Nej!!!! - åbent emne

S: på vej mod bjergene
T: lige før månen viser sig på en mørk vinter aften
O: træer og planter
V: Iskoldt!

Der lød løbene skridt i den stille og kolde skov. En forpustet pige løb og løb af alle sine kræfter. Hun måtte væk fra pigen og det skulle være nu! Undervjes smed hun sin jakke og sine støvler ved et træ før hun løb videre i den for store skjorte og ødelagte jeans. Der var tydelige skyer af dem fra hendes mund mens hun løb dybere ind i bjergenes dybe skove. HUn frøs men tog sig ikke af det. Hun skulle nå så langt ind i skoven som muligt før det forfærdelige skete. Hun faldt i den kolde sne da noget hårdt havde gemt sig i den. Fuldmånen viste sig og hun blev forvandlet til en blå stor ulv som tydeligt viste galdskab da den hylede mod månen. De isblå øjne den havde lyste af blodtørst mens den løb tilbage mod byen med stor fart. Ingen kontrol og ingen medfølelse var tilbage i den pige der var bag ulvens glupske gab.

//En eller anden! Please svar!//

//må jeg svare?//

//svare med ham XD//

Cäsa gik roligt gennem byen med sin røde taske over den ene skulder. Han havde været hjemme hos en af sine venner og lavet deres reporter og gruppeafleveringer. Endelig færdig med dem! Det havde også været pænt irriterende at være sammen med hans partner.
Lidt irriteret bukkede han. Sig ned og bandt de sine snørrebånd til de sorte støvler. De gik altid op uanset hvad der skulle ske. Heldigvis var hans skrigeblå shorts længde kun lige til knæene, så han havde ved lethed med at komme til snørrebåndende. Den sorte skjorte var helt åben, og blafrede en smule. Han vidste godt at det var virkelig koldt, men han havde husket halstørklædet! Andre steder end halsen frøs ikke, så det kunne være helt ligegyldigt at dække sig til.
Cäsa kiggede så undrende op på bjergene, og syntes at se noget, så derfor besluttede han sig for at stoppe op og betragte det imens andre var begyndt at gå i panik.

Blain løb afsted ned mod byen i fuld fart. Hun sprang op på taget af en en bil hvor hun så hylede højt mod den fulde måne. Hendes øjne lyste frygtindgydende op i den iskolde nat og hylet skar igennem de høje skrig der kom fra de hjælpeløse mennesker som løb imod deres kirke med høj fart. De ville i sikkerhed for dette modbydelige bæst som nu hoppede fra bil til bil og efterlod store buler og ridser. Hun nærmere sig lyn hurtigt en dreng som stod alene og som ikke så ud til at vide noget om hvad der egentlig foregik omkring ham. Hun snerrede af ham og viste sine tænder for ham som ville kunne bide hans hals over i et enkelt bid. Hun gjorde klar til at springe på ham.

Cäsa stod helt stille under det hele, og drejede med lethed om de mennesker som var ved at løbe ind i ham. Utroligt a t folk ikke forstod hvordan man skulle værdi en krise. Man skulle for det første ikke gå i panik, og for det andet måtte man ikke vise frygt over for det dyr man stod til ansigt med.
Cäsa bukkede sig let sammen, og takket være denne varulv kunne han nu selv gøre sig til en. Bonus! Det gik så også meget hurtigt, og han stod allerede klar som den dominante her. Han havde trods alt prøvet dette før, det var dog bare med en dum han, og ikke en hun.
Cäsas snerrede så over hende, og bukkede sig længere så han var klar på spring, og blottede sine tænder for hende.

Blain havde ikke set det komme at drengen foran hende ville forvandle sig til en varulv. Men det stoppede hende ikke i at snerre og vise tænder overfor ham. Der skulle bestemt ikke visesr nogen form for frygt overfor ham. Han var intet for ingen af den der var rundt om hende fik lov til at slippe væk fra hendes glupske gab. Der var ingen form for menneskelighed tilbage i hende da han sprang på ulven foran hende med den idé om at skulle dræbe alt og alle omkring sig. Der var ingen barmhjertighed at finde.

Cäsa blev meget overrasket over, at hun bare sådan sprang på ham, men gik straks igang med at skubbe hende ned fra sig, pg springe på hende, hvor han med et havde hendes hals i sin mund, og sørgede for at presse hende ned. Et hårdt ryk i hendes hals og hun var død. Dog ville han ikke dræbe hende, men holde henleder til hun blev sit menneskelige jeg igen. Måske ville hun ikkehar så meget skam over at hun denne gang ikke havde dræbt nogle, men kun lige givet Cäsa en meget lille ubetydelig flænge.

Blain rev og flåede ud efter den anden ulv der var foran hende. Hun vred sig da hun blev fanget og forsøgte stærkt at slippe væk men det resulterede i at hun skadede sig selv. De endte med at tumle rundt i gaden mens folk bare løb i stor fart for at komme væk.

Cäsa satte bestemt poten oven på hunnen, og prøvede at vise hende, at hun SKULLE ligge stille, men det virkede til hun ikke fattede spor af det! Helt ærligt hvor var det irriterende!
Ud fra hans taske hoppede så en rød bold, og han håbede så inderligt at hendes opmærksomhed ville blive på den, for så skulle han nok få hende hurtigt væk her fra.

Blain fik revet sig fri af ham og løb efter menneskene. Der var intet som kunne stoppe hendes ekstreme blodtørst. Han løb til kirken og kredsede omkring den da hun ikke kunne bevæge sig ind på grunden uden at brænde op. Hun gik der rundt om i flere timer til månen tilsidst forsvandt og hun faldt om i en gyde tæt ved kirken. Hun blev sig selv som solen atter stod op. Hun lå nøgen og sammenkrøllet da solen ramte hendes krop. Tårer løb ned af hendes kinder og hun gemte ansigtet i sine hænder. Hun var et udyr!

Cäsa kom med et kæmpe fnys, da hun slap væk fra ham. Det var da pisse irriterende! Kvinder gav bare ikke mening overhoved! De var så stædige og ihærdige! Han forbandede sig så om til sit eget jeg igen, samlede alle sine ting op, oh efter det løb han så hurtigt han kunne efter hende så der ikke skete andre noget.
Cäsa smilede så da han så hende normal, og tog så sin skjorte af, hvorefter han lagde den om hende, og hev hende ind i sin favn. "Ingen blev såret, så tag det roligt. Den eneste der kom til skade var dig, og jeg fik kun en lille rift, så tag det roligt." Trøstede han hende venligt, og nussede roligt hendes hår.

Blain lå bare helt stille og græd mens hun forsøgte at gemme sin krop væk for dem omkring hende. Hun så så meget forsigtigt op på drengen foran hende og tog armene ind i hans skjorte som alligevel var alt for stor til hende så det var en kjole i stedet for en skjorte. "hvem er du?" spurgte hun meget nervøst men holdt sig ind hos ham da hun virkelig frøs. Hun frøs så meget at hendes krop rystede og var begyndt at blive let blå som hendes hår.

Cäsa knappede roligt sin skjorte på hende, og tog så sit hslstørklæde af, som hun så fik om sig. Efter det prøvede han at fjerne hendes tåre, imens han vuggede hende blidt i sine arme. "Jeg forvandlede mig til dig og stoppede dig i at gøre skade på dig og andre, men du var meget stædig." Det sidste blev sagt med et lille grin.
Efter de ord tog han sin taske på skuldrene, og løftede hende så op i sine arme, hvor han begyndte at gå. "Mir navn er Cäsa og du skal ikke være bange. Jeg gør dig intet ondt." Beroligende han hende venligt om, og stoppede ikke med at gå på noget tidspunkt.

Blain lod ham bare gøre som han ønskede men sørgede for at han ikke så hendes krop alt for meget da hun ikke var typen der viste sin krop frem for hvem som helst. "..." hun lå lidt og anede ikke hvad hvad hun skulle sige da hun jo havde sat alle i stort fare. Hun var bestemt ikke glad for det som hun havde lavet.
Hun lå bare i hans arme da hun stolede på at han ikke ville gøre hende ondt. Men det var nok bare fordi hun var så forfærdelig træt at hun knap nok kunne holde sig vågen. "mit navn er blain.." svarede hun stille og holdte sig ind til ham for at få mere varme i kroppen.

Cäsa kiggede en smule væk imens han knappede skjorten. Han ville bare også gerne vise hende lidt at han ikke var en pervers stodder, som bare ville udnytte en nøgen træt kvinde. Sådan havde han aldrig været, og ærligt talt, så syntes han også det var virkelig klamt at nogle mennesker kunne finde på at være sådan overfor hunkønnet. "Jeg ville også gerne give dig mine bukser, men jeg vil nødigt vise mine grimme boxers frem til andre" sagde han med et lille grin for at løfte stemningen en smule op. Bare hun syntes dette var lidt morsomt eller bare grinede over den var så dum og latterlig.
Cäsa lod hende bare kramme sig ind til sig, og holdte hende også så bedst han kunne hvor hun kunne få meget varme fra ham. "Vi er snart hjemme" sagde han glad, og kort efter åbnede han hoveddøren op, og gik direkte ind i stuen, hvor han satte hende på sofaen, og gav hende et tæppe, hvorefter han satte ild i pejsen. "Vil du have noget varmt at drikke Blain?" Spurgte han venligt til hende med et smil, og skubbede nogle sutsko over til hende.

Blain gav et svagt fnis fra sig og glemte sig ind imod hans bryst da hun bare ikke syntes om sit grin. Hun var nemlig ikke så glad for at andre skulle høre hendes grin. Det viste for meget glæde og sådan til at hun ville vise det for andre. Hun var ikke meget for at åbne sig for andre. Det gav aldrig andet end problemer.
Hun tog tæppet godt om sig da hun blev sat ned på en sofa i cäsas hjem. "jeg vil helst ikke være til besvær.." sagde hun stille og tog de sutsko på som blev skubbet hen til hende.

Cäsa smilede bredt over hendes grin, og fik løftet hende lidt op imens han bukkede hoved ned til hende. "Hey du har jo et sødt grin! Grin lidt mere så okay?" Sagde han glad med et lille grin. "Ellers skal jeg nok sørger for du kommer til at grine en del" drillede han hende venligt, og var virkelig glad for at hun have grinet en smule. Det var bedre end hun sad og græd over det der lige var sket.
Cäsa smilede så bredt Til Blain, og stillede sig over for hende med en hånd på hvert sit ben. "Hey du er på ingen måder til besvær. Hvad kunne du godt tænke dig?" Spurgte han venligt, og nussede blidt hendes hår væk fra ansigtet med et smil på læben.
Cäsa nussede så blidt hendes kinder, hvorefter han løftede hendes hage roligt. "Bare slap af. Her er der ingen der dømmer dig, så tag det helt roligt. Jeg har intet imod dig overhoved. Desuden står du overfor den mest klodsede og dummeste formskifter på jorden." Sagde han med et lille grin.

Blain gemte sig bare endnu mere da hun ikke syntes om sit grin. Det var ikke sødt eller noget andet lignende. Hun nikkede så stille ind imod hans bryst men viste i den grad at hun virkelig var genert. hun var ikke så god til at slå sig løs.
Hun tog benene op til sig og hev tæppet op omkring sig da hun følte sig mere tryg sådan. "jeg kunne godt bruge en kop te..." sagde hun stille da hun ikke ville sige ham imod nu når han spurgte anden gang. Han gjorde hende faktisk ret tryg så da han tog hendes hoved op mod sig så smilede hun meget svagt til ham med dyb taknemmelighed.

