gang i. Det ville bestemt ikke have været godt men da hun fandt ud af at han ikke vågnede pustede hun lettet ud og lagde sig til rette hos ham igen.
Hun så noget genert på ham med røde kinder og et lille smil da han vågnede. Hun var noget nervøs for om han vidste at hun bare sådan havde kysset ham. "godmorgen..." sagde hun forsigtigt.

Efter spjættet vrikkede han lidt med ørerne og bevægede næsen lidt. Hans storebror syntes det var noget af det sødeste han gjorde når han sov, men Cäsa fattede aldrig hvad det var der blev snakket om, så det var noget han altid ikke ville fatte.
Han grinede så blidt over hende, og nussede roligt i hendes hår. "Hvorfor så genert nu. Jeg troede det var forsvundet i går aftes." Sagde han venligt, og man kunne tydeligt se at han ikke anede hvad der var sket. Han havde troet at det bar en drøm, så han anede intet om det.
Cäsa hev sig så lidt op, så han sad halvt op. "Har du sovet godt Blain?" Spurgte han venligt, og nussede hendes hår blidt væk fra hoved. "Forresten hvis du gerne vil blive her i nogle dage, så må du med glæde det." Tilbød han hende venligt.

Blain sad og turde ikke svare ham på hvorfor hun var så genert. Hun kunne jo ikke sige at hun bare havde kysset ham imens han sov. Det gik jo slet ikke. Han ville jo tro hun var tosset eller noget. Det kunne hun ikke sige til ham.
Hun nikkede til ham og begyndte så at smile igen. "ja det har jeg.." svared hun blidt og puttede sig ind til ham hvor hun havde fuldstændig røde kinder. "jeg vil meget gerne være her hos dig..." svarede hun virkelig glad.

Cäsa smilede varmt til hende, og kyssede hende så blidt i håret, hvor han så krammede hende lidt bedre ind til sig med et smil, og nussede hende så roligt ned af ryggen imens.
"Jeg er glad for du har sovet godt." Sagde han så, og rullede den så rundt, så hun lå inderst og inderst, og han l yderst, hvor han sørgede for hun ville komme til at ligge op af alt varmen han havde lavet, og nussede hendes kind blidt. "Det ser jeg frem til." Sagde han så venligt, og nussede hende roligt ind til sig.

Blain lukkede nydende øjnene over at cäsa lå og puttede med hende. Hun lagde hovedet mod hans bryst og smilede stille. "det her er rart" sagde hun stille og tog sig ikke af at tæppet ikke længere lå over hendes mave og ben. Det var kun skjorten der dækkede hendes krop nu. Hun smilede og kyssede ham blidt på kinden. "tak fordi du tager dig af mig..." hviskede han stille og nussede sig helt ind mod hans varme krop.

Cäsa smilede vat over hendes ord, og nussede hendes ryg og hår blidt imens han slappede roligt af med Blain oven på sig. Det føltes ikke akavet eller noget, det var helt vildt dejligt at ligge sådan med hende. Han følte sig også en smule mere vigtig for en person nu, så det var jo herligt! "Det er jeg glad for du syntes" sagde han med en rolig stemme, og kyssede hendes hår blidt igen.
Cäsa smilede lidt over hende, og trak så tæppet over hendes ben, da skjorten var krøbet lidt op, så han snart ville se et meget privat sted på hende. Han var jo ikke en barbar, som ville udnytte det. Efter tæppet var kommet på, nussede han blidt hendes ben imens. "Det skal du ikke takke for. Du er en sød pige, så det er det hele værd" sagde han glad, og kyssede så hendes kind efter sit kindkys.

Blain så ned da tæppet blev lagt over hendes krop igen. Han var så sød overfor hende og tænkte tydeligvis ikke på at udnytte hende på nogen som helst måde. Han var den person hunhavde håbet på at møde i flere år. Hun smilede blidt og nok en anelse forelsket over kindkysset. Hun søgte så let op mod hans læber med sine men stoppede sig selv nogla centimeter fra og rødemede dybt men hun så ned. Hun kunne da ikke kysse ham bare sådan. De kendte knapt nok hinanden selvom de allerede lå så tæt hvor hun næsten ikke havde noget på. Det gik ikke også at kysse ham selvom hun virkelig gerne ville.

