Lev dog livet! ~ Åbent Emne

S: Diskoteket
V: Regn udenfor, men stegende hedt indenfor~.
T: Midnat
O: Masser af mennesker

Hvis man var klaustrofobisk, så var diskoteket et virkelig dumt sted at være lige denne aften. Der var uendeligt mange menneske herinde, fordi et mega fedt band var på, hvilket var den oplagte grund til at bruge alle sine surt opsparede penge på en aften. Det mente de fleste da i hvert fald. Som musikken pumpede igennem alle de dansende væsner, fortrød Jude absolut heller ikke at være taget herhen på sin første aften i området. Han havde allerede fået op til flere tilhængere, som alle stod og nedstirrede hinanden hver gang der var en som dansede med ham og denne dans skulle helst være så provokerende som muligt, gerne ved at gnide sig op af ham, stikke hænderne lidt ned i hans bukser, eller snave ham imens de dansede, selvom dansen egentlig bare var en undskyldning for at gøre de ting. Og for at være ærlig, så elskede Jude det.
Lige nu stod Jude med en knægt som var et hoved højere end ham og havde mørkebrunt, kort hår, smukke grønne øjne og det sødeste smil. Hvis han bare ikke havde været så pumpet havde han været lige Jude's ideele mand... Men hvem havde brug for sådan en, når man kunne have hvad man ville? De andre var lidt lignende, alle sammen højere end Jude og utroligt sexede på hver deres måde, men ikke noget som han interesserede sig voldsomt i. Det var de som regel aldrig.
Da sangen endelig var slut måtte den "unge" dæmon dog have sig en pause. Med et lille luftkys til drengene tullede han tilfreds op i baren og bestilte en øl, for lidt simpel måtte man vel gerne være. Og med et par sigende blikke og en sexet gestus til bartenderen, fik han den endda gratis. Det var ikke smart at lade dæmoner slippe ind på områder som dette og specielt ikke når det kunne tricks til at snyde arbejderne herinde. Men hvis man ikke levede livet, hvad skulle man så lave? Jude gad ikke engang at finde på noget, for han havde det fint på denne måde

Santana masede sig gennem menneskemængden.. Eller der var vidst også en del væsner. Der var så mange fyre, og et par piger, der havde lagt an på hende den aften, hvilket hun fandt utrolig morsomt, men nu skulle hun lige have lov til at sidde, med en drink, uden at der var nogen, der fyrede scorebemærkninger efter hende.
Hendes grønne, knækorte kjole bølgede efter hende, idet hun gik over og satte sig på en ledig bar-stol. Hendes høje hestehale lod hun faslde ned på den ene skulder, før hun gjorder tegn til bartenderen, som skynde sig over til hende. "en Moritto, tak" Svarede hun til bartenderens "hvad skulle det være?". Mens Tanna sad og ventede, så hun op og ned af bordet, for at se hvilke andre menneske/væsner der tog sig en slapper, hvilket var lidt svært, da der var en del piger, der dansede på bardisken. hun fik dog øje på en, der udentvivl var dæmon, altså bare lugten af ham.. Han så dog også ud til at ha' danset og festet en del.
Santander fik et lille chok, da hendes drink blev sendt over bordet til hende, og bartenderen sagde, "øh.. Jeg har fri kl. 3 hvis.." længere nåede han ikke, fr Santana udbrød "DROP DET!" han skyndte sig væk, og glemte helt hun skulle betale. Det bar da også utroligt, hvad udseendet betød i sådan en by.
Santana smagt på sin drink, og kiggede igen videre hen af bordet. Dæmonen sad der stadig. Hun vidste ikke om hun savnede nogen at snakke med, som ikke ville lægge an på hende, for var det ikke ham der havde snavet med drenge hele aftenen? Der var i hvert fald et par stykker hun havde kysset med, der smagte lidt af dæmon.. Altid dejligt..

Jude kørte fingrene igennem sit sorte hår og ignorerede egentlig bare nogle af de blikke han fik. Han var ikke afvisende på den måde - hans afslørende tøj sagde skam at der var fri adgang til alt - men han skulle bare have en lille pause. Han førte glasset op til sine læber og nippede lidt til øllet, mest for at tjekke at der ikke var noget i han ikke kunne tåle. Lidt påpasselig måtte man godt være når man drastisk nærmede sig de 1000 år - dog var der et par hundrede år igen - så det var bare en sikkerhedsforanstaltning.
Dog mærkede han et blik på sig fra baren og vendte sit hoved imod personen. Han havde forventet at se bartenderen, eller en anden fyr som gloede på ham, men i stedet så han en pige. Det var skam ikke noget han afslog, selvom hun virkede træt af alt den flirten. Hvilket betød at han skulle træde varsomt frem for ikke at provokere hende ud i noget han ikke gad. Han rejste sig roligt med glasset i sin hånd og tog en lille tår af den, inden han begav sig hen imod pigen. Som han kom nærmere, og duften blev stærkere, lærte han også at dette var en vampyr, dog ikke om hun var fuldblods, halvblods eller en helt almindelig vampyr, da alle duftene i det lukkede rum gjorde det svært at skille det fra hinanden.
Han satte sig uden at spørge på barstolen ved hendes side uden at spørge og lod sine fingre glide over den halskæde han bar(se ava). "Hvad laver en køn ung vampyr et sted som her?" spurgte han med et lumsk grin. Dog var der ingen som hørte dem over musikken. Hans blik gled kort over hendes valg af tøj og blev enig med sig selv om at det vel var pænt nok. Selv bar han et par lavtaljede sorte bukser som sad stramt om hans tynde ben, en sort vest som stod åben og sine sorte støvler som næsten nåede hans knæ. Derudover havde han det sædvanlige snakebite, en piercing i øjenbrynet, brystvorterne og tungen. Det var ikke noget usædvanligt for ham, men her omkring måtte det være et sjældent syn, for fyrene faldt jo nærmest omkring ham.

Santana flyttede sit blik, fra dæmonen til de dansene mennesker/væsner. Det skulle hun dog aldrig ha' gjort, for hun fik øjenkontakt med en fyr, der udentvivl troede at hun havde kigget på ham i lang tid, for han gav en af sine kammerater en albue i siden, og sendte et sigende blik hen mod Santana. Da hun så det, skyndte hun at dreje sig på stolen, så hun igen sad foroverbøjet ind over bardisken. Men fyren kom, selvfølgelig, alligevel over til hende, og lænede sig op af barsdisken, så han kunne se hende. "Hej" sagde han, med en stemme, som han nok selv troede lød charmerende. Santana så op på ham, *okey, han er ikke hel grim*. Hun rejste sig, og han var for guds skyld højere end hende, selvom hun havde stiletter på. "hej" sagde hun med en sukkersød stemme, før hun lagde sin ene hånd bag hans nakke, og hev hans ansigt ned til hendes. deres læber mødtes, og Santana åbnede munden, så han ikke ville mise noget. Bag ved dem kunne hun hører hans venner huje, da fyren lod sine hænder glide fra hendes ryg til hende r*v. Santana var ret ligeglad, det var ikke første gang nogen gjorde det.
Santana lod sine læber slippe hans, og så på hans ansigt. Han havde smukke grønne øjne, og mørkt hår.. og han smagte af dæmon. hun drejede hovedet, og kiggede over på dæmonen med et løftet øjenbryn. *Jeg er nok ikke den eneste der har haft gang i ham* tænkte hun, før hun begyndte at kysse fyrens hals, men greb sin chance og stak tænderne i ham. Den søde jern-agtige smag af blod løb ind i hendes mund. Hun sugede stille og roligt, så han ikke ville mærke nogen smerte, og ikke lægge mærke til hvad det var hun havde gang i.
Dog efter lidt tid, begyndte han at blive svag i knæene, så Santana sugede til, og tømte ham helt for blod. Da hun gav slip på ham, faldt han til jorden med et 'BUMP', men ingen så helt ud til at ligge mærke til det. Folk dansede bare som om det var deres sidste aften før deres hoftetoperation. Selv hans venner lagde ikke mærke til det.
Santana satte sig atter ned, og lagde først, efter et par sekunder, mærke til, at dæmonen havde sat sig ved siden af hende. "Tja.. have det sjovt, vil jeg tro.. hvad med dig?" svarede hun til hans spørgsmål..

Hvis hun havde kigget på Jude imens hun tømte fyrens krop for blod, havde hun formentlig set hans åbenlyse modvilje for at lade hende tage en af hans fyrer. En af de mænd som havde været hans bytte. Endnu mere fordi han godt kunne lide den fyr... Han havde ingen ide om hvem Jude var, og det gjorde alting lidt lettere. Så fik han ikke noget alt for dårlig omtale fra andre alfa'er. De kunne vist ikke lide ham. Han var for 'impulsiv' og 'mindede for meget om sin far.' Det var oftest hvad de fortalte ham. For voldelig, for lysten, for doven, for grådig, for jaloux, for temperamentsfuld og alt for selvglad. Men for dæmoner, burde han være en helgen blandt alfa'er.
Men trods hvor lidt han brød sig om at hans mad blev stjålet for næsen af ham, så sendte han hende et smil efter hendes svar. "Virkelig? Du ser ud som om at du keder dig" konstaterede han som om at det ikke var noget. Hun var egentlig ikke særligt interessant. Ikke hvis man spurgte ham. Kostbar, fucking nedern og alt for selvhøjtidelig. Hun var lige den type som Jude elskede at skubbe ud foran et tog eller en lastbil. Fuck det at de overlevede og bare satte de brækkede knogler på plads igen, det underholdte ham at se hvordan se så ud bagefter.
"Jeg er ny i byen, så jeg tog et smut herind. Der ikke nogen bedre måde at møde andre folk end over en øl" svarede han og tog derpå en tår af den for at understrege hvad han sagde. Det var trods alt ikke helt løgn... Kun halvt... Han havde vist været her for små fem-hundrede år siden? Det lød rigtigt nok. Da hans far var alfa og de flyttede hen til det 'rigtige' alfa-slot.