En tur i byen - Demise

Zero smilede storre og var ret stolt over at han mente det. "Jeg kan da forsoge med at vise lidt medlidenhed." sagde han mens hans stemme faldt stille til en hvisken og begyndte at nusse ham paa ryggen. "JUeg var nok lidt for hard ved dig igaar til at vi kan gore det igen. Det vil bare gore ondt paa dig og det vil tage nydelsen fra mig." hviskede han og placerede sine laeber mod hans for at give ham et blidt kys. Han smilede medlidenhedsfuldt til ham og nussede ham laengere nede ved hans rov da han maatte drille. "Ja det ved jeg godt at du er. Men jeg har heller ikke lige lyst lige nu." sagde han og kyssede ham en gang til.

Demise så ham blot i øjnene og kørte blidt sine fingre igennem hans hår. Så rynkede han lidt på panden over det næste da det - uanset hvor meget han benægtede det - gav hans kinder en smule farve. "Stop med at tale sådan der" mumlede han, men gengældte kysset. Det lød jo som noget Knox kunne finde på at sige... Han kom dog med et lille spjæt da Zero nussede nede ved hans røv. "Tak for det, jeg var bange for at jeg blev nødt til at tale dig fra det!" udbrød han og himlede med øjnene. Derefter kom et lille smil omkring hans læber, som de delte endnu et kys. Det var altså lige før man blev afhængelig af den slags. Han pressede blidt sine læber imod hans endnu en gang og lagde sig dernæst ned i sengen. At putte med Zero lød faktisk rart. "Hvorfor er du pludselig så blid overfor mig?" spurgte han så, da hans nysgerrighed endnu engang overgik alt andet. Zero så ham vel bare som en sexpartner, hvis ikke bare som en form for luder? Det burde han i hvert fald gøre, for det var vel hvad Demise udstillede sig som? Og hvis han sagde noget med følelser blev han smidt ud af lejligheden... eller, det kom an på hvad for nogle følelser... Hvis det var noget i retning af 'jeg holder af dig' ville han nok se ud som om han havde fået at vide at han var gravid og derefter smide ham ud i sollyset af ren og skær skræk for selv at føle det samme. Men det lød usandsynligt. Men alligevel, alle mulige tanker fløj rundt i hans hoved samtidig og han blev blot mere forvirret. Den eneste der tog hensyn til den slags var Knox - og Zero var ikke Knox!

Zero smilede over ham fordi han bare var sød når han var sådan. "Hvorfor spjætter du dog sådan?" drillede han da det var svært at holde masken med det der medlidenheds-noget. Han fandt det dog hurtigt igen bagefter da deres læber var mod hinanden. Han lagde sig ned med ham og lod ham ligge hos ham men fik lige taget sine boxers på vejen først. Han rullede så lidt væk og tog dem på. Han kiggede undrende på Demise ved at høre hans spørgsmål. Han sad lidt foroverbøjet men lagde sig så ned hos Demise igen imens han tænkte over sit svar. "Det ved jeg ikke jeg gjorde det vel bare fordi jeg ville vise at jeg også kan vise medlidenhed." svarede han og lagde hænderne bag hovedet og så op i loftet. "Jeg tror det er den eneste grund."

"Ja gad vide hvorfor?" brummede han sarkastisk og gav ham et lille dask på skulderen. Demise så blot op på ham mens han afventede sit svar. Han skulle til at sætte sig op, men Zero var hurtigere og lagde sig ned hos ham. "Er det en god eller dårlig ting når man er alfa? At vise medlidenhed?" spurgte han så og lagde sig så tættere på, med hovedet på hans bryst. Han så kort ned og fik øje på sin dyne som han trak over dem, mest for selv at holde varmen, men også fordi at det var lidt hyggeligere på den måde... han anede ikke hvorfor, sådan var det bare. "Tror du kun?" spurgte han drillende og så op på ham. "Er du begyndt at falde for mig?" drillede han og strakte sig lidt for at kunne kysse ham på kinden. Han fik også et lille nap i øret med på vejen, inden Demise lagde sig ved hans bryst igen.

