Musik i natten - åbent emne

S: på en lille gangbro
T: nat
O: Kun naturen ved søen
V: stjerneklar vinter nat

Alene i nattens mørke lød en enlig violin. Det lød smukt og enhver der hørte det ville nok sætte sig for at lytte til den smukke musik som blev spillet af en som sad på gangbroen ud til de små robåde som kunne lejes ved det lille bådhus ved starten af broen. Mange havde brugt det til at sejle ud for at fiske eller bare sejle en romantisk tur med sin kæreste eller lignende. Søen var et af de steder hvor der fandtes en masse romantik. Det var der hvor kærester mødtes til en hyggelig picnik eller en lille gåtur.
En sort kat vandrede igennem mørket og lagde sig på skødet af den der spillede de blide toner som både viste sorg men også kærlighed. Katten spandt og musikken stoppede kort da Zero tog hånden ned for at ae sin kat Diimon. Hun spandt for ham og kælede sit hoved imod hans hånd før han igen begyndte at spille den sorgelige men dog kærlige musik. Kattens øjne lyste lyeblåt med ny følelse over at have taget en sjæl for kun få timer siden. Den viste tydeligvis taknemmelighed til sin ejer som den lagde sig til rette i Zeros skød hvor den bare spandt videre til musikken.

Kaylan var på sin vej hjem endt nede ved søen som lå lige i nærheden. Enlig ret heldigt taget i betragtning af hvor elendig hans stedsans var. Nu var det bare om han endte med rent faktisk at ende hjemme hos sig selv. Ellers måtte han vel bare overnatte et eller andet sted uden for. Det havde han jo enlig grejet med sig til så det blev vel ikke så stort et problem igen.
Kaylan var klædt i en hvid skjorte med korte ærmer, udenover havde han en lang marineblå jakke som var godt slidt for neden, sorte læder-handsker dog uden fingre, sorte og godt slidte bukser med en masse lommer og til sidst brune læder-støvler. Han havde selvfølgelig en masse knive på sig og til sidst sin rygsæk hvor han havde alle de ting han skulle bruge for at overleve ude i naturen.
Pludselig imens han gik i sine egne tanker hørte en en vidunderlig melodi. Han endte med at stoppe helt op og lukke sine øjne for bedre at kunne nyde melodien. Den var kærlig og blid såvel som sørgelig og hjerteskærende. Den var intet som han havde før. Det var normalt heller ikke den slags musik som han lyttede til men han kunne bestemt godt lide det. Ingen tvivl om det.
Han var ikke helt sikker på om han skulle følge melodien og finde personene som spillede den men et kort glimt kunne vel ikke skade. Han skulle bare stå så personen ikke blev forstyrret. Kaylan åbnede øjnene igen og fulgte stille og roligt melodien til han nåede helt hen til søen. På den modsatte af søen sad så personen som spillede den skønne melodi. Kaylan blev en smule overrasket da melodien pludselig stoppede kort men blev heldigvis spillet kort efter igen. Kaylan valgte at sætte sig ved bredden af søen på den modsatte side og bare nyde musikken i natten.
Den kom til at minde ham om hans far og alle de hårde tider efter hans død. Dog blev han ikke helt bedrøvet da han også tænkte på alle de gode tider. Sikke musikken kunne få følelser frem i folk. Musikkeren havde vel også været igennem en del i sit liv hvilket gjorde ham til at spille med så meget følelse som han gjorde. Eller hun. Kaylan kunne ikke helt se om musikkeren var en mand eller kvinde på grund af afstanden og så var der altså også ret mørkt. Kaylan var jo trods alt bare et menneske.

Zero var helt optaget af at spille at han slet ikke lagde mærke til at der var som satte sig på den anden side af søen. Det gjorde hans kat godt nok og rejste sig selvom den lige havde lagt sig. Den stirrede over på den besøgende og begyndte at hvæse hvorefter den så listede sig om på den anden side. Zero stoppede endnu engang med at spille og så efter katten som han tydeligt kunne se til trods for at den var sort og indhyllet i mørke. Det fik ham til se over så den mand der havde sat sig overfor ham. Et smil bredte sig på hans læber da han genkendte personen. "hvorfor kommer du dog ikke over og ber om et bestemt nummer?" spurgte han mens katten igen listede sig tilbage til ham. Han skulle jo bare drille denne skyggejæger som igen var overfor ham.

