Modsætninge? - Demise

S: Strøget
O: Masser af mennesker
V: Lunt og roligt
T: 15:00

Det var et skønt vejr og perfekt for at bevæge sig ude i byen på strøget. Der var masser af butikker og en masse at se og lave. Kaylan var for en gangs skyld klædt i noget hverdagstøj. Det havde Meldread og Morgan simpelthen forlangt af ham. Han havde taget en irgrøn t-shirt, nye lyseblå jeans, røde converse og nogen farvede armbånd. Det var Meldread og Morgan som begge havde slæbt ham med til strøget. De var dog ikke til at se i nærheden da de var blevet væk for hinanden. Kaylan var sikker på at få en "smøre" af Morgan senere. Han var som den storebror som han aldrig havde haft. Kaylan gik derfor rundt alene og kiggede på diverse ting. Der var nogen fede tøjbutikker men det var ikke noget som han gad at kigge særlig meget på. At havde næsten altid det samme tøj på og slidte det helt ned til at man overhovedet ikke kunne have det på mere. Det tog dog rigtig lang tid når nu han også lappede det samme en gang imellem. Hans søster sagde altid at han burde smide det ud. Hun sagde altid at han så for godt ud til at gå i sådan noget slidt tøj. Var det op til hende burde han gå i alt det moderigtige tøj for ikke at nævne det dyreste. Kaylan var ligeglad med tøjmærker og den slags. Det var jo heller ikke noget praktisk tøj at have på når man havde et job som ham. Kaylan så en bænk og besluttede sig for at side ned. På den måde ville det også være lettere for hans venner at finde ham. Han kunne bestemt ikke finde dem.

Demise havde endelig taget sig sammen til at gå ud af sin lejlighed igen efter han fik farvet sig hår. Ikke at han ikke kunne lide det - han elskede det faktisk! - problemet var bare at han ikke selv mente at han havde noget tøj som passede perfekt til hans nye stil. Men Elliot havde lånt ham noget andet tøj, så han heller ikke behøvede at have sin frakke på som sædvanligt. Så nu gik han ned af strøget med en sort t-shirt med et eller andet random band på, et par sorte bukser, diverse armbånd og sorte støvler med 6 centimeter hæl på. Af piercinger havde han en i højre side af læben, tre ringe i højre øre, to i det andet som var bundet sammen med en kæde, og så var der dem som var skjult under hans tøj. Ikke nogen han havde tænkt sig at flashe ligenu i hvert fald.
Han var faktisk på jagt efter noget nyt tøj og det var også lykkedes ham at finde noget, som passede til hvad han ville denne gang. Han havde tre poser i sin ene hånd, nogen hvor der var flere i for nemhedens skyld og den anden hånd var stukket i lommen på hans bukser, som sad pænt på hans tynde ben. Træ i benene fik han udset sig en bænk, som han satte sig på, trods at der sad en anden. Men den slags generede ikke Demise, tvært imod elskede han opmærksomhed og især store mængder, selv fra folk han ikke anede hvem var.

Kaylan sad og legede med sine bånd på armen da nogen lige pludselig satte sig ved siden af ham. Det lignede en fyr på omtrent hans egen alder men det var j oaldrig til at vide sådan noget. Nogen så jo yngre ud end de var og nogen så bare ældre ud. Der var også dem som viste sig at være MEGET ældre end de lige så ud. Men noget som der ikke var at komme uden om var hvor smart han så ud. Utrolig hårfarve samt hans tøj. Kaylan ville aldrig kunne finde på at farve sit hår i de farver. Han kunne godt lide at være så naturel som muligt. Han havde derfor heller ikke piercinger eller tatoveringer. Heller ikke fordi han nogensinde kunne tænke sig dem. Han elskede at være den han var. Han syntes dog stadigvæk at dem som så helt ecentriske var noget af et under. Han passede dog på ikke at stirre for meget. Det forhindrede ham dog ikke i at begynde at snakke med ham.
"Det var dog en forfærdelig masse indkøbsposer du har der. Det er også en dejlig dag at shoppe i" sagde han venligt og smilede til den fremmede.

Demise var helt væk i sine egne tanker om de underlige ting han gik igennem i sit liv - selv for en dæmon i hans alder, var nogle af de her ting sære. Altså, naturligvis var det muligt at overleve et møde med en alfa-dæmon, når man altså selv var dæmon. Det var også muligt at overleve et møde med en alfa-vampyr. Måske også når der kom en efter det... Men når man pludselig havde det lidt for sjovt med en tredje? Og så to ekstra alfa-dæmoner? Det var bare lidt underligt. Men på den anden side, udfordrede han dem også lidt til at blive interesseret i ham. Både ved at flirte, være fjendtlig eller direkte lade som om at de ikke eksisterede. Underligt, men sandt.
Derfor var det også et held at han overhovedet hørte at fyren som sad på bænken snakke til ham. Dog var han nødt til at tænke sig om for at finde ud af hvad der blev snakket om. "Noget skal men jo bruge sin fritid på" et træk på skuldrene var alt der blev tilføjet, inden Demise vendte sig lidt imod ham, for at understrege at hans opmærksomhed nu lå på fyren.

Den fremmede så en smule fjern ud. Han havde vel bare nogen problemer at have med at gøre. Det var der jo så mange andre der havde her for tiden. Det var intet unormalt. Det ville dog være mærkeligt derimod hvis man overhovedet ingen problemer havde eller nogen sinde havde haft nogen. Kaylan smilede bare stort af hans kommentar. Det var jo sandt nok. Selv havde han sagt ja til at komme med til strøget siden han ikke havde noget andet at tage sig til. Der var ikke nogen af dem som han jagede som var i nærheden eller nogen stor trussel. Dermed kunne han slappe en smule af. Han kunne dog aldrig helt sænke paraderne. Man vidste jo aldrig hvad der ville ske i den nærmeste fremtid. Kaylan havde nemlig ikke været forberedt på noget som helst den dag hans far døde. Det var gået så hurtigt og ingen havde nogen sinde regnet med det som ville ske. Fortid var vel bare fortid men det sad stadigvæk godt ridset inde i Kaylan's sind. Der var jo trods alt sket lige for øjnene af ham. At se sin far dø er ikke det bedste for en 11'årig. Overhovedet ikke på hans psyke. Han var blevet godt og grundig skadet over det. Hans venner havde dog hjulpet ham godt igennem det. Der var kun få tegn på en skadet psyke tilbage i dag. Ellers var han blevet et utroligt positivt og livsglad menneske.
"Sandt nok... selv var det meningen at jeg skulle shoppe men jeg blev væk for dem som har mine penge" sagde han grinende. Han havde bedt Morgan om at holde sine penge så han ikke selv havde mistet dem. han havde bare ikke lige forudset at han ville blive væk fra dem. Det burde han enlig have sagt sig selv med hans utrolige evne til at blive væk.

"Knapt så smart gjort" svarede Demise blot og flashede et af hans kendetegns-smil. Et smil hvor man kunne fornemme hans skarpe tænder, men ikke nok til at man blev bange for at han ville æde en. Hvor kunne man tage fejl når man bedømte ham. I det her tilfælde burde man nemlig blive alarmeret af den måde han skilte sig ud fra mængden. Men heldigvis var han ikke sulten lige nu. Heldigt for fyren i hvert fald. Han var typen som Demise normalt fik luret ind i hans spindelvæv af fare.
Kort gled hans gule øjne over Kaylan. Det var helt klart typen som han normalt hev med sig i en gyde om natten. Lækker, men ikke nok til at det helt overshinede Demise og hans specielle udseende og den måde han alligevel virkede helt vagtsom? Det gav ham jo bare en udfordring. Men nej, ikke lige nu. Han skulle først få sorteret nogle ting ud med sin vampyr-ven-med-fordele.

""Hehe... You tell me about it. Jeg havde ligsom ikke forstillet mig at vi ville blive væk med hinanden. Håber bare ikke at de bruger dem alle sammen op. Hvis de gør har det bare at være på noget godt." Meldread ville godt kunne finde på men nok ikke Morgan. Kaylan løftede det ene øjenbryn en smule da han fik set den fremmedes hugtænder. De så lidt for ægte ud til at være falske. Menneske var han så nok ikke. Han var heller ikke en vampyr da vejret var alt for godt. Han havde dog bare ikke gjort Kaylan eller nogen andre noget så han kunne ikke være mere end ligeglad. Andre former for væsner skulle der også være plads til. Hele verdnen bestod jo ikke kun af mennesker og alt det som de troede på og holdt kært. Der var andre end dem selv hvilket man bare skulle acceptere. Kaylan satte sig bedre tilpas på bænken og stirrede op i himlen. Med så godt et vejr skulle han måske have bragt sin lillesøster med sig. Ærgeligt at der var nogen der blev nødt til at holde øje med hans mor den dag. Hun havde det nemlig ikke så godt for tiden. Det var nemlig ved at være datoen for hans fars død. Hun fik det altid rigtig skidt på det tidspunkt. Det gjorde de vel alle sammen med undtagelse af hans søster. Hun havde ikke set så meget til ham som Kaylan havde. Det var i sig selv en smule trist
"De finder mig vel på et eller andet tidspunkt... det gør de altid" sagde han så storsmilende til ham den fremmede.

Demise kunne sagtens se fyrens situation for sig, men ville aldrig ende i den selv. Ikke fordi at han ikke kunne 'blive væk fra sine venner' - a.k.a. ikke gad dem mere - men mere fordi han ikke stolede nok på nogen til at lade dem holde hans ting, hvad det så end var. Der var naturligvis enkelte undtagelser, men så skulle han også have en god grund.
"Jeg håber for din skyld at de ikke bruger dem" svarede han med et lille grin om sine læber. For mennesker var det jo hårdt at tjene penge. I hvert fald i forhold til en dæmon som nok bare tog de penge som deres offer havde og beholdte dem. Og så var der nogen som tog et job, men de var også bare dødkedelige.
"Forhåbentlig. Men indtil da kan du holde mig lidt ved selskab" sagde han blot med et smil spillende om sine læber. En tot af hans lange hår blev viklet om hans pegefinger, mest for at have sine hænder igang med noget simpelt som de snakkede.

"Hvis de gør det komme de til at skylde mig en bytur med alt betalt" sagde han smågrinene. Kaylan kunne nemlig drikke en hel masse på en bytur. Det ville komme til at gøre ondt i deres pengepunge. Ikke fordi at penge betød særlig meget for Kaylan. Han havde det han skulle bruge og allerede det var alt for meget syntes han. Han fangede jo til tider nogen af dem som man tjente godt på inden for hans branche. Noget der til gengæld betød meget for Kaylan i stedet for penge var tjenester. Det var enlig hans form for penge. Det var også meget bedre. Så skulle man heller ikke gå rundt med dem i lommen og passe på dem. Tjenester var noget løst som man kunne inddrage når man havde lyst. Eller også når man virkelig havde brug for dem. De var også endeløse da man kunne spørge om en del. Til gengæld kunne de så også spørge om en del. Det var det sjove ved dem. Der var til gengæld også nogen tjenester som ikke var så sjove igen. Det var heller ikke sjovt hvis der var nogen som ikke overholdte deres egne ord og aldrig gav igen. Dem lavede man så heller ikke tjenester med bag efter. Det var hvad man fik ud af ikke at holde hvad man lovede.
"Meget gerne... Navnet er foresten Kaylan Wayland" sagde han og rakte hånden ud til den fremmede for at hilse. Det kunne han lige så godt når nu han skulle holde ham med selvskab.