Zero tog armene ned og lagde dem om Demise da han havde lagt sig på hans bryst. Det var meget hyggeligt at ligge og dele seng og dyne med ham. Han kunne nok nemt ligge der hele dagen. "Ja det er ret dumt at gøre det overfor sine fjender eller nogen der kan sige videre at man er ved at blive blødsøden." forklarede han roligt "men det er nemt at rette op på igen man skal bare dræbe uskyldige uden følelse foran andre også er det rette på plads igen." sagde han med et lumsk smil.
Han så underligt ned på ham. "At jeg er ved at falde for dig? Nej det tror jeg ikke. Hvorfor? Er du ved at falde for mig?" spurgte han så som var det ligegyldigt og nød at få dynen over sig da det var lidt køligt uden. Han lå trods alt kun i boxers.

Demise nussede sig ind til ham, mens han overvejede lidt hvilken side han egentlig var på. Umiddelbart ville de fleste gætte på Zero's, men det var ikke sikkert. Ligeså snart han så at det ikke var smart, fordi at det kunne føre til hans død, ville han med det samme stikke kniven i ryggen på Zero. Ligesom han havde gjort med ham der var alfa dengang Demise havde en alder som passede med hans udseende. "Det regner jeg med at du er god til" mumlede han blot med et lille grin. Det næste fik dog Demise til at spørge sig selv. Følte han noget for Zero? Naturligvis følte han sig tiltrukket, Zero var jo ikke ligefrem grim. Men udover det?... Ikke rigtigt... Han var da flink nok, men alt det der alfa-pjat var han kommet over for mange år siden. "Det skulle jeg ikke mene. Og det burde du nok være glad for. Den sidste alfa jeg var forelsket i endte med at dø fordi at nogen havde fortalt hvor han holdte til" sagde han og smilede uskyldigt op til Zero.
Demise havde ikke været ældre end 13 år, alene på gaden, da den 100 år gamle dæmon havde fundet ham og taget ham til sig, simpelt hen fordi at Demise kunne være en fin pyntegenstand. Han blev senere til hans personlige sex-legetøj og da Demise var 17 år blev han taget med til et møde mellem alfa-dæmon og -vampyr. Vampyren havde set sig varm på Demise og omvendt viste Demise interesse til vampyren, hvilket havde endt i et skjult forhold. Demise var faldet for ham og de havde været sammen til Demise var godt 60 år, hvor han var blevet forvirret. De havde et fast forhold på det tidspunkt, men alligevel havde han fanget vampyren i at være i seng med en tøs. Han vidste at alfa-dæmonen ikke var glad for vampyren og ledte efter ham for at slå ham ihjel, men vampyren havde skjult sig godt, så som sin hævn havde han fortalt alfa-dæmonen hvor han var, hvilket var endt i vampyrens død.

Zero så på ham og kunne ikke lade være med at tænke på hvad det var der ville komme for et svar fra Demise. Det ville nok bare være at han ikke havde nogen følelser for ham og det passede også Zero fint for hvis han havde så ville han endten være nød til at skjule ham for Danica eller også så måtte han slå ham ihjel. Hvad der nu lød bedst til den tid hvor problemet kom.
Han blev så ret glad for hans svar og smilede så over det næste. Noget i den retning havde han prøvet massere af gange med piger eller drenge der var skyggejægere eller som han havde været sammen med og havde ladet leve bagefter som ¨så havde afsløret hans skjulested. Men nu havde han bestemt sig for at tage ting som de kom i stedet for at gemme sig. Det havde han desuden kun gjort de første år af sit alfa-liv. "Lyder som noget af det der er sket for mig."

Demise trak på skuldrene. "Nah, du er ikke død endnu, så ikke helt" sagde han blot med et fjoget grin. "Men han var faktisk romantisk. Meget sød, udover at han kaldte mig prinsesse hele tiden" det sidste blev brummet ret irriteret. Det var kommet af at han var pigen i forholdet og blev forkælet som en lille prinsesse. "Men udover det, lidt ligesom dig. Høj, røde øjne, mørkt hår, urimeligt irriterende og indbydende at tæve, hvis man kunne" han kørte fingrene langs hans kraveben inden han gav Zero et kys på munden. "Men i stand til både at være hård og blid. Man skulle tro du var hans søn eller sådan noget. Men naturligvis er du mindst 400 år yngre end han ville være, ellers ville du vide hvem jeg var da vi mødtes" tilføjede han med et skuldertræk. Dette betød dog ikke at han ville falde for Zero, tvært imod. Han havde været sammen med en af hans type før, skulle IKKE prøve det igen.