Cäsa smilede roligt og nussede Blain blidt videre på låret. Hun var en utrolig sød og smuk pige, som ikke virkede til at have noget imod, at ligge helt op af ham, være hos ham nogle dage, og kun ligge i en skjorte! Det var jo kun kærester som kunne gøre det, men alligevel var han flad for hende.
Cäsa blev så ret overrasket over, at hun bare sådan søgte op til hans læber, men han kunne dog ikke lade vær med at smile over det, og gav hende så hurtigt et kys på munden. "Hvad kunne du godt tænke dig til morgenmad?" Spurgte han venligt om, og satte sig så op på albuen. Han håbede dog på at hun intet havde imod kysset.

Blain fik straks helt røde kinder da cäsa kyssede hende på munden. Hun så ned og syntes virkelig at det var pinligt da hun virkelig gerne ville have et længere kys ud af det næste gang. "det ved jeg ikke... Bare et eller andet..." svarede hun forsigtigt og meget genert da hendes tanker blev ved med at rigetat hun ville have flere af hans blide kys.

Cäsa smilede varmt til hende, og løftede så blidt hendes ansigt op, så hun så ham i øjnene. Han ville bare sikre sig at hun ikke havde følt sig forulempet af hans kys, eller i værste fald havde hadet ham for det.
"Hvad med jeg så går ud og laver os lidt mad? Så kan du gå ovenpå på mit værelse, som er det første til højre, og så finde dig noget at have på, da du nødigt skulle få underlivsbetændelse" forklarede han hende venligt, hvor han så rejste sig op, og rakte en hånd ned til hende med et varmt smil.

Blain viste tydeligt et skuffet blik da hendes hoved blev løftet let op imod cäsa. Hun vidste ikke selv at hun lavede det men det var der altså. Hun kunne heller ikke rigtig slå det fra.
Hun nikkede roligt til ham og rejste sig for så at trippe ovenpå hvor hun fandt hans værelse. Hun tog nogle af hans bukser og strammede dem ind med et bælte hvorefter hun snuppede en langærmet bluse som var alt for bred til hende. Det måtte være det for der fandtes ikke mindre i hans skab. Hun snuppede også et par af hans sokker før hun gik ned i køkkenet og stillede sig i døråbningen.

Cäsa kiggede undrende på hende, og nussede så blidt hendes underhage med den ene finger. "Hvorfor ser du så skuffet ud?" Spurgte han nysgerrigt, og lænede sig lidt tættere på hende ubevidst. Gud hvor havde han lyst til at kysse hende igen! Blain kunne sikkert også tydeligt se det på hans ansigt, men han var bange for at hun var blevet sur over kysset.
Cäsa krammede hende så kort ind til sig, da hun var kommet op og stå. "Jeg vil altid beskytte dig." Sagde han glad imens han nussede hendes hår, hvorefter han gik ud og lavede røræg og bacon til hende, samt noget ristet brød.
Han kiggede så på hende med et stor smil da hun kom ned igen. "Måske skal vi have fragtet noget tøj her over hvis du skal blive i lidt tid, ellers må jeg sy det tøj ind til dig, så det bliver dit tøj." Sagde han venligt, og satte så maden på bordet. "Kom og sæt dig Blain." Sagde han venligt og trak en stol ud for hende.

Blain blev bare virkelig nervøs over at han spurgte hende om hvad hun var skuffet over. Det var så pinligt og flovt at hun ikke bare kunne sige det til ham. Hun så på hans læber som så ud til at kalde på hende kort. "det er ikke noget.." sagde hun næsten med en hviskem og rejste sig bare som han sagde hun skulle gøre.
Hun grinede blidt og satte sig ved bordet. "det gør ikke noget... Jeg kan godt lide for stort tøj" sagde hun nervøs men glad. "noget jeg skal hjælpe med?" spurgte hun så for at være høflig.