Kaylan åbnede øjnene langsomt da musikken endnu engang stoppede. Han troede at nummeret var slut hvilket fik ham til at sukke en smule skuffet. Pludselig ude af øjenkrogen så han noget som nærmede sig. Det var indhyllet i mørke og det var småt. Det mindede mest af alt om et lille dyr... en kat for at være præcis. Da den var kommet nærmere var det helt bestemt at det var en kat.
"Sig det er løgn..." mumlede han da han varsom og langsomt kom på benene og trådte nogen skridt tilbage. Det var bestemt ikke nogen normal kat han var stødt på. Lyset i dets øjne efter at have taget en sjæl var ikke til at tage fejl af. Katten var fandme en sjælestjæler! Ikke lige noget han havde forventet. Han skulle til at række ud efter én af hans knive da katten lige pludselig gik tilbage til den anden side af søen. Han sukkede lettet da det gik op for ham at katten var på vej hen til musikeren. Katten havde jo lige stjålet en sjæl! Den kunne umuligt gå ud efter en anden... eller gjorde den?
Det lød som om at personen på den anden side af søen havde prøvet at sige noget til Kaylan man han kunne da umuligt hører ham fra den afstand. Det var også lige meget. Kaylan var nødt til at advare ham om katten.
"LØB!" råbte han i håb på at personen ville høre ham. Kaylan løb dermed forbi katten og endte med at stå i vejen for den. Kaylan havde i mellemtiden fikset en UV-lygte ud af sin rygsæk. Som skyggejæger måtte man jo være forberedt på lidt af hvert.

Zero sad bare og kunne ikke tage sig sammen overhovedet da Kaylan blokerede for hans elskede kat. Han grinede bare af ham og kunne virkelig ikke fatte hvordan han kunne glemme ham som havde tævet ham synder og sammen hvor han faktisk var overrasket over hvorfor han var i live. "Diimon.. Lad være med at skræmme ham sådan.." sagde han med en kærlig stemme til sin kat som så luntede over til ham som en killing ville have gjort det. Hun lagde sig på ryggen i hans skød og han nussede hendes mave. "du ved godt at hvis folk skal skræmmep så skal det være sammen.. Din lille tosse." han kildede hende på maven og mullede hende på rundt så hun blev helt pjusket. Han kunne bare ikke lade være med at provokere Kaylan.

Det løb Kaylan koldt ned af ryggen da han nu var tæt nok på til at høre musikerens stemmet. Åh hvor han inderligt håbede på at det ikke var hvem han troede det var. Katten smuttede og Kaylan stod som frosset. Han rettede sig helt op igen imens at han slugte den klump som havde hobet sig op i halsen på ham. Langsomt vendte han sig om og spærrede øjnene op.
"Ikke dig igen..." Der stod han og stirrede på manden som næsten havde taget livet af ham. Zero Darkblood. Hvorfor var han så uheldig? Han fortrød nærmest at have syntes at hans musik var smuk for nogen få sekundter siden. Det var til at blive helt syg i maven over at høre hvad han snakkede med sin kat om. Kaylan styrkede grebet om sin lygte og bed helt sammen. Hvis han troede at det her ville ende ligesom sidst tog han grueligt fejl. Kaylan var i modsætning til sidst hverken udmatte, sulten eller træt. Zero havde fanget på det helt forkerte ben sidste gang men denne gang havde Kaylan begge sine ben solidt fæstet til jorden.

Zero nussede videre med sin kat og pakkede tilsidst sin smukke og skinnende violin ned i sin kuffert igen så den ikke gik i stykker. Den var trods alt en af de første der var lavet af en af de bedste violin skabere. Håndlavet og med udskæringer. Han rejste sig og lagde en hånd på hans skulder efter at have hjulpet sin kat op på sin skulder. "ja hvem ellers skulle der så være til at banke dig til du tvivler på om livet vil fortsætte?." spurgte han lettere provokerende mens Diimon spandt løs da hun tydeligvis nød situationen der var opstået.