Zero lyttede til ham og nussede ham på ryggen imens for at have noget at lave. Jo også kunne han ikke lade være med at skulle pille lidt ved Demise. "Nej ikke rigtigt men jeg har flere gange prøvet hvordan de døde havde det i deres kister." sagde han med et lille grin, da det vækkede nogle underlige minder om hans ungdom. Folk havde indtil flere gange forsøgt at gøre en ende på ham eller nogen gange troede de han var død også lagde de ham i kiste og begravede ham selvom han bare sov en smule længere end normalt og så om dagen. Der havde været mange udbrud fra kister gravet under jorden.
Zero lyttede til hvad Demise havde at sige om hans lighed med en af de tidligere alfa-vampyrer. Det lød ualmindelig meget som ham selv men det kunne det ummuligt være eftersom at han normalt ville kunne huske en som Demise. "Det skulle ikke undre mig hvis det rent faktisk var min far. Jeg har aldrig nogensinde mødt ham." sagde han som var det ingenting hvilket det jo egentlig ikke var for ham. Han kunne jo ikke savne nogen som han aldrig havde kendt eller mødt.

Demise klynkede lidt ved den påstand. "Ej lad vær', jeg gider ikke både at have været sammen med både far og søn. Det er klamt, og ligesom at have været sammen med en gammel mand og en lille dreng" klagede han og skød barnligt underlæben frem. "Hvilket minder mig om, hvor gammel er du egentlig - og hvis du er stoppet med at tælle, hvilket årstal blev du sådan cirka født?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han vendte sig lidt i hans arme, da han hellere ville nusses på maven end på ryggen, og så havde han en vane med at være lidt som en kat hvad angik det. Vende og dreje sig så der blev nusset de rigtige steder og så man fik mest ud af det.

Zero smilede til ham og kunne godt forstå ham det var ret klamt. "Jeg skal nok lade være. Desuden så skulle det ikke kunne være muligt for min far har jeg selv dræbt i følge dem der var rundt om min mor og far da hun fødte mig og min søster. Det er noget med at vi dræber vores forældre os der er fuldblodsvampyrer." sagde han roligt og tog armen lidt op så Demise kunne vende sig om. Han nussede ham så blidt på maven og lod hånden glide ind under tøjet så han kunne mærke hans bløde og varme mave.
"Med hensyn til min alder så er jeg nok 347 vil jeg gætte på." sagde han tænkende. "Jo det passer vist meget godt."

Demise åndede lettet op. "Vampyrer er sådan nogle søde skabninger" sagde Demise blot dybt sarkastisk. "Jeg tror jeg slog min familie ihjel, men jeg kan egentlig ikke huske det. Jeg blev samlet op af en anden dæmon, som jeg åbenbart i ren chok har fortalt det hele til, men han mener at det har været en drøm fordi at der ikke er noget spor efter min familie" sagde han tænkende. At han selv havde spist dem var jo en helt anden sag.
Demise gibbede kort med øjnene. "Ret præcist alligevel" han så tænkende op i loftet og rynkede lidt på panden. Han var faktisk ikke helt sikker på hvor gammel han var, men hvis han gad, kunne han sikkert finde ud af det. Indtil videre nød han blot at mærke Zero nusse hans mave, mens han ind i mellem placerede små kys på hans læber og kæbe.

"Nej det kan man vist næppe sige at vi er. Men jeg vil ,ikke ligefrem sige at din race er meget sødere. I spiser da alt." sagde han det sidste med en drillende tone. "Men prøv og hør Demise jeg tror ikke det kan have været en drøm. Jeg har aldrig haft en morderisk drøm som jeg kunne huske i længere tid." sagde han for ja hvorfor sagde han det? Vel bare for at gøre det.
"Ja det med alder bliver jeg mindet om hvert år af mine tjenere men jeg så også min fødselsartest her for nogle uger siden hvor der stod at jeg var fra 1665 så det er jo nemt nok at huske. Men hvor gammel er du sådan ca.?"