Cäsa lænede sig en anelse mere tættere på hende, og da Blain så stod op, så hev han hende ind til sig, og nussede sin næse mod hendes. "Der er noget det kan jeg jo se. Så sig det bare. Jeg har jo sagt jeg ikke vil dømme dig overhoved." Forklarede han venligt bekymret, og nussede hendes smukke hår blidt væk fra hoved. Han ville helst ikke have at hun blev sådan igen overfor ham, men at hun stadig åbnede sig op for ham.
Cäsa gav hende så et stort kram bagfra, da hun satte sig ned. "Du siger bare hvis du skal have noget andet tøj, for så hjælper jeg gerne med at skaffe det." Sagde han venligt til hende, og nussede sin kind blidt ind mod hendes, hvorefter han gik over til køleskabet, og havde helt glemt hvor flov fan egentlig var over at vise sin trænede mave. "Hvad kunne su tænke dig at drikke til din morgenmad?" Spurgte han venligt.

Blain så ham i øjnene som bare fortalte lige ud at hun ønskede at kysse ham. Hun var så håbløs til sådan noget. Hun så så væk igen og sank en klump og sukkede før hun tog sig sammen til at forsøge at sige det ham. "jeg vil gerne.." hun stoppede da det var virkelig svært at bede om. "..jeg har virkelig...Lyst til at..." hun sukkede og sank en klump til før hun hviskede det sidste. "at kysse dig igen.." hun stod virkelig nervøs og ventede på at han bare skulle begynde at grine af hende eller noget i den stil.
Hun nikkede bare og smilede. "det er helt fint med mig at låne dit tøj." sagde hun fordi hun ikke ville være til besvær men nu mest fordi hun godt kunne lide at have hans tøj på da det duftedd af ham og derved gjorde hende tryg. "mælk er helt fint.. Men er der ikke noget jeg kan hjælpe med?" spurgte hun da hun syntes det var lidt strengt at hun bare kunne sidde der som en anden dronning.

Cäsa kiggede roligt på hende, og hans toldmodighed var ved at slippe op, da hun ikke sagde det med det samme, men hun skulle give sig god tid til det, da han ville være en gentleman overfor hende, og ikke være led.
Et bredt smil kom så på hans læber, da han hørte hvad det egentlig var hun gerne ville have. "Det andet var ikke langt nok?" Spurgte han venligt, inden han satte sine læber mod hendes for anden gang, og holdte hende ind til sig imens. Denne gang måtte hun trække hoved væk når hun syntes det var blevet for langt.
Cäsa smilede bredt o er hendes ord med et varmt smil til hende. "I så fald må jeg sige mit tøj klæder dig" sagde han venligt, og tog så mælken ud af køleskabet. "Niks der er intet du skal hjælpe med. Du skal bare sidde der og se yndig ud imens jeg forkæler dig" forklarede ham venligt, og satte sig så overfor hende, hvorefter han hældte mælk op i hendes krus.

Blain smilede lettere genert over hans spørgsmål og nikkede bare som svar da det var mega pinligt at spørge om sådan noget. Hun lagde dog glad armene om hans nakke og kyssede ham igen i lang tid med et let smil på sine læber.
Hun smilede til ham og begyndte først at spise da han satte sig ved bordet.

Cäsa kyssede hende glad igen, og lod forsigtigt sin ene hånd glide op i hendes hår, og lod den anden hånd holde hende bedre ind til sig. Cäsa havde intet imod at kysse med Blain. Hun var jo smuk, sød og utrolig sjov, så han ville med glæde kysse hende en anden gang.
Cäsa smilede så varmt til hende, og begyndte selv at spise. "Hvad med at fortælle lig lidt om dig selv?" Spurgte han venligt, og drak så lidt af sin mælk.