Kaylan var ikke meget for at Zero rørte ham for ikke at sige overhovedet ikke glad for det. Vredt klaskede Kaylan hans hånd væk. Han sagde intet men stirrede ham bare direkte i øjnene. Rør mig ikke! sagde de. Kaylan's krop var anspændt og der var ikke en muskel i hans krop som slappede af. Kaylan lod sig ikke provokere af ham. Troede han virkelig at han var dum nok til at kaste sig hovedløs ud i kamp bare fordi at han provokerende? Han gav ham simpelthen ikke nok kredit. Godt nok var Kaylan ikke så klog når det kom til akademiske ting. Når det så kom til overlevelse og livet var Kaylan rigeligt klog. Det havde han desværre skulle lære sig selv i en alt for tidlig alder. Det var ikke nemt at miste sin families støttesøjle.

Zero grinede over hvordan han slog hans hånd væk. Han smilede overlegent og tog bestemt fat i hans hage med et smil. "du er meget specielt eksemplar af mennesket.. Skyggejæger med stort mod selvom mod ofte føre til dumhed.. Men jeg finde dig nu alligevel interessant.." sagde han nok mest for sig selv men stillede sig tættere på hans krop så deres kroppe var oppe af hinanden. Han holdte fat i hans hage på en måde hvor han kunne dræbe ham på mindre en to sekunder med den rigtige bevægelse. Han slikkede ham på provokerende op af kinden. "mmm.. Du er ikke kun interessant.. Du smager også godt.. Men du smager sikkert bedre her.." sagde han som lagde han op til noget hvilket han faktisk gjorde da han begyndte at kysse ham med tunge. Hvor det var tydeligt hvor meget træning han havde fået igennem sit lange liv. Hans kys var som den rene gift da man blev for let fanget i det.

//Er ikke sikker på om at han tungekysser hans mund eller hans kind... Går ud fra at det er munden. Hvis ikke så sig det lige så jeg kan rette det //

Det så ikke ud til at Zero havde fatte budskabet med at han havde klasket hans hånd væk. Kaylan følte sig bestemt ikke beæret over at Zero syntes at han var et fint eksemplar af et menneske. Han fik det til at lyde som om at han var en eller anden del af en menu. Blodet begyndte lige så stille at syde og boble lige under Kaylan's overflade. Det begyndte især at koge da Zero stillede sig tættere op ad ham. Hvis blikke kunne dræbe havde Kaylan sikkert været i stand til at dræbe Zero i op til flere gange nu. Kaylan forholdt sig stadigvæk roligt. Den mindste fejltagelse kunne resultere i at Kaylan tabte hovedet... bogstaveligt talt.
Det løb Kaylan koldt ned af ryggen da han slikkede hans kind. Hans kinder var nu ved at blive helt røde... af vrede! Hvor vovede han at forvringe og få ham til at frastøde noget som han som regel holdt af?! Kaylan elskede krops-berøringer. Især den her form for krops-berøringer men i øjeblikket kunne han ikke gøre andet end at frastøde det.
"Du kan lige vo... Mng!" udbrød han da Zero's tunge uvelkommen invaderede indersiden af hans mund. Det kunne godt være at han var en okay kysser men det havde absolut ingen betydning lige nu. Det her var uacceptabelt! Kaylan som stadigvæk havde sin UV-lygte i hånden skruede helt op for den med sin tommelfinger og tændte den under deres ansigter. Den ville intet gøre imod Kaylan siden han var menneske men Zero derimod... han burde nok fjerne sit ansigt hvis han ikke ville have det brændt af.

//Det er hans mund. Hvordan kan man overhovedet tungekysse en kind? XD//

Zero elskede den reaktion han fik fra ham. Den måde at tvinge ham ind i hans kys på var faktisk virkelig sexet selvom det sagtens kunne blive meget bedre. Demise måtte rende og hoppe. Han var træt af den tåbe og Kaylan var spændende og faktisk lidt farlig.
Under kysset greb zero hårdt fat om den hånd som holdte lygten uden at miste styrke i hans greb i hans hage. Han fik taget lygten fra ham med et før han kunne tænde den og knuste den i et pres. Man skulle ikke gå i kamp mod en vampyr og især ikke nærkontakt. "du kan droppe dine små forsøg på at stoppe eller myrde mig.. Jeg er stærkere og klogere.. Jeg har masser erfaring med folk der vil slå mig ihjel.. Du kan ikke finde på noget andre ikke har gjort før.." sagde han stadig imod hans læber da Kaylan nok godt vidste at det ikke ville nytte at bide ham.

