Jeg er syg! - Nathan

Gabriel blev virkelig glad for at se hvor glad Nathan så ud bare over de papire han havde fået skrevet ud. Det var da virkelig sødt af ham at være sådan her over den lille tur de håbede på at kunne tage sammen afsted med.
Gabriel nussede ham så ind til ham, og fik så Nathan til at kigge på sig, hvor han smilede varmt. "mit arbejde siger de betaler for rejserne og for hotellerne, samt en restaurant, medmindre vi har arbejdet med på restauranten, så de spurgte mig hvor mange jeg havde hjemme i mit hus, og ikke var kun kæreste. Så forklarede jeg dem jeg havde dig som forlovet, så de betaler for os begge to." forklarede han ham venligt, bare fr at forklare, at han ikke skulle betale for værelse, fly eller de ting.

Nathan sad helt igennem overrasket da han hørte at Gabriels arbejde betalte for det hele. Det var jo helt vildt! Så var der mange flere penge til at han kunne hygge med Gabriel. Hvor vidunderligt! "hvor vildt! Er det virkelig sandt at de sagde at du kunne tage hvem som helst med også valgte du mig!" han krammede ham så helt vildt glad og kyssede ham.

Gabriel sad spændt go ventede på Nathans reaktion på at han ikke skulle betale for det, og døde så af grin over den reaktion han fik fra ham. Det var da en helt vild sød reaktion han fik fra ham!
Gabriel lagde så hånden foran Nathans mund, så han ikke kyssede ham videre. "jeg er stadig syg skat! Ja de sagde hvem som helst, og min bedste ven og jeg har været i Japan før, så han havde sagt det var okay jeg altid valgte dig først. Så han har bare besluttet at tage hjem og hygge lidt med sin mor imens. Han ved godt du sikkert vil elske Japan, så han sagde ja inden jeg nåede at spørge om jeg kunne tillade mig at spørge om du ville med." forklarede han venligt til Nathan, og krammede ham helt ind til sig imens han kiggede ham i øjnene.

Nathan blev lidt trist over at Gabriel ville have valgt sin ven frem for sin forlovede til at komme med ham men han kunne godt forstå ham da det lød at være noget de to havde sammen så det var jo fair nok selvom det gjorde ham en lille smule trist at høre det. Han smilede dog alligevel og holdt det forsig selv så Gabriel overhovedet ikke havde haft nogen mulighed for at se andet end hans glæde for at han skulle med sin kæreste til japan. Det ville blive helt vidunderligt og fantastisk. Og hvis Gabriel ikke var fortræt om aftenen så kunne de hygge lidt på værelset.

Gabriel smilede så varmt til Nathan. "så jeg fortalte ham også, at sidst vi var på ferie sammen var også den sidste, for du er min første prioritet nu, og jeg vil have dig med verden over, så jeg forklarede ham de venneture vi havde førhen, aldrig kommer til at ske igen, medmindre vi går ud og drikker noget te." forklarede han ham venligt, da Nathan skulle vide, at han altid ville vælge Nathan frem for alt andet.
Gabriel lagde sig så roligt ned på sofaen, hvor han hev Nathan ned til sig. "Vi skal se alt muligt først i Japan sammen, og sikkert komme der over flere gange, og så også en het masse andre lande." sagde Gabriel så helt vildt lykkeligt, så Nathan ikke ville være i tvivl om hvor forelsket han stadig var i ham, også selvom han havde stor hovedpine og havde feber.

//skal vi lukke det her emne eller skal vi gå til noget andet for det virker lidt dødt?//

//skal vi gå til der hvor Nathan er syg?//

//altså om morgenen?//

//jup//

//hvem fortsætter? har nemlig lavt kreaindhold..//

//skal jeg så bare starte op fra da de vågner?//

//hvis du har lyst..//

Gabriel vågnede op sent på eftermiddagen næste dag. Roligt gik han ud på toilettet og bagefter satte sig ind på sofaen igen. Nathan havde fået lov til at ligge i hans seng, men for ikke at smitte ham, så havde han taget sofaen og sovet på den.
Allerede nu følte han sig helt frisk igen, dog stadig en anelse svimmel og udkørt efter feberen, men det gjorde jo ikke noget.