"Nah. Jeg spiser alt, de fleste andre spiser mennesker" sagde han med et skuldertræk. "Jeg ved ikke rigtigt, jeg var ret glad for min familie, eller i hvert fald min søster som var glad for min familie. Jeg kan ikke rigtigt forestille mig at jeg ville gøre det" brummede han og rynkede lidt på panden. "Men det kan godt være, uanset hvad er de her ikke mere og sådan er det" sagde han blot, egentlig lidt ligeglad med sin familie.
"Vildt" mumlede han tænkende. Det næste fik ham til at spidse læberne tænkende. "Jeg nærmer mig ret drastisk de 600 år" svarede han så og bed sig tænkende i læben. "Omkring... 560, måske 70 eller 80, jeg kan ikke huske det. Jeg ved bare at jeg er fra engang i 1400-tallet" svarede han tænkende. Så klynkede han lidt og skød underlæben frem, mens han så op på Zero. "Jeg er gammel" erklærede han klynkende og snøftede kort - naturligvis falsk. Han havde det ikke skidt med sin alder, det var bare tal som han alligevel ikke kunne læse. Han havde bare lært ordene efterhånden som han var vokset op. Han var tal- og ordblind, så det var ikke ligefrem fordi at han havde noget valg med at lære det.

Zero nikkede til ham og kørte en finger over hans læber. "Nå så siger vi at det kun er dig der er den der spiser alt." sagde han med et smil og var faktisk ret ligeglad med om det var Demise der havde dræbt dem eller ej.
"Det er der da ikke noget dårligt ved du vil jo forblive ung både i sind og udseende." sagde han for at få ham til at stoppe det falske klynkeri. Det var ikke til at tage når folk klynkede især ikke dem der så så godt ud som Demise.

Demise nappede ud efter hans finger og tog straks begge sine hænder op for at holde hans hånd så hans finger blev ved hans læber. Demise var desværre meget let at distrahere så han lyttede kun halvt med på hvad der blev sagt, mere koncentreret i Zero's hånd end hans snakken. Han flyttede tænkende hans hånd fra sin mund og lagde den på sit bryst da hans fingre ikke længere var spændende hverken at nappe eller slikke på.
"Du har nok ret..." sagde han så og sukkede dybt, som havde han fået sig en depression eller noget. Derefter var det lidt svært at lade være, han gav Zero et langt kys på munden og lod sin ene hånd glide op i hans hår hvor han holdte fast, men ikke ligefrem hårdt.

zero lod bare Demise tage hans hånd imens han snakkede. Det føltes meget dejligt det han gjorde så hvorfor tage den til sig. Han tog imod kysset som pludselig kom helt ud af det blå og lagde armene tæt om ham mens han holdt kysset. Han åbnede let munden og forventede faktisk at han måtte lege lidt med hans tunge. Det her var ved at udvikle sig til at han ikke gad tage hjem igen. hvorfor skulle han dog gide i det hele taget? der ventede blot arbejde. Bunker af arbejde.

Demise var tilfreds med at Zero ikke blev irriteret over hans dårlige koncentration, men bare lod ham gøre som han ville. Han åbnede sin mund kort efter Zero da han fangede intentionerne bag og straks var hans tunge ude og lege med Zero's. Han sukkede tilfreds og var glad for at solen ville være oppe de næste timer, for det her var altså bedre end at ligge derhjemme og lave ingenting.

//undskyld det korte svar, skal spise >A<//

Zero holdt tættere om ham og lod sin tunge finde Demises ligeså snart det var muligt for ham for ærlig talt så kunne han ikke lade være med at gøre det til et snav når Demise bare var dejlig at være sammen med. Når han altså ikke var utilfreds eller andet ligende.
Han kunne sagtens ligge her i flere timer så længe det var muligt for ham at få bare en smule blod fra Demise for ellers så ville han nok ikke være sjov at være sammen med. Han var ikke ligefrem rar når han var sulten. Det endte ofte i at den han var sammen med måtte lade livet. Typisk ham at lade det gå ud over alle andre end sig selv.

