Demise var utroligt nok mæt... For en gangs skyld havde han ikke lyst til at slå random personer ihjel og spise dem. Han havde bare lyst til at slå random personer ihjel. Men istedet for det, havde han valgt at gå på stranden. Hvorfor? Der var mennesker - duh! Han elskede at lege haj, det var morsomt at se hvor hurtigt menneskene kom ud af vandet når de så blod? Men ikke ligenu. Han ville se om der kom nogle spændende at snakke med. Hans første møde med en vampyr i flere år havde været spændende - det havde været en alfa, hvor heldig havde man lov til at være? - så han havde nogle forventninger til hvilke væsner han ellers ville møde. Om der var nogle bestemte væsner som han måske ville æde, eller undersøge nærmere og derefter æde..?
Han bevægede sig roligt ned på stranden, fandt et sted at lægge sit håndklæde - efter at have skræmt nogle formskiftere væk ved at sende dem en virkelig ond skulen - og satte sig der, mens han overvejede hvad han skulle tage sig til. Hans hår sad som det plejede - så man ikke kunne se hans højre øje - og hans synlige øje havde han sat en kontaktlinse i, for ikke at skræmme folk så meget væk. Han var iført en sort t-shirt og sorte badeshorts, men hans fødder var bare.
Hans blik gled rundt for at finde noget spændende at tage sig til, men intet sagde Demise noget.