Min dejlige mis - åbent emne

S: trappen i forhallen
T: en efterårs aften
O: ..
V: meget blæsende og ved at lægge op til en meget renfuld storm

Alt var stille på det store slot. De eneste lyde kom fra de tjenestefolk der gik rundt og gjorde rent eller var igang med at lave deres egen aftensmad. Der var ikke mange af dem der talte når de var i selve værelserne på slottet kun hvis de var på den laveste etage som var for dem og kun dem.
Dog var der masser af kærlige ord og nutte-putte-lyde i forhallen hvor Zero sad på et af de laveste trin med sin elskede kat Diimon. Mange troede når de hørte den sorte kata navn at den hed dæmon på engelsk men det gjorde den nu ikke og den lignede bestemt ikke en dæmon på nogen måde andet end ved dens gule øjne og kulsorte korte pels. Den var kærlig men holdt sig til hver en tid sig til sin ejer og når han ikke var der så gik den rundt på slottet eller iskoven for sig selv og undgik helst så mange som muligt da den der var lidt af enspænder. Men Zero elskede sin kat højere end noget andet i livet. Sådan havde det været med alle de katte han havde haft gennem sit liv.
Han sad og nussede den godt bag ørerne mens den spandt højlydt. "du er bare min dejlige skat, ikke?" Diimon svarede ved at gik et glad miav fra sig. "ja du er, ja du er" forsatte han og nussede videre.
Hverken Diimon eller Zero tog sig af de første tordenbrag eller den højlydte regn der var udenfor. Heller ikke lynene der konstant oplyste rummet tog de sig af.

//En eller anden please svar...//

Det var næsten umuligt for den lille furry-ugle at styre sine egne vinger igennem det her vejr. Det var tydeligt at der var en storm på vej og Woen ville helst gerne nå hjem. Især fordi at han var i sin furry form og at han ikke var en særlig god pilot i stormvejr. Vinden piskede ham hårdt ind i ansigtet og han kunne knap se noget som helst. Han var også ved at være træt i vingerne og kunne snart ikke mere. Hvis det fortsatte på den her måde var han nødsaget til at lande i det ukendte. Sidst havde der været en mark som han kunne lande i men det så ikke ud til at der var nogen mark i nærheden denne gang. Det eneste han kunne se var små lys i det fjerne. Det var dem han styrede imod da han håbede på at det var en landsby eller noget. Pludselig faldt regnen og forværrede hans udsyn endnu mere. Nu kunne han overhovedet ikke se noget men han fortsatte stadigvæk i den samme retning som før. Han lagde også flere krafter i hans vinger. Lige pludselig stødte han ind i noget utrolig hårdt og faldt igennem glasset som han havde smadret. Han var faldet ind igennem en stor glasrude til hvad syntes at være et slot. Det var de lyst som han var fulgt efter. Woen åbnede sine øjne efter noget tid og anede overhovedet ikke hvor han var henne. Han prøvede at rejse sig op men en stærk smerte skar igennem hans ben. Grunden til smerten var et kæmpe glassår som havde bordet sig ind i låret på ham.

Zero var godt optaget af at nusse sin dejlige kat da der pludselig lød lidt af et brag. Han kiggede straks hen imod det ene store vindue i forhallen som var blevet smadret da en blanding af en gule og en dreng var styrtet igennem det så regnen nu stod ind af det og gjorde det meste af hallen til en sø.
Zero var straks over ved drengen og kiggede undrende på. "er du okay?" spurgte han selvom han tydeligt så skræmmerne på ham fra da glasset havde revet ham. Han måtte tage sig sammen for ikke at smag de bare lidt på det blod han så tydeligt kunne lugte.
Diimon var forsvundet på grund af vandet og forskrækkelSe så zero stod alene eller ikke ret længe for der kom en del tjenestefolk for at fjerne rodet. "find noget tørt tøj til ham. Jeg ligger ham ind på et af værelser." sagde han og tog ham uden videre op og bar ham op på et af de mange værelser og lagde ham på sengen hvor en tjenestepige kom for at rense hans sår og gøre noget ved det i hans ben.