Demise havde svært ved at holde sig i ro mens de snavede. Det var virkelig mange år siden han havde snavet uden at der havde været sex indblandet, så han vidste vel ikke rigtigt hvordan han skulle forholde sig til det hele. Ikke fysisk i hvert fald. Psykisk nød han det nok mere end han burde nyde at have en næsten-fremmed mand i sit hus og lade ham sove sammen med ham.
Han trak sig lidt fra kysset for at se op på Zero og finde ud af hvad han ville nu. Han havde ikke selv noget imod bare at ligge og kysse - eller snave - men hvor længe blev Zero der, og hvor længe kunne Demise holde uden at skulle have noget at spise? Svaret kom dog hurtigt da Demise's mave rumlede. Ikke særligt længe i hvert fald. Han satte sig op og så på liget fra dagen før, men blev enig med sig selv om at... hvad personen nu end var, var han eller hun ikke særligt indbydende mere. Og i ren dovenskab lagde han sig ned igen og puttede sig ind til Zero. Dog rumlede hans mave igen, nu mere insisterende end før.

Zero kunne godt mærke på Demise at han ikke havde prøvet bare at snave uden at der var sex eller noget andet indblandet i lang tid. Han virkede sådan lidt urolig som om han ikke vidste hvad han skulle gøre med sig selv. så bare uforstående på ham da han lige frem flyttede sig fra ham lidt væk. "Hvad er der?" spurgte han men fik som svar at Demise puttede sig ind hos ham igen og han hørte hans mave rumle. Det fik ham bare til at smile drilsk. "Det er vist det der problemet." grinede han og kørte hånden ned over Demises mave. "Du er ret sulten ikke?"

Demise hadede sig selv for at blive rød i hovedet af at blive drillet så han begravede sit ansigt ved hans bryst for ellers havde Zero mere at drille ham med. Han lagde sin hånd over hans og nikkede sammenbidt, stadig med sit ansigt skjult, dog ikke specielt rød i hovedet længere. Kun lidt da det ikke var meget luft han havde fået når han lå med både næse og mund på Zeros hud.
Han havde trods alt heller ikke spist siden... ti minutter før han gik ud af døren og dermed to minutter før han mødte Zero i gyden. Han trak sig lidt væk fra hans bryst for at kunne få ordenlig luft igen.

Zero nussede bare hans mave imens han frydede sig indvendigt over den reaktion han havde fået fra Demise. Gemme sit hovedet mod hans bryst hvor kært og komisk i forhold til at Demise ikke virkede som den nervøse og generte type. "Så så hvis det det kan hjælpe lidt så kan jeg da i det mindste give lidt blod til dig." sagde han selvom det ikke var som han normalt tilbød nogen som helst. Og især ikke mennesker. Han havde ikke brug for flere uforstående vampyrer der gik amok fordi de ikke havde lært at styre deres sult. "Men de koster selvfølgelig lidt. Du bliver nødt til at betale tilbage med dit eget blod." sagde han så da han også var sulten.

Demise overvejede lidt hans forslag. "Jeg får noget af dit blod, og du får til gengæld noget af mit" mumlede han og tænkte kort om det nu også var en god ide. Han måtte indrømme at han var bekymret for om Knox begyndte at spørge ind til alle de sår han fik på halsen, eller bare fik mistanke om at Demise var ham utro, trods at Demise aldrig havde sagt ja til et forhold.
Men inden han nåede at tænke for meget over det, beklagede hans mave sig højlydt og det fik bare Demise til hurtigt at beslutte sig. "Lyder som en fair deal... men jeg vil ikke have blod på min seng" sagde han dybt alvorligt. Det var et helvede hvis han skulle til at gøre det hele rent IGEN!

Zero ventede på hans svar en anelse håbende for at det blev et ja for han var ret sulten. Han lyttede til Demises mumlen og var begyndt at blive lidt utolmodig. Altså for pokker det var vel ikke svært at bestemme sig for om det var et ja eller et nej til det. Men svaret kom da også som han havde håbet på. Men blev efterfuldt af en noget bebrejdende. "Jeg spilder ikke en dråbe." sagde han og så mod Demises finde bløde hals hvor hans huller fra igår stadig var. Han kunne nok godt forsøge at ramme samme sted så Demise ikke fik flere sår end nødvendigt.