// Det var også det som jeg undrede mig over Man ved jo aldrig, det er jo trods alt Zero XD //

Kaylan prøvede så vidt muligt at få hans ansigt væk fra ham. Det var ikke nemt så godt fast som han havde i hans hage. Skide vampyrer og deres overnaturlige styrke. Det var lige før at Kaylan kunne smage blod fra alle hans tidligere ofrer. Det fik det nærmest til at vende sig i hans mave. Han havde sikkert slået en hel masse folk ihjel i tidernes løb. Hvor mange af dem måtte ikke være uskyldige mennesker? Måske endda små børn. Tanken var gruopvækkende og rædsom.
Kaylan prøvede så vidt muligt også at rykke sin egen tunge længere tilbage i munden. Han skulle fandme ikke gnide sin egen op af den.
Hvor var han dog bare irreterende. Kunne han ikke bare lad sit ansigt smelte af? Det var i det mindste bedre end det som Kaylan enlig havde tænkt sig. Imens at han havde ført opmærksomhed mod lygten havde han imellem tiden fjernet opmærksomhededen væk fra... kniven som nu var godt plantet i lysken på Zero. Det var en sølvkniv men ikke nok om det var den lavet til at spidsen ville knække af når man stak den ind i kødet på en vampyr.
"Jeg skulle bare aflede din opmærksomhed. Ser ud til at have virket" sagde han imens at han hurtigt fik hevet endnu en kniv lige magen til den anden og stak den i brystet på ham. Lige i nærheden af hvor hans iskolde hjerte måtte sidde.
I stedet for at snakke burde Zero nok fokusere på at få stykkerne af rent sølv ud af sin krop. Selv en vampyr af hans kaliber havde ikke godt af at det. Mon han stadigvæk havde sår fra deres sidste møde? Det havde han sikkert ikke men man havde vel lov at håbe.

Zero kunne nu godt lide at Kaylan ikke ville da det gav ham hele overtaget selvom han nu helst ville have ham med på det. Men det kom han nok aldrig til. Det var surt for han var faktisk virkelig flot det måtte han jo indrømme. Hans lange tankestrøm blev så stoppet af en stor smerte. Han skubbede straks Kaylan fra sig hvor han mindst var 2 meter i luften før han landede på jorden igen. Han fiskede hurtigt spidsen ud af kroppen hvorefter han løb over til Kaylan og slog ham ud med et enkelt slag. Han skulle have hævn.
Han havde så båret ham ned i sin fangekælder hvor han havde taget alt af ham bortset fra hans boxers. Han ville ikke tage nogen chancer med ham så han havde også låst ham fast til et bord med lænker om hænder og fødder. Zerw havde så bare efterladt ham der mens han selv var gået ovenpå for at være sammen med sin kat lidt før han ville tjekke om Kaylan var vågen.

// Pas på med at styre min karakter. Jeg lader det gå den her gang men i fremtiden må du godt passe på med det //

Kaylan havde godt forudset at han nok ikke ville være så glad for det med knivene. Han havde bare ikke lige forudset at han ville være så satans hurtig til at fjerne dem igen. Hans fingerspidser måtte da blive pænt forbrændt af at røre ved sølvet. Han nåede så overhovedet ikke at se om det passede eller ej da i næste øjeblik Zero havde skubbet ham... nok nærmere kastet ham op i luften. Kaylan prøvede så vidt muligt at lande på en måde som ville forvolde mindst skade for hans krop. Han prøvede hurtigt at komme på benene inden Zero kom imod ham igen men selvfølgelig skulle Zero være så satans hurtig. Det næste sekund var alt sort.
Kaylan var blevet slået bevidstløs. Da han vågnede igen var han kun iført sine boxer-shorts og var lænket til et bord. Hvor han befandt sig havde han ingen anelse om men det lignede mest af alt et torturkammer. Zero var ingen steder til at se men han havde på fornemmelsen at han ikke var langt væk. Han var sikkert lige i nærheden hvilket gav Kaylan gåsehud bare at tænke på.
"Laver du sjov med mig?!" mumlede han fortvivlet og vred sig i lænkerne. *Det er sidste gang jeg stopper op for at lytte til klassisk musik* tænkte han for sig selv. Han spændte alle sine muskler og prøvede så vidt muligt at frarive lænkerne fra bordet. Ikke om han skulle underholde den syge stodder!
"NghArgh!" lød det med en stemme som Kaylan knap nok kunne genkende.
Det var utrolig hårdt men Kaylan var ikke helt nogen svækling. I forhold til Meldread var han fysisk svagere men at sammenligne de to var som at sammenligne et bjerg med en bakke. Lænkerne knirkede og raslede men gav sig ikke. Af frustartion løftede han sin underkrop fra bordet og bankede det hårdt ned igen.
"Satans osse!" udbrød han frustreret men han havde langt fra givet op. Han skulle nok slippe ud af den her knibe... han havde jo trods alt sluppet ud af noget ligende før. Nu skulle han så bare gentage succesen.