Woen var stadigvæk en smule rundt på gulvet over det med at brage igennem et vindue. Han var også en smule svimmel men det var nok mest på grund af såret i hans ben. Han var typen der ikke kunne tåle at se alt for meget blod. Han lavede et lille hop da en mand lige pludselig kom over til ham. Han var formenlig ejeren hvilket fik tårene til at vælde op i Woen's øjne.
"Und... undskyld. Det er jeg altså rigtig ked af" sagde han næsten grådkvalt. Det var altså også bare for pinligt sådan at styrte ind i en andens hus og smadre deres rude. Da tjenestefolkene kom og rydtede op var han nu helt sikker på at manden fra før var ejeren af huset. Woen skulle lige til selv at rejse sig op igen da ejeren havde løftet ham op. Det overraskede ham en smule og han blev helt rød i hovedet. Woen var helt stille da han blev løftet op på et af værelserne. Der kom kun nogen små hulk fra ham en gang imellem. Sengen han blev lagt ned var som ingen senge han nogen sinde havde ligget på. Den var utrolig blød. Woen kiggede bare stille på tjenestepigen som kom og hjalp ham med sit ben. Han kneb øjnene sammen af smerte og prøvede også ikke at hyle for meget. Han smilede varmt og taknemmeligt til hende da hun var færdig.
"Mange tak... Jeg skal nok selv betale for ruden" sagde han venligt.

Zero tog sig ikke af at han sagde undskyld for at have ødelagt ruden. Den kunne sgu laves når vejret blev en smule bedre. For ham gjorde det intet at der skete lidt selv når han var hjemme. Det ville nemlig ellers blive så kedeligt hvis der aldrig skete noget uventet. Selvom det at få smadret rude var en anelse irriterende.
Zero sukkede af ham over hvad han sagde. "det behøver du ikke. Jeg kan sagtens selv få den ordnet til ingen penge." svarede han mens tjenestepige ryddede op efter at have lukket såret og fjernet blodet. "men må jeg lige spørge hvorfor du valgte at flyve rundet i stormvejr?" spurgte han og satte sig på.sengen. Det var rart med selskab selvom personen var kommet ind gennem hans vindue.

Ham ejeren var virkelig flink og rar. Her havde man smadret hans rude og brudt ind i hans hjem på den underligste måde og han havde simpelthen ikke noget imod det. Han ville endda ikke have at han skulle betale for ruden. Han lignede også én som også godt selv kunne betale for den. Woen rødmede en del da han spurgte hvad han lavede ude i stormen.
"Jeg havde været ovre hos en ven som bor et godt stykke fra hvor jeg selv bor. Jeg havde ikke lagt mærke til at det var blevet så sent. Så jeg var på vej hjem igen da det begyndte at blæse utrolig meget... og det var så sådan at jeg endte her." Han trak vingerne op til ansigtet for at fjerne noget af hans hår. Vingerne var stadigvæk driv våde og føltes rigtig tunge. De ville gå væk efter noget tid når han havde fået det bedre sikkert. Woen lod sine vinger blive ved hans mund og kiggede stille på ejere. Han var nysgerrig efter at vide hvem denne rare mand var.
"Må man have lov at spørge om hvad du hedder?" spurgte han venligt bag sine vinger.

Zero rystede let på hovedet af ham da det jo på ingen måde havde været smart at forsøge at flyve i det her vejr. Det vidste alle og en hver da. Eller åbenbart ikke alle. "Nå på den måde så du blev simpelthen båret af vinden hele vejen hen over skoven til den mørkeste del og hen til mit slot?" sagde han og smilede skævt på en lidt ondskabsfuld måde da han jo lige så godt kunne forklare hvem han var på den måde. Det burde da få en klokke til at ringe på en eller anden måde. "Jeg er Zero Darkblood." svarede ham og satte sig længere ind på sengen og lænede sig en smule imod ham for at fortælle at han var speciel og ikke hvem som helst.

Woen var ikke helt tryg ved den måde som han smilte på. Det kunne han vel ikke gøre for da det sikkert bare var hans måde at smile på. For eksempel havde hans storebror Loui et smule uhyggeligt smil. Det var ikke hans egen skyld. Han var bare ikke særlig god til at smile og gjorde det også ret sjældent. Woen nikkede bare til kommentaren det med vinden. Det var ikke helt forkert men det var altså heller ikke helt rigtigt. Det var ikke vinden som havde båret ham derhen men lysende.
"Mange tak for din hjælp Hr. Darkblood" sagde han storsmilende. Woen havde enlig ingen anelse overhovedet om hvem Zero var. For ham virkede han bare som en venlig slotsejer. Måske var han en adelig eller måske royal. Woen lændte sig en smule tilbage da Zero kom tættere på. Hans kinder blev helt røde igen samt toppen af hans ører. Han kunne virkelig ikke tage smukke mennesker som pludselig kom tæt på. Hans hjerte ville simpelthen gå helt amok. Hvilket det allerede var godt i gang med.
"Mi... mit navn er... Woen Kinsmann..." fik han stammet frem og faldt nu helt ned i sengen. Han prøvede at skjule sit ildrøde ansigt med sine vinger. Han kiggede dog stadigvæk på ham med sine store blå øjne. Han kunne simpelthen ikke kigge væk. Han var nærmest som et dådyr fanget i en lyskegle fra en bil.