Cäsa kiggede roligt på hende med et smil, da hun gemte sig længere ind til ham. "Du hvad tror du ikke folk tænker når de ser os sådan? Gud så bliver jeg en skurk for første gang!" Grinede han varmt til hende, for at sige at hun stadig skulle være helt rolig med ham, da han på ingen måder ville gøre hende ondt. Han var jo dummere end en dør!
Cäsa smilede stort til hende da han fik et smil. "Hey du må altså udnytte dine goder noget oftere, for smilet klæder dig også utroligt meget." Sagde han venligt, og nussede blidt hendes hage inden han gik ud og fandt alt teen frem, og kogte noget vand. "Hvad skal du have i din te?" Spurgte han så venligt til hende fra køkkenet af, og fandt også en smule mad frem til hende, da hun måtte være ret så sulten.

Blain kunne godt se hvad det var han mente med at folk nok så lidt anderledes på dem end de selv gjorde. Så hun gemte sig ind mod hans bryst så hun følte sig endnu mere tryg.
Hun smilede lidt større da han gik da virkelig bare var sød ved hende hele tiden. Han var så hyggelig at være sammen med. "bare en lille smule sukker eller honning er helt fint" sagde hun med lidt mere mod og satte sig godt til rette. Hun satte sig også lidt mindre i forsvarsposition da hun stolede på ham allerede nu.

Cäsa smilede varmt over hende, og lagde blidt sit hoved på hendes. Det var utroligt rart at bære rundt på hende, især fordi det føltes til at hun allerede var lidt tryggeste ved ham. "Jeg skal nok passe på dig." Hvislende han blidt til hende, og rettede sig så lidt mere op. "Beklager jeg ikke har noget mere tøj til dig. Hvis jeg vidste dette ville ske, så havde jeg allerede i morges købt noget tøj til dig." Sagde han venligt, og nussede sin pande mod hendes hår.
Cäsa smilede varmt over hendes ord, og stillede både honning og sukkeret på bakken, hvor han så kom ind med ting til teen og lidt mad. "Så er der serveret." Grinede han blidt og satte sig så ved siden af hende. "Du tager bare for dig Blain." Tilbød han venligt, og satte sig så afslappet tilbage i sofaen.

Blain smilede da han kom tilbage til hende med te og mad. Der var ingen der var så søde ved hende helt frivilligt. Det var virkelig noget som hun satte kæmpestor pris på. "mange mange tak!" sagde hun og smilede til ham. "du er den første som har gjort sådan noget for mig på denne måde." hun tog koppen op med te efter at have puttet honning i.

Cäsa grinede blidt over hende, og nussede så roligt hendes kind. "Så mange gange behøver du ikke at takke." Sagde han venligt, og tog selv sin te op i hånden. Dog kiggede han så overraskende på hende ved dwt næste. "Virkelig!? En sød pige som dig fortjener da den respekt og venlighed som det er blevet pålagt." Sagde han, siom var det ingenting han gjorde lige nu. "Men jeg er glad for at du smiler lidt mere. Du har jo et vidunderligt smil som su virkelig skal udnytte." Sagde han venligt til hende, og Rohde en bid af maden.

Blain nikkede og så ned hvor hun så drak noget mere af sin te for så at tage lidt af den mad cäsa havde sat foran hende. "jeg er jo ikke ligefrem velkommen nogen steder da folk er bange for at jeg går amok... Selvom jeg virkelig gør alt for ikke at skade andre..." svarede hun stille. "men når det så bliver fuldmåne..." hun snøftede let og tørrede sine øjne hvor hun samtidigt tog benene op til sig under tæppet. "...så kan jeg slet ikke styre mig selv... Jeg gør andre ondt og jeg hader det..!" sagde hun grædende da det virkelig fik en masse forfærdelige følelser frem.