Jeg er syg! - Nathan

S: hjemme
T: eftermiddag
O: ingen
V: køligt

I dag var det en helt forfærdelig dag. Han havde skrevet til sin elskede Nathan, at han desværre ikke kunne tage på en lille bytur med Nathan i dag. Han var uheldigvis blevet syg. Ondt i halsen, frøs vildt meget, men alligevel var hans krop brand varm, og huden var lige så hvid som hans hår og englevingerne.
Det var så IRRITERENDE, da han havde glædet sig så meget til at være sammen med ham i dag. Sms'en var allerede blevet sendt for længst, og han havde skrevet til ham, Nathan nok skulle klare sig, der blev ikke lavet så meget,og han skulle nok komme op i god bedring, men der gik nok lidt tid.
Lige nu sad han inde i stuen, med sine vintervanter, et halstørklæde, og en hue med kugler hængende ned fra den. Så sin kæmpe dyne, store uldsokker, som selvfølgelig alt sammen var Hvidt.
Varmen var sat op på fuld blus, og strikketøjet sad i Gabriels skød, hvor han strikkene løs, og alt garnet lå ned i en kurv, selvom nogle af dem var faldet ud af kurven. "skoddag" mumlede han med et suk. Øjnene var helt blodskudte, og randerne under øjnene var helt sorte. Kinderne blussede op på grund af feberen.
Gabriel havde også skrevet til Nathan, at han så forfærdelig ud i dag, så han skulle ikke komme! Han villie have Nathan så Gabriel på den måde, så svag og syg.

Nathan var blevet helt vildt bekymret da gabriel havde skrevet til ham at han ikke kunne komme med på deres bytur idag da han var blevet syg. Derfor gik nathan nu mod gabriels hus med en stor taske fyldt med tæpper og suppe og forskellige andre ting til hans gabriel så han kunne blive rask igen.
Han låste sig bare ind i huset da han kom og smuttede ind til sin Gabriel som sad i sofaen og lignede en stor skumfidus i alle de lag af tøj. både dyne og masser af tøj. Han så helt forfærdelig syg ud. Stakkels Gabriel. "Hej skat.. Jeg har taget nogen ting med til di....iiig" han fik øje på garnet på gulvet og fik stor trang til at angribe det men tog sig sammen og gik over til gabriel og satte sig foran ham og mærkede på hans pande. Han var brand varm men det var nok bedst at han blev i alle de lag af tøj. Han følte dog at der var en hvis tortur af at sidde ved gabriel. Garn! tørklædet! huen med kvasten! snoer! ikke fair det der. Hans krop begyndte at ryste over det at skulle holde sig fra ikke at daske til det. "stakkels dig skat. Du er jo brand varm" sagde han bekymret.

Gabriel overvejede flere gange at stoppe strikkeriet, det var noget af det eneste, som fik ham til at glemme alt om den latterlige influenza som havde ramt ham. Hvorfor skulle han lige have fået den nu! Kunne han ikke det når han IKKE skulle være sammen med Nathan? Det ville da have meget nemmere! Når men nu lå han altså syg der hjemme, og det var der intet at gøre ved. Så han kunne lige så godt begynde at strikke det tøj hans lillesøster ønskede i gave. Hvis Nathan hig han en dag fik børn, så var det nok ham, som syede tøjet, og Nathan der vaskede dem efter de havde leget i snavs.
Gabriel kiggede så overrasket på døren, da nogle åbnede den. Hvem kunne det være? Nathan... Selvfølgelig var det ham. Derude kom der også et opgivende suk fra sig. "jeg sagde jo du ikke skulle komme!" knurrede han med en hæs tør stemme, som tydeligt var ødelagt. Men han måtte sige det til Nathan.
Gabriel stirrede bare på Nathan imens hans pande blev mærket på. "jeg har ikke allerede smittet dig, hvorfor ryster du?" spurgte han, og hostede så lidt ødelagt ned i sit ærme. Bagefter slog han blidt Nathans næse med sin vante. "jeg sagde du ikke skulle se mig sådan her skat..." sukkede han opgivende, og nussede sin hals, da den gjorde virkelig ondt.