Zero kravlede længere op på sengen da han ikke sad godt der på kanten af den. "Du behøver altså ikke at sige hr. darkblood. Det er helt fint at du bare kalder mig for Zero. Det andet for mig til at føle mi virkelig gammel." forklarede han og lænede sig ind over ham da han faldt ned og ligge på sengen. "Er du bange for mig eller sådan siden at du gemmer dig for mig bag de der fine vinger?" sagde han og kørte hånden blidt over den ene. Den var stadig våd og fugtig efter at have været ude i regnen.

Woen nikkede bare det med at han skulle kalde ham for Zero. Han ville jo nødig få ham til at virke gammel hvis han ikke brød sig om det. Han lignede heller ikke én som var særlig gammel. Han lignte faktisk én som kun var få år ældre end ham selv. Ikke udseendesmæssigt da Woem lignede én på 12. Godt nok var han 17 men det forstod hans krop altså ikke lige. Woen kunne ikke komme længere tilbage da Zero kom tættere på ham. Hans hjerte hamrede en hel del hurtigere nu og hele hans krop var varm. Især hans ansigt som bare brændte.
"Nej overhovedet ikke!" sagde han og rejste sig lidt for hurtigt. Han var ved at nikke Zero en skalle men nåede lige akkurat at stoppe. Deres næsetippe var dermed lige ved at røre hinanden hvilket fik Woen til at spærre øjnene op. Han rykkede sit hoved tilbage og kiggede væk. Stadigvæk ildrød i hovedet.
"Jeg... jeg kan bare knap nok trække vejret... når du er så tæt på" forklarede han uden at kigge på ham. Han vidste ikke hvordan han ellers skulle forklare det til ham.

Zeros smil voksede yderligere da woen bare var ret så nyttet såden som han var overfor ham. Helt genert og nervøs som om han havde den mest lækre person han var forelsket i over sig. Han blev dog lidt overrasket da woen bare sådan fløj op så de var meget tæt på hinanden. Men lod det ligge da han ikke havde noget imod det.
"Så det er bare fordi at jeg er tæt på?" spurgte han og lærmede sig hans læber så der kun var omkring 1 eller 2 centimeter imellem dem. "Hvordan ville du have det med hvis jeg nu spurgte til din alder før jeg gør mere?" spurgte han drilsk da han bare ville drille ham lidt ekstra.

Woen nikkede af det som Zero sagde da det ikke kunne være mere sandt. han var glad for at han forstod da han ikke anede hvordan han ellers skulle forklare det. Hans hjerte var nær hoppet op i halsen på ham da Zero's læber nu kun var få centimeter uden for hans egne. Ikke noget han lige havde forventet. Han kunne overhovedet ikke hodle styr på hans tanker. For at sige det lige ud havde han svært bare VED at tænke. Hvad mente han dog med inden at han gjorde mere? Og hvad havde det overhovedet at gøre med hans alder?
"Jeg... jeg er 17 år gammel" fik han fremsagt med besvær. det var ikke så nemt nu hvor han næsten ikke kunne trække vejret. Hans vinger var uden at han havde lagt mærke til det blevet til arme igen. Hans halefjer var også forsvundet. Han havde nu både bare arme og ben da han havde taget en rød trøje på med korte ærmer og halskrave samt lyseblå cowboy shorts med seler.

Zero var virkelig glad for den reaktion han fik fra woen. det var altså sjovt at drille ham sådan når nu han var så nervøs og genert overfor ham. Der var intet bedre end at få sådan nogle typer til at gøre lidt mere sexede ting...
"Godt for så er der ingen der kan tage mig for at gøre sådan her.." sagde han med en stemme der stille faldt til en hvisken hvorefter deres læber så mødtes i et blidt kys. Efter lidt tid hvor deres læber var mod hinanden trak zero sig en anelse tilbage for at se hvilken reaktion woen havde fået på det.

"Stoppe dig fra hvad?" Woen nåede overhovedet ikke at reagere før at Zero kyssede ham. Det var noget som han aldrig havde prøvet før. Han havde fået kys på panden og kinden men liuge godt aldrig på munden. Måske da han var mindre af hans familie men det her var noget helt andet. Han var lige blevet kysset af en fremme. En ubeskrivelig flot fremmed og én mand oven i købet. Ikke lige noget han havde set komme da han stod op i morges. På en eller anden måde så kølede hans ansigt ned. Det var nok mest på grund af chokket men det vendte hurtigt tilbage. Bare kraftigere end før. Woen tog stille sin hånd op og kørte en finger over sine læber. Hans skulle være sikker på om det der skete før var virkeligt. Følelsen af Zeros læber var der stadigvæk hvilket betød at det her ikke var en drøm. Da det var gået op for ham blev hans øjne kæmpe store. Næsten lige så store som en ugles.
"Eep...!" lød det bare fra ham. Det var en sød lys han normalt gav fra ham når han var overrasket.

Zero kunne umuligt undgå at mærke overraskelsen der var hos worm over at han kyssede ham. Men han kunne nu også mærke på ham at det vist ikke var noget han ligefrem prøvede tit. Det var da.også klart for hvor tit blev man luge kysset af en man lige havde mødt. Han blev garanteret stadig regnet for at være en fremmed mand.
Han kunne på ingen måde holde et smil tilbage af den måde som wien undersøgte sine.læber for.om ham virkelig var blevet kysset af ham. Det var altså ualmindeligt sødt at kigge på. "hvad nød du det? For hvis eu gjorde så kan du sagtens få flere af dem." sagde han stadig smilende og med læberne tæt på hans så han også selv kunne tage.nogen hvis han ønskede det.

Woen var ikke sikker på hvordan han skulle håndtere situationen. Det var lidt ud over det sædvanlige jo. Det var ikke fordi at han ikke havde brudt sig om det. Han havde bare ingen idé om hvorfor han havde gjort det. Var det noget som Zero normalt gjorde? Måske var det hans måde at berolige eller trøste folk på eller noget. Lidt underligt men stadigvæk. Alle folk var jo forskellige. Woen havde svært med ikke at stirre på Zeros læber når nu de var så tæt på ham. De så fugtige og indbydende ud... de passede perfekt til resten af ham. Han kiggede nu op i Zeros øjne.
"Det er ikke fordi at jeg ikke kunne lide det men.." mere fik han ikke sagt før at én af Zeros tjenere kom tilbage med noget tørt tøj til ham. Hun kom helt hen til sengen med dem og lagde det i skødet på ham. Woen smilede stort til hende og takkede hende for det hvorefter hun gik ud igen. Hun var også kommet med et håndklæde som han brugte til at tørre sit hår med. Hans hår var blevet endnu mere krøllet af regnen.

Zero var ret godt tilfreds med den måde som wien var på. Han var da helt vildt byttet selvom han vat en halv ugle. "men hvad?" spurgte han da tjenestepigen var gået igen. Han så irriteret efter hende og hun mærkede tydelig hvis at tidspunktet hun var kommet på ikke havde værelset særlig godt. Han tog håndklædet fra woen efter noget tid da han gerne ville have opmærksomhed igen. "jeg synes nu ikke hun havde behøvet at komme.med tøj til dig. Det havde været mere sexet helt uden." sagde han med et voksende smil. Han ville gerne se hvad der gemte sig under tøjet.

"Hey..." lød det overrasket da Zero tog håndklædet fra ham. Hans hår var endnu ikke blevet helt tørt endnu. Han ville jo nødigt blive syg og bekymre sin familie. Han ville ikke bekymre nogen som helst for den sags skyld. Woen forstod ikke helt hvorfor at hun ikke skulle have kommet med tøj til ham. Det var da Zero selv som havde bedt sine tjenere om det. Han smilte bare af hans kommentar at han ville være sexy uden. Det syntes Woen nu ikke selv men det blev taget som et kompliment. Han lagde tøjet fra sit skød ned på sengen og rejste sig op. Han tog sin røde bluse af, foldede den pænt sammen og lagde den ned på sengen. Han kunne godt mærke hvor koldt det lige pludselig blev da han tog den af og fik gåsehude.
"Brr..." Han slog armene om sig selv og gnubbede en smule for at få varmen. Derefter greb han ud efter den tørre trøje som tjenere var kommet med.