Nathan lå inde på gabriels seng med høj feber og hostede op til flere gange da han havde fanget en halsbetændelse samtidigt. Han vidste det var dumt at havde kysset Gabriel igår men han havde ikke kunnet lade være og lå nu og havde det helt vildt i elendigt. Alle de symtomer Gabriel havde igår havde han plus noget ekstra. Han var ikke ligefrem heldig der.

Gabriel trissede roligt ind til Nathan med et smil. "Godmorgen skat." Sagde han venligt. Dog fik han noget af en overraskelse over Nathan, og trak så jakken lidt mere op inden han satte sig på sengekanten, hvor han så nussede hans kind blidt med et bekymret blik. "Okay du går ingen steder. Hvad ønsker du jeg skal lave til dig?" Spurgte han venligt til ham.

Nathan hostede stille og lagde sig op af Gabriel selvom han kun kunne rulle sig rundt om ham og ligge hovedet på hans skød. Han havde det virkelig elendigt. "hvorfor skulle du også være så sød at man ikke kan lade være med at kysse dig.." mumlede han stille mens han bare rullede sig mere og mere sammen om ham. "jeg kan slet ikke spise noget..."

Gabriel kiggede lidt trist på ham, hvorefter han kyssede hans pande blidt. "Det må du altså undskylde skat. Men jeg sagde jo du ikke skulle kommer her over skat." Forklarede han venligt til ham, hvorefter han lagde sig ned til ham, og krammede ham ind til sig, og nussede ham blidt på ryggen og ind til sig.
"Hvad med jeg laver lidt af min mosters suppe til dig? Den frembringer ikke kvalme på nogle måder." Spurgte han blidt om, hvorefter han kyssede ham blidt på panden.

Nathan brummede let da han var lettere utilfreds. "men jeg ville jo hjælpe med at gøre dig rask igen.." mumlede han stille og puttede sig helt ind til ham. "jamen jeg kan slet ikke drikke eller spise noget ligenu.. Jeg har kæmpestor kvalme og har slet ikke lyst til mad!" han var helt frustreret og lå faktisk og halvgræd fordi han ikke havde lyst til at spise.

Gabriel nussede ham blidt i håret, og kyssede hans pande blidt videre med et bekymret blik. "Det ved jeg skat, og det er jeg lykkelig overfor. Men jeg frygtede jo dette ville ske." Beklagede han om, da han jo ikke ville have Nathan var syg. "Undskyld at jeg smittede dig." Mumlede han så roligt til ham, og kyssede så hans næse blidt.
Gabriel krammede ham så helt ind til sig, og nussede blidt hans ryg imens han begyndte at nynne en sang for at berolige ham. "Shh det er okay skat. Det er okay. Jeg tager mig af dig her til du er rask så tag det helt roligt." Sagde han venligt.

Nathan lå bare tæt op af ham og blev liggende der længe bare for at få noget varme i kroppen da hele hans krop var iskold på grund af feberen. "Det er ikke din skyld.. det er min egen." sagde han svagt da han virkelig var udkørt men for kold til at kunne sove. Han havde det bare elendigt generelt.
Nathan følte sig så ynkelig og llille fordi han intet kunne gøre imod denne feber han havde fået sig. Det var rædsomt ikke at have lyst til at spise. Han endte med tilsidst bare at ligge og snøfte indtil han faldt i søvn i Gabriels arme.

Gabriel nussede blidt Nathan på ryggen, og kyssede ham blidt videre i panden. Derefter starkte han sig lidt ud og fik hevet fat i nogle dejlige bløde varme tæpper, som han lagde over dem. "Hvor ville jeg ønske jeg ikke havde smittet dig skat." Sagde han venligt til Nathan, og krammede ham blidt videre ind til sig.
Gabriel krammede ham så videre imens han nynnede videre for at berolige Nathan i søvne.

//Skal vi lukke emnet eller?//

//skal vi ikke lukke det og starte et nyt et?//

//lad os starte et nyt så//

//hvor henne så og hvad vil der ske lidt?//