Nathan tog sig ikke af at Gabriel ikke ville have at han skulle se ham syg. Han ville jo bare gerne pleje ham rask med en masse omsorg og kærlighed. "nej men jeg blev altså bekymret for dig da du skrev at du var blevet syg." svarede han tilbage til ham. Han ville aldrig lade Gabriel være syg uden at han blev passet ordentligt. Han skulle tage sig af ham og vise ham at der intet var galt i at han var blevet bekymret for ham.
Han smilede og tog hånden ned fra hans pande. "alle.. De... Ting.. Garn.. Dims.. Tørklæde.." svarede han helt betaget af alle de forskellige ting som kunne anses for at være legetøj i hans øjne. Han kom så tilbage til virkeligheden da Gabriel slog ham over næsen med en vante. "tak" sagde han til det og nussede sin næse med baghånden som en kat der vaskede sig. "jamen du var syg og jeg kunne jo ikke klare at du ligger herhjemme alene og har det dårligt. Du har brug for omsorg og varme. Jeg ville desuden føle mig som den mest forfærdelige forlovede til dig hvis jeg ikke kunne hjælpe dig med at blive rask igen" sagde han med tiggende øjne da han ikke ville tage hjem før han var rask.

Gabriel havde knurret lidt i utilfredshed hvis ikke det var fordi han havde ondt i halsen. Han så jo forfærdelig ud! Desuden havde han lært at man ikke måtte vise en eneste grim side af sig selv. Det var fy fy i hans familie, og desuden havde han også for meget stolthed til at vise sig sådan offentligt. Hans moster havde jo været her, men det var jo okay, da hun altid havde passet ham. "Hvor er du sød... Men jeg smitter dig bare skat... Og jeg ser forfærdelig ud! Men mest at jeg smitter dig" forklarede han hæst, og ville helst have krammet Nathan ind til sig.
Gabriel kunne ikke lade vær med at smile lidt over dette her. Det skulle nok blive sjovt at Nathan blev lalleglad over dette der skete. Han havde jo en masse katteting fremme, men det havde nu ikke været meningen, da han ikke havde tænkt klart. Han havde bare frosset og havde behov for stille underholdning, som fik ham til at koncentrere sig om noget andet. "Så lidt skat" svarede han venligt tilbage, og lagde strikketøjet lidt væk, inden han hev dynen længere op over hoved, så han lignende endnu mere en skumfidus. Han rystede så kort, og hev dynen op til næsen.
Gabriel smilede så lidt over Nathans ord. "Forlovede... Kan du ikke godt lige kalde dig det igen?" Bad han varmt om, bare også for at sige, at Nathan måtte blive. "Men det er din egen skyld hvis du selv bliver syg! Det skal du ikke skyde over på mig!" Forklarede han med et smil.
"Skat tror du, at du kan hente en rød æske på mit natbord?" Sourgte han så, og puttede sig lidt bedre i sofaen, inden han lukkede øjnene halvt i.

"det går nok skat. Jeg er ikke så nem at gøre syg selvom at hvis jeg gør så vil det have været det hele være da du skal blive rask igen" forklarede han og nussede blidt hans kind. "jeg vil gøre alt for dig." han smilede helt forelsket og overvejede om han skulle gå ud og lave noget te til dem så Gabriels hals ville få det bedre.
Han smilede og kyssede let Gabriels varme pande. "selvfølgelig min dejlige forlovede" svarede han ham på hans spørgsmål. Han kunne ikke sige det nok til ham. Aldrig kunne han sige det nok.
Han nikkede og nussede hans kind. "skal jeg sætte vand over til te? Jeg har noget te med som hjælper på halsen" sagde han blidt før han gik ud i køkkenet.

Gabriel nussede blidt sin kind mod Nathans med et smil, og øjnene var lukket lykkeligt i. "hvis du bliver syg, så skal jeg nok passe dig skat." forklarede han venligt til ham, og kunne ikke lade vær med at smile forelsket til ham imens. "tak skat... Bare at se dit smil er nok for mig." forklarede han venligt, og nussede hanligt ned sin vinge, da han helst ikke ville smitte Nathan.
Gabriel smilede med lukkede øjne, da hans pande blev kysset, og de søde ord kom. "hm tænk du sagde ja til det..." mumlede han stadig målløs over,at han faktisk var blevet forlovede med en fantastisk person som Nathan.
Gabriel kiggede lettere nervøs på ham. "kun hvis du også skal have. Jeg skal helst ikke være til besvær." forklarede han, da Nathan sikkert ville få svært ved pasningen, da Gabriel ikke ville bede om noget. Alligevel glædede han sig til at vise den røde æske til Nathan.

Nathan grinede blidt over Gabriel og kyssede ham på kinden og krammede ham. Han blev ikke så tit syg så det gjorde ikke så meget at han krammede og kyssede Gabriel da han bare skulle føle sig endnu mere elsket end normalt. han skulle bare nusses om hele dagen lang lige meget hvad.
"bare rolig skat. Jeg bliver ikke så let syg så du skal ikke være bekymret for at røre mig eller noget" svarede han blidt og kyssede igen hans kind for at understrege det han lige havde sagt. "men du skal bare hygges om så du får det bedre. Jeg er din ydmyge tjener" svarede han smilede da han altså gerne ville have han skulle have det godt.
Nathan smilede over ham. "nu handler det altså om dig skat og ikke mig så du spørg bare løs om alt" sagde han blidt og gik op efter den pakke Gabriel ville have med ned.

Gabriel kiggede noget overrasket på Nathan, da hans kind blev kysset af ham. Han kunne jo blive syg af dette her! Hvad tænkte han dog på den lille nød! Han lagde så armene og dynen og Nathan, så den Saharavarme som bar under dynen ramte Nathan med et brag. Der var så skide varmt under dynen, og alligevel frøs han pisse meget.
"Okay skat... Men jeg vil nu alligevel passe lidt på med at smitte dig. Jeg ville gå det så dårligt med det" forklarede han venligt, og kyssede ham så blidt på kinden. Dog begyndte han at grine over det næste, så han måtte tage sig til hoved for at Toppe hovedpinen. "Du er min ydmyge tjener? Sorry skat men den kom jeg altså til at misforstå" grinede han venligt, men måtte til sidst ligge sig ned i sofaen, hvor han så lukkede øjnene blidt i.
Gabriel smilede så varmt. "Tak skat du er virkelig vidunderlig" svarede han lykkeligt tilbage til ham.

Nathan smilede over at blive hevet ind under den varme dyne da han faktisk frøs en smule efter at have været ude i kulden. Han ville gerne putte med Gabriel for at give ham mere varme men skulle jo lige hente teen først.
Han grinede over ham og lavede en kort boodieshake fop ham. "hvem siger at det ikke skulle være ment som at det skulle misforstås" grinede han drillende da det nu egent ikke var nu ikke meningen at det skulle have blevet misforstået. Men så var der intet andet at gøre end at grine af den lille misforståelse.
Han hældte teen på en kande og tog kopper og let mælk og honning med ind på en pakke til Gabriel. "så er der te. Du siger bare til hvis du er sulten eller noget ikke skat? Jeg giver også fodmassage og sådan hvis det er." sagde han smilende og kyssede hans varme pande og satte på sofaen med ham.

Gabriel grinede meget svagt, og tog den kolde Nathan ind Til sig, og puttede ham godt ind til sig imens med et smil på læben. Han var faktisk glad for at få en anelse kulde ind på sig imens han havde det så pisse varmt som han havde nu.
Gabriel smilede så bredt over Nathan, og klaskede hans røv blidt med sin vinge. "Fordi det vil blive den dårligste omgang vi nogensinde vil få så" forklarede han venligt. "men jeg ville nu ikke sige at det er slemt at være syg hvis den lækre røv og fyr tager sig af mig." forklarede han venligt, og smilede så lidt træt til ham.
Gabriel tog imod teen, og knugede den ind i sine hænder med et smil, og lukkede øjnene blidt i under pandekysset med et nydelsessyg til. "hvor er du vidunderlig skat." sagde han glad og drak lidt af teen. Dog var han ikke glad for at mælken var i, men han sagde eller viste intet, da Nathan ikke skulle ændre det. "så prøv at åbne den røde æske." sagde han glad og smilede bredt imens. Han havde købt et rødt kattehalsbånd til ham.

Nathan smilede over at blive slået på røven af Gabriels vinge og grinede blidt imens. "Det tror jeg nu ikke hvis det altså var mig der tog overtaget i det så du ikke skulle lave noget men det ville nok ikke blive særlig sjovt for dig hvis det var vi gjorde det." forklarede han og smilede stort til Gabriel. "Nå så det ville du ikke have noget imod..?" grinede han og vidste udemærket godt at Gabriel elskede hans lille stramme røv.
Han sad så og drak selv hurtigt sin te hvorefter han åbnede æsken og fandt det røde halsbånd. "Ej tak skat." sagde han glad og tog det på hvorefter gabriel fik et stort kram og kys direkte på munden. Han glemte helt at han var syg.

Gabriel grinede blidt over ham. "Det kan du godt glemme alt om det. Når vi har sex, så er det mig der har overtaget og ikke dig. Så det der kommer aldrig nogensinde til at ske overhoved." Forklarede han med et lille grin på læben, hvor han så satte sig til at betragte sin elskede skat med et varmt blik. Nok var han syg, men Nathan var hans medicin. Hans styrke og svaghed. Nathan var bare hans og kun hans.
Gabriel rystede så meget langsomt på hoved. "Nej tvært imod. Den lille røv i noget stramt, som tog sig af mig. Så har jeg da fundet noget bedre end paradise." Forklarede han glad, og puttede sig blidt ind i dynen.
Gabriel smilede bredt til ham da han så på gaven. Han stirrede så overrasket på Nathan da han kyssede ham. Hurtigt hev Gabriel munden til sig. "Skat jeg er syg! Du bliver også syg hvis du fortsætter" forklarede han med et smil, og gav ham den på med et smil. "Jeg tænkte på at det lyserøde var ved at blive en måned gammel, så du måtte have et nyt et. Så kan du også hænge dit tegn på noget andet end lyserødt." Forklarede han venligt til ham, og nussede hans hals blidt.

Nathan fnisede over ham da han tydeligvis han misforstået det. "jeg mente nu at jeg kunne have reddet dig. Ikke at vi skulle til at bytte roller" grinede han blidt da det var så sødt når Gabriel misforstod de ting han sagde på den måde.
Han vrikkede let med røven for ham bare lige for at drille ham lidt mere. "hvor er du sød skat" sagde han blidt og smilende da Gabriel altid sagde de sødeste ting til ham.
"undskyld... Jeg glemte du var syg" forklarede han og lod p sætte halsbåndet på ham. "tak skatp" sagde han blidt. "du behøvede altså ikke at købe mig et nyt hver måned." sagde han glad. "jeg giver jo ikke dig nogen gaver bare sådan." forklarede han og satte sig hos ham for at give ham noget af sin varme.

Gabriel rødmede så over hans ord, og åbnede så op for sin dyne. "Kommer du ikke her ned til mig og får lidt varme?" Spurgte han venligt, og tænkte ikke over, at han kun sad i sine hvide boxershorts og en hvid T-shirt. Han ville bare gerne have sin Nathan ind til sig i et dejligt kram, også selvom han ikke havde det så godt, men Nathan kunne blive syg af bare at være i huset, så der skete nok ikke noget bestemt. "Jeg tror nu alligevