Jule aften med Diann - Nathan

S: Gabriels hus
T: 12:55
O: Diann
V: Sne

Det var endelig slut med jul, hvor alle nisserne stod fremme, folk lavede julemad, og havde talt ned til juleaftens dag. Folk var allerede igang med at skrotte deres juletræer, og pakke alt julen væk, da der skulle gøres klar til det nye år, og alle de håb og drømme som kom med dem.
Alligevel var det helt anderledes i en engels hus. Han havde pyntet op med rigtig mange nisser, havde lavet risengrød og risalamande, fundet et lille juletræ, hvor han havde pyntet det op, og under det lå der tre gaver, som fyldte mere end selve træet gjorde. Julestjernen lå i sin æske på bordet endnu, da den unge engels lillesøster havde besluttet sig for at den først måtte komme på når den sidste var kommet ind.
Den lille engel Diann, sad i vinduet med sit nissetøj, nissehue og et kæmpe smil. Hun hoppede konstant op og ned på sin plads, imens hun bare ventede spændt på at den sidste gæst Nathan ville komme gående.
Imens stod hendes storebror Gabriel ude i køkkenet og gjorde den sidste mad klar, og trissede lidt rundt i huset. Også han havde en nissehue på, da Diann var fast besluttet på at de alle sammen skulle have dem på. Nathans nissehue var mast godt sammen i hendes små hænder, men hun sørgede dog for at den ikke blev krøllet på noget tidspunkt. "Kommer han ikke snart?" Bad hun så lidt håbende om, men kiggede stadig spændt ud på den smukke sne, og ventede toldmodigt i vindueskarmen.

Nathan kom gående med sine pakker og en taske over ryggen. Det som lå i tasken var mindst ligeså hemmeligt som det gavepapiret gemte væk. Han smilede og glædede sig mest af alt til bare at komme ind i varmen da der var hundekoldt herude. Han var ikke ligefrem fan af kulde. Han smilede da han så endelig stod foran døren til sin elskedes hjem og bankede på men endte med selv at gå ind da han alligevel næsten boede der. "glædelig jiul" sagde han glad og hængte sin jakke op og tog skoene af så han stod i en rød skjorte og sorte meget stramme jeans.

"Han kommer nu! Han kommer nu!" Grinede Diann lykkeligt imens hun klappede i hænderne, og bankede så på ruden for at få Nathans opmærksomhed. Da han så kom ind af døren løb hun hurtigt ud til ham, og krammede sig om hans ben med et grin. "Glædelig jul Nathan!" Sagde hun glad, og kiggede op på ham med sine store øjne. Bagefter rakte hun armene op, for at sige, at hun gerne ville op til ham.
Gabriel kom så grinene ned af trappen iført sin nissehue, en hvid skjorte og nogle røde stramme bukser. "Glædelig jul skat." Sagde han glad, og kyssede så Nathan blidt på munden.

Nathan grinede blidt da diann krammede hans ben og tog diann op i sine arme hvor han kyssede hendes pande. Han gik så hen til Gabriel og nussede hans kind efter de havde kysset hinanden. "gider du at tage gaverne til mig så de kan komme ind under træet?" spurgte han og bar diann ind i stuen. Det var allerede virkelig hyggeligt at være der.

Diann smilede bredt, og alle kunne se hvor rastløs hun var. Ikke for at åbne sine gaver, men for at give sin gave til Nathan. Hun var bare såå spændt på hvad der skulle ske! Hun grinede så blidt over det kys hun fik i panden, hvor hun så bagefter gav Nathan nissehuen på. "Nu er vi en hel familie!" Grinede hun glad, og krammede sig ind til Nathan.
Gabriel smilede, og stod lidt med sin skat i armene, og så hvordan Diann puttede sig ind til ham. "Hun har været vågen siden kl 5..." Mumlede han en anelse træt, men tog alligevel Nathans gaver ind under det lille juletræ.
Diann kiggede så glad op på Nathan. "Du skal hjælpe mug med at sætte julestjernens på!" Grinede hun, og puttede sig atter ind til ham.

Nathan vendte sig rundt mod Gabriel og kyssede ham blidt på kinden. "du siger bare hvis du har behov for at sove.. Jeg kan sagtens passe på diann imens." svarede han og kyssede ham blidt igen. Han ville ikke have at Gabriel var så træt på grund af diann.
Han smilede til diann og tog stjernen for så at give den videre til diann så han kunn løfte hende hen til toppen.

Gabriel kyssede Nathan varmt på munden med et smil, og nussede så blidt hans kind. "jeg klare mig vi gik i seng kl 8 i går aftes, så jeg tror jeg overlever." sagde han glad, og gik så ud i køkkenet for at finde lidt risengrød og varm kakao ind i stuen.
Diann tog så stjernen i hænderne og gik over til træet, hvor hun trakte sig for at kunne nå toppen, hvad der desværre ikke lykkedes.

Nathan smilede til ham og nussede hans hals lige så blidt. "det var godt men jeg ville bare lige være sikker på at du ikke faldt i søvn før diann..." grinede han blidt og kyssede ham lige en gang til da han ikke kunne lade være da Gabriel bare var så vidunderlig.
Han fnisede let over at se at diann ikke kunne nå toppen. Han gik hen og løftede hende op til toppen så hun kunne sætte stjernen på træet.

Gabriel grinede blidt over hans ord, og kunne seriøst godt lide at blive nusset på halsen, og derfor kunne han umuligt lade vær med at sætte sin ene hånd ned på hand røv, og bare nusse den en smule. Dette var jo helt vildt dejligt og hyggeligt. Han følte sig seriøst som en far, med sin elskede og sit barn. Fantastisk! "hvordan kan du tro at jeg vil falde i søvn inden hende?" spurgte han drillende.
Diann fik så sine vinger ud, og baskede med dem imens Nathan løftede hende op. Selvfølgelig havde hun ikke lært at flyve endnu, så MAthan ville ikke kunne mærke hun hjalp med at bære hende.

Nathan grinede over at Gabriel lige måtte nusse hans røv. "du har bare en eller anden fétis for min røv, var?" grinede han blidt og slikkede ham over kinden mens hans spandt sexet. Han elskede bare at gøre sådan noget fjollet med Gabriel. "det kunne da godt være." drillede han igen og kyssede ham blidt på munden.
Nathan grinede blidt over dianns forsøg. "skat hjælper du lige for hun er for tung til at jeg tor løfte hende højere end dette." grinede han da diann var lidt besværlig at holde med de vinger der hoppede rundt.

Gabriel kiggede på Nanthan med nogle øjne som sagde: "ikke sig sådan noget foran min lillesøster!" og læberne smilede bare bredt med et: "det kan du bande på jeg har!" det var virkelig upassende foran Diann, da hun bare kiggede på dem med et glad ansigt som forsod minus. "man må ikke sig røv Na'an det hedder en numse" sagde hun med et grinende nik, som bare fik Gabriel til at storgrine. "det sker aldrig" svarede Gabriel roligt tilbage, og kunne umuligt lade vær med at smile over Nathans opførsel. Derefter hev han dem begge op i armene og snurrede dem kort rundt hvor begge engle grinede over det.
Gabriel grinede stort over dem, og tog hurtigt et billed, inden han tog fat i Diann, opholdte hendes vinger samlet. "lille skat hr. Onde læge siger du ikke må bruge dem før solen gør din hud brun ikk?" sagde Gabriel venligt, og løftede så Diann op hvor hun så satte stjernen på, stadig med et kæmpe grin. Da hun havde sat den på kiggede hun stolt på Nathan. "Na'an Na'an så du det?! Jeg satte stjernen på!" grinede hun stort, og da hun var sat ned på gulvet løb hun over og krammede hans ben ind til sig med en helt vildt sød latter.

Nathan grinede blotda de begge blev løftet op og snurret rundt på den hyggelige måde. Han havde det altid så sjovt sammen med Gabriel og Diann. Det var jo næsten som om de var en lille familie.
Nathan satte sig ned på hug foran Diann og nussede hende over håret hvor han blidt smilede over hende. "Det så jeg godt søde." sagde han med et blidt smil og kyssede blidt hendes pande.

Diann fnisede stort over, at Nathan kyssede hendes pande, hvorefter hun krammende sig godt ind til ham. "Jeg kan ikke vente med du får min gave! Sagde hun glad, og hoppede så kort, inden hun grinede stort igen og kiggede over på storebror. "Vi skal først have mad ikke?" Spurgte hun så lidt håbende om.
Gabriel grinede stort over hende og nikkede. "Jov hvorfor tror du jeg stod i køkkenets hele dagen i går og i morges?" Spurgte han blidt og satte sig bestil dem begge to.

Nathan grinede over at Diann var ligeså glad for mad som han selv var. Det gjorde ham virkelig glad da han altså ikke ønskede at Diann skulle have det spiseproblem Gabriel havde. Han ville jo trods alt gøre hvad som helst for at få Gabriel til at spise. Han ville gøre for alt for ham. Han ville virkelig gøre alt selvom det bare var for at få ham til at smile en lille smule.
"Har du stået i køkkenet hele dagen igår og idag bare for at lave mad til os tre?" spurgte ham blidt da han virkelig synes det var sødt at han havde gjort så meget ud af den her aften.

Diann slikkede sig glad om munden. "Jeg har spist Storebrors mad hele dagen uden stop og jeg er stadig sulten." Grinede hun glad, hvor hendes mave så rumlede let. Derfor satte hun sig ned og kiggede overrasket på sin mave, hvor hun så begyndte at snakke med den.
Gabriel smilede så varmt over til Nathan. "Hun spiser tre gange så meget som dig. Så jeg var nødt til det. Med jer to i huset skal man jo lave mad til en hel hær plus ekstra!" Grinede han glad, og kyssede så Nathan blidt.

Nathan kunne ikke undgå at grine let over ham og kyssede ham blidt på munden. "vi er da ikke en hel hær. Vi spiser bare lidt mere end andre." sagde han blidt og lagde armene om hans hals for at de kunne stå helt på hinanden. "Hvad med at vi snart begynder at spise for diann virkelr meget sulten?" spurgte at blidt og nussede ham i håret.

Gabriel trak så Nathan helt ind til sig med et stort smil, hvor han kyssede ham lykkeligt på munden. "Jeres maver svare til en hel hær til sammen så jov. Lidt over det normale? Så har du ikke set Diann endnu. Hun bliver aldrig som mig angående mad. Hun bliver en af de piger der æder som teenager og ikke tager på." Grinede han venligt, og kyssede så Nathan endnu engang på munden.
"Kom Diann aftensmaden er klar." Sagde han venligt, hvorefter Diann sprang i armene på ham. "Hun er allerede spist en stor gryde risengrød for sig selv i dag." Mumlede han så til Nathan.

Nathan smilede ovar at mærke hans læber imod sine. "Hun er jo værre end mig til at spise" grinede over det med risengrøden og kyssede ham før han ffik diann sat på en stol og derefter satte sig på en af de andre der hvor der var dækket op.

Gabriel nød virkelig meget, at kunne stå sådan og kysse med Nathan. Det føltes virkelig som om de allerede var i familie med hinanden, hvad der bare var helt vidunderligt.
Gabriel nikkede så over sin skats ord. "Ja ikke! Kan du forstå hvorfor jeg siger jeg har lavet meget mad?" Spurgte han så venligt, og satte så alt maden på bordet, sammen med drikkevarene, og satte sig overfor Nathan, så Diann sad imellem dem.

Nathan grinede over ham og forstod godt hvad han mente nu. "men så må vi jo hellere tage for os af alt den lækre mad du har brugt dagene på." svarede han blidt og begyndte at putte noget mad over på dianns tallerken da det var uhøfligt at tage først selv.

Gabriel kunne ikke lade vær med at grine stort over Nathan. Det var da sødt at han gav Diann mad over på tallerken. Imens han selv gav Diann noget at drikke. En rigtig familieaftensmad. Diann var bare virkelig glad, og begyndte at spise af maden da Nathan var ved at være færdig med at give hende maden.
"Tak Na'an" sagde hun så glad med et stort smil og nød utrolig meget maden. Hvad der ikke var svært at se, for to minutter efter rakte hun tallerken frem og bad om mere mad.

Nathan smilede glad til hende og begyndte så at tage mad til sig selv da han vidste at Gabriel vist helst selv ville bestemme hvor meget mad han tog da han stort set ikke spiste noget som helst. Men han nåede kun lige at tage noget til sig selv og sætte tallerkenen ned da Diann skulle have mere. Han grinede så blidt og gav hende en portion til før han selv kunne begynde at spise.

Gabriel kunne ikke lade vær med at fnise stort over Diann var på den måde. Det var simpelthen for morsomt og komisk. Nathan ville jo ikke nå at få mad ned i sig. Derfor måtte de nok skiftes til at fodre hende.
Gabriel tog så lidt over på tallerken, hvor Diann kiggede på ham og sagde mere indtil hun syntes det var fint nok det han skulle spise. Så Gabriel endte med at sidde med meget mad. Derefter smilede Diann stort og begyndte selv at spise.

Nathan så over på Gabriel med et blik der sagde at diann jo havde ret i at han spiste for lidt. Han sagde også med øjnene at han ikke ville tvinge ham til at spise mere men gerne ville have det. Roligt lod han derfor sin hale nusse hans ben da den og ørerne lige var kommet frem igen.

Gabriel var en smule flov over, at hans lillesøster faktisk skulle sidde og rette på hans mad. Så han tvang sig selv til at spise op. Eller i hvert fald i et meget langsomt tempo, da Diann bad om endnu en portion. Så han havde på en måde god tid til at skulle spise i. Og især fordi maven fuldkommen lavede kolbøtter og han fik kvalme af alt den mad.
Gabriel kiggede dog ikke Nathan i øjnene, da dette her var lidt flovt. Han var den ældste, og han spiste for lidt. "Diann hvem skal åbne gaverne først?" Spurgte han så venligt, og nussede blidt Nathans hale.
"Det skal jeg!" Grinede hun så stort og kiggede så op på Nathan. "Missetat!" Udbrød hun så lykkeligt.