S: Badebroen ved søen
V: Lidt køligt, men ikke voldsomt
T: Lidt hen på aftenen
O: Ingen
Demise havde for første gang i virkelig mange år bevæget sig ned til søen alene. Faktisk, var det første gang i mange år han overhovedet var et sted uden mulighed for at snakke med nogen hvis man gad. Derhjemme - altså hans gamle lejlighed - der havde han en ven som boede lidt over ham, hjemme hos Zero havde han enten Zero eller hans tjenere og hvis han ikke var en af det steder var han ude og feste, hvor han også fandt sin mad. Det føltes også underligt at sidde der på badebroen uden nogen andre, men alligevel også lidt rart lige nu.
Efter han havde set Zero med den... ting... begyndte det lidt at gå op for ham hvad han havde rodet sig ud i. Oprigtigt ville han gerne slå koldt vand i blodet med en dukkert eller noget, hvis det ikke var fordi han ikke kunne svømme, så nu sad han bare med fødderne i vandet. Hans gule øjne var limet på månen og stjernerne, som han sad der og tænkte. Han var iført en hvid t-shirt, som han ikke var sikker på om var en af Zero's strammere t-shirts, eller en af hans egne større, samt en sort frakke ud over og sine sorte, stramme bukser, hvor buksebenene var trukket op til hans knæ, så de ikke blev våde. Ved hans side var hans støvler og bag ham lå en sportstaske. Han havde officielt sat sin lejlighed til salg og det skulle egentlig have været en overraskelse, men lige nu tænkte Demise at det nok var en dårlig ide.
"Jeg kunne jo bare tage til Spanien igen?" foreslog han for sig selv, mest for at høre en eller anden fortælle ham hvad han skulle gøre. "Men så skal jeg forlade Zero..." han rynkede lidt på panden, som om at det ville hjælpe på hans tankespind. Hvorfor var livet så forvirrende uanset hvor længe man levede?!