Zero smilede over det syn han fik da woen rejste sig og tog sin bluse af. Han snuppede så hurtigt den bluse som woen ville have taget på. "du kan godt glemme alt om at få den her. Hvad med at komme herren til mig så du kan få varmen ordenligt." sagde han og tog armene ud så han kunne vise woen at han gerne ville afgive en smule af sin kropsvarme for at woen kunne få det varmt og behageligt. Det skulle altså nok blive leget morsomt alt det her. Især når zero begyndte at få mere sexfikcerede tanker end dem han allerede havde.

Woen begyndte at fryse mere som tiden gik. Han smilte bare af Zeros opførelse og var overhovedet ikke generet af det. Zero ville åbenbart bare have et kram af ham. Han gik bare stille hen til ham og satte sig på hans skød. Han havde stadig armene om sig selv i et forsøg på at blive varm. Det var rigtig nok at han blev varmere af at side i Zeros skød men han havde stadigvæk noget vådt tøj på. Han ville få varmen hurtigere hvis han også tog det af. Han havde dog bare ikke lyst til at tage sine bukser og underbukser af. Han havde heller ikke lyst til at gøre Zeros tøj vådt hvilket enlig var det han gjorde.

Zero lagde armene omkring ham da han satte sig på hans skød men da det så ud til at woen stadig frøs hev han den store dyne som lå på sengen op og lagde den omkring dem begge da han ikke ville give afkald på at putte. I forhold til hvor ond han kunne være så var det lidt komisk at han elskede at putte. Det var altid så hyggeligt og det endte ofte med sex på den måde. "får du varmen?" spurgte han og kendte skam til en måde hvor man kunne gøre det mere.... Hedt...

Woen kunne simpelthen ikke lade være med at putte sig ind til Zero. det her mindede en smule om det han gjorde med sine brødre nogen gange. De var så kærlige og tog sig altid rigtig godt af ham. Det var rigtig dejligt at han også nu havde taget dynen omkring dem. Så fik han også bare varmen hurtigere. Han plejede aldrig at fryse så meget men det var altid noget andet når man var drivvåd. Han frøs aldrig med sine fjer ude men når de var væk var han jo ikke andet end et menneske.
"Meget bedre..." sagde han og lukkede sine øjne. Det var dejligt at kunne slappe af på den her måde. han lille flyvetur fra før havde taget på hans kræfter. Han ville nok ikkek være i stand til at tage flyveturen hjem. Han måtte nok heller spørge Zero om han måtte overnatte der på et tidspunkt. Han håbede bare at han ikke havde noget imod det. Han ville jo heller ikke være til besvær.

Zero lagde sig efter noget tid helt ned da det ikke var så rart for hans ryg at sidde krumbøjet. han begyndte så at nusse woen på siden og på ryggen. "hvad siger du til at dele endnu et kys?" spurgte han ham da de lå godt og zero havde woen oven på sig. Han vendte dem så om så woen igen var nederst og lod deres læber mødes igen. Woen lod ikke til at have fattet hvem han var hos og hvad han ville med ham nu hvor han var der.

"Wa...!" udbrød Woen da han nu pludselig lå over på Zero i sengen. Hvad han sagde til atdele endnu et kys? Det nåede han overhovedet ikke at svare på inden at han nu lå under Zero og blev kysset. Blodet strømmede til hans hovede igen og nu havde han da helt klart varmen... og mere til. Var det mon hvad han havde været ude på? Det var stadigvæk en underlig måde at hjælpe ham med at få varmen på. Woen havde dog hørt at det var noget lignende man gjorde i nødstilfælder. Især når nogen var indespærret inde i en snedrive. Så var kropsvarme virkelig det bedste. Woen var dog ikke så desperat for at være varm og han var altså ikke i nogen nødssituation. det viste bare hvor betænkelig og rar Zero var. Woen gjorde derfor ikke noget og lod Zero gøre hvad der passede ham. Mest fordi det også føltes rart. Han kom dog til at stønne på et tidspunkt som fik ham til at spærre øjnene fuldt op. Han kunne næsten ikke fatte at det der lige havde været hans egen stemme. Han havde kun hørt den form for stemme meget få gange. NU havde han en klar idé om hvad der foregik. Woen var bare langsom opfattende med sådanne nogen ting her.