//Sorry.. Dx tænkte ikke over det..//

Zero sukkede hvor han så gik nedenunder for at se om den idiot var vågen. Han vandrede længe i gangene som var en stor labyrint før han endte ved kaylans celle. Han åbnede og kunne ikke lade være med at grine da han så hvordan Kaylan forsøgte at slippe væk. "du kan godt droppe det der. Kun en vampyr eller lignende ville kunne ødelægge lænkerne. Et menneske skulle nok lige bruge en nøgle.
Han satte sig på kanten af bordet og lod en finger glide over hans bryst. Han efterlod en lang ridse da hans negl borede sig let ned i hans hud. "hvad skal jeg gøre ved dig for at have forsøgt at dræbe mig?" spurgte han lettere provokerende selvom han nok ville smide ham ud igen da han altså ikke kunne få sig selv til at slå ham ihjel.

Det så ud til at hans fornemmelse var helt rigtig. Kaylan rykkede kraftigt i alle lænkerne og ønskede inderligt at han bare kunne lange ham én. Hans tænder var sammenbidt og hans blik hårdt. Intet under at lænkerne var så besværlige hvis kun en vampyr eller lignende væsen kunne bryde ud af dem. Han så kun vredt til imens at Zero satte sig på bordet. Han kneb øjnene helt sammen da han borede neglen ned i brystkassen. Det gjorde ondt men han gav ingen lyd fra sig. Han bed bare smerten i sig. Han håbede på at det ikke blev til noget ar. Det sidste han ville var at se på det og huske tilbage på det her. For ikke at snakke om at have noget at huske på Zero med.
Prøvede at dræbe ham! Hvem var det lige som var ved at tage livet af Kaylan sidste gang? og som om at han kunne tage livet af ham. Alene var det umuligt. Havde de to andre været der havde de til gengæld haft en chance. Det var bare ikke lige tilfældet lige nu. Det havde nu været skønt hvis hans venner var her. Det var ikke sjovt at står imod sådan en fjende som Zero... alene.
"Hvor skulle jeg vide det fra? Hvis du ikke har lagt mærke til det er jeg ikke en sindsforvirret vampyr-alfa" sagde han vredt.

Zero kunne ikke holde en latter tilbage da han tog fat i hans hage lige så blidt. "jeg kan give dig to ting. Enten tortur eller lidt kærlighed .. Du bestemmer.. Jeg er ligeglad.." han spandt let ved ordet kærlighed. "jeg kan vel lige så godt indrømme at jeg finder dig interessant og spændende. Du er anderledes end andre og tør at sige mig imod selvom du ved at jeg kan myrde dig med et enkelt tag. Det gør mig nysgerrig efter at se hvad du er til..." forsigtigt og nok også drillende lod han sin hånd glide kærtegnende ned på hans boxers. Han tog let fat uden på hans boxers og nussede blidt. "er du til mænd eller kvinder? Eller måske begge dele?.."

Kaylan sagde intet men rykkede bare sit hoved hårdt til den anden side af hvor Zero sad. Han gad hverken tortur eller hans "kærlighed". Han gad i det hele taget ikke være der lige nu. Han ville hellere være på en eller anden bar i byen. Alt andet frem for det her. Kaylan fnøs bare af Zero's lille tale om hvorfor det var at han var havnet i denne her suppedas. Zero beskrev enlig bare en hvilket som helst anden skyggejæger eller mand med respekt for sig selv. Enlig ret irreterende at tænke på at det bare lige kom til at gå ud over ham selv. Det sidste han sagde bekymrede ham en smule men han tænkte ikke så meget over det. Han fandt dog hurtigt ud af hvad han mente med det da Zero's hånd nu var på vej et sted hen hvor den absolut ikke skulle være. Så godt som han nu kunne pressede han benene så meget sammen som var muligt.
"Det rager ikke dig og fjern så den hånd!" sagde han vredt og kiggede nu igen på Zero. Det her kunne godt og gå hen til og blive til endnu et problem. Hvad nu hvis at Zero intet havde imod mænd? Det var noget som Kaylan bestemt ikke ville tænke på hvad der så kunne ske med ham. Heldigvis lå han med røven mod bordpladen. Det var da altid betrygende at vide.

Zero tog sig ikke af at han afviste ham da det alligevel ikke gjorde nogen forskel for hvad han ville gøre ved ham. Han kunne altså ikke forstå hvordan han havde lyst til at fortsætte med at sige ham imod og i det hele taget kæmpe imod. Han ville jo aldrig komme til at vinde det her så han kunne godt droppe det. Han ville i hvert fald ikke lade ham vinde. Han havde ikke gjort det før og ville heller ikke gøre det nu. Han ville nok ikke ændre sig på det punkt selvom det nok var en lidt syg måde at holde på folk. Men herre gud.. Det gik sgu nok.
Han greb så mere om hans lem for at modsige ham og slikkede hans kind. "kom nu.." spurgte han let da han ikke gad at gøre noget som helst seksuelt med ham hvis han tå hetero. Så blev han altså smidt ud igen.

Idet Zero greb hårdere om ham var Kaylan lige ved at banke sit hoved hårdt tilbage... lige ned i bordet. Han nåede dog lige i sidste sekund at styre sin refleks så han ikke smadrede sit hoved. Hans øjne var helt klemt sammen og hans mund var som skreg han. Der var bare ingen lyd. Han skreg lydløst. Kaylan kunne forholde sig så stille som muligt og ikke udbryde en eneste lyd. Hans mund kunne flette løgne men hans krop anede intet om usandheder. Hans krop løj aldrig. Hans puls var steget og der var en varme som bredte sig i hans krop. Det var en blanding af indædt vrede og lyst for det som Zero gjorde ved ham. Hans krop nød Zero's berøring imens at hans hjerne hadet det.
"Kom med hvad...?" spurgte han irriteret og igennem sammenbidte tænder. Hvad forlangte han at vide? Kunne han ikke bare være ligeglad? Kaylan var jo trods alt bare et andet offer for alfa-vampyren. Bare endnu én til at fordrive tiden med. Eller var han? Det gik han ud fra.

Zero kyssede hans bryst blidt før han nappede til hans hud lige så stille uden at skade ham da han skulle holde så længe som overhovedet muligt. Han skulle jo kunne lege længe med ham inden han gik i stykker.
Han nussede ham over håret og kyssede hans pande blidt mens hånden gled over hans lem. "fortæl mig... Hvad er du til?... Mænd eller kvinder?... Tell me..." svarede han med en forførende og kærlig stemme. Han ville så gerne vide det.

Kaylan prøvede mest af alt at ignorere Zero's berøring men det var ikke noget som var ligetil. Tværtimod. Han skulle dog nok klare den hvis bare hans kærtegning ikke blev "kærligere" end som på nuværende tidpunkt. Det var dog bare ikke til at vide med Zero.
Han virkede allerede som en pænt sindsforvirret vampyr til at starte med så det var ikke til at vide hvad det næste var som han kunne finde på. Heller ikke fordi at han som sådan kunne tænke lige nu. Det var noget som var ret svært når han havde et dunkende lem mellem sine ben. Som med tiden ved hjælp af Zero's berøring og mandens natur... blevet hårdt. Uanset om Kaylan ville det eller ej så havde den jo sit helt eget liv. Hans hjerne og hans vilje havde simpelthen ingen indflydelse på den.
Kaylan havde stadig ingen ide om hvad Zero fik ud af at vide hans seksuelle præference. Det var altså bare for mærkeligt i denne her situation. Manden har jo låst ham fast til et bord men ud af alle de ting han så ville kunne gøre imod ham tænker han i stedet på hvad han foretrækker. Det er simpelthen for åndssvagt... og spild af Kaylan's tid. Der er ligesom andre ting han heller ville end at blive udspurgt af en mentalt forstyret vampyr.
"Hvad kommer det overhovedet dig ved!" spurgte han arrigt og prøvede samtid at møve sig væk fra Zero's berøring.
"Kan du ikke bare være ligeglad...?"
*Og lade mig gå?* var noget som han ikke sagde højt. Det var bare noget som han inderligt håbede på. Han ville bare væk... han ville ikke være her længere. Om han så ville indrømme det eller ej var han faktisk bange. Han var simpelthen så ræd for hvad Zero ville gøre imod ham... for han vidste at der ikke var noget som han kunne stille op. Han var forsvarsløs... og alene i en kælder med en vampyr der kunne ende hans liv om han så ønskede. Ikke lige Kaylan's ønske scenarie.

Zero grinede lidt over ham og slap ham helt. Måske skulle han bare lade ham ligge her lidt alene til han bestemte sig for at tale... men det var ikke sjovt. Han smilede lumsk og hoppede op på bordet så han sad på hans mave. "Hvad med bare at fortælle mig det i stedet for at være så pokkers stædig? Jeg kan sagtens fortælle dig hvad jeg er til. Ingen problemer i det for jeg er ikke bange som dig!" Han talte roligt til ham mens han smilte og nussede ham henover brystet. "Jeg er til begge dele. Både mænd og kvinder er gode men finder for det meste mænd mere spændende.." sagde han hvor han slikkede ham henover kinden som provokation.

Kaylan var inderligt glad for at Zero gav slip... men han var knap så begejstret for det som fulgte. Hvorfor skulle han også lige sidde på ham? Bare så længe at han ikke prøvede at masse ham under sin vægt... hvilket nok ikke var tilfældet men stadigvæk. Man kunne aldrig vide. Det så dog ud til at han bare fortsat ville udspørge ham. Utroligt at han ikke blev træt af det. Især når nu at Kaylan gik ud efter at han bare ville give op og begynde at kede sig med ham. Eller var det måske en dårlig idé? Hvad nu hvis han ikke fandt ham interessant og i stedet valgte at skaffe ham af vejen... permanent? Den tanke brød Kaylan sig heller ikke om. Så hvad skulle han gøre? Fortælle ham?
*Han er til... mænd? Ikke overaskende men, jeg er f*cked er jeg ikke? I det mindste har jeg røven mod bordpladen... For helvede lad være med at slikke mig!* var de tanker som gik igennem Kaylan's hoved da Zero talte om hvad han selv var til. Nu havde han da fået konstateret det. Ikke at han kunne være mere ligeglad. Det var jo ikke ligefrem noget som han i bund og grund gad at vide. Det at have fået det at vide gjorde det jo egentlig meget være. Nu vidste han jo hvad der kunne ske med ham... hvis han altså syntes at Kaylan var seksuelt attraktiv. *Der var jeg vel nok heldig hva'?* tænkte han sarkastisk og sukkede en smule. Hans nye viden om Zero gjorde jo egentlig også bare at Kaylan havde mindre lyst til at fortælle om sin egen seksuelle præferencer. For så var han sikker på at han bogstaveligtalt ville blive f*ucked.
Han blev nødt til at gøre noget... sige et eller andet. Han måtte ikke virke alt for kedelig for så var han helt sikker på at det ville ende galt... men, hvad skulle han gøre? Skulle han spille med? Han ville jo gerne overleve, men hvordan kunne han være sikker på at Zero ikke bare ville dræbe ham bagefter?
Han dræbte ham jo ikke den dag... hvorfor gjorde han egentlig ikke det? Var der nogen måde at gentage succesen på? Han ville nok ane uråd hvis han lige pludselig blev alt for velvillig så... han kunne ikke fatte at han gjorde det her men, han blev nok nødt til at lege med. Hvis han så var heldig ville han kunne få mulighed for at stikke af... med røven og måske lidt af sin værdighed i god behold. Ikke at han regnede med det.
"Nu hvor du spørger så pænt" sagde han spækket med sarkasme og med et syrligt smil.
"Hvis du virkelig vil vide det... så prøv at rykke længere ned. Så skal du nok få dit svar" og med det hentydede han til sit lille problem som med tiden var blevet større. Utroligt at han ikke havde lagt mærke til det endnu. Det var jo ikke ligefrem skjult særlig godt.

Zero slikkede ham nedover halsen og brystet mens han ventede på svaret fra Kaylan. Han måtte da snart give op og bare give det svar snart. Det var jo bare hans seksuallitet og han ville rape ham lige meget om han var hetro, bi eller homoseksuel måden var bare spørgsmålet.
han zero rullede med øjnene over ham og tog hånden tilbage mod hans skridt. "ja jeg ved godt du er stiv og hvad så? det kan alle jo blive med den rigtige form for seksuel berøring." sagde han sukkede da Kaylan virkelig ikke var særlig klog lige nu. Det vidste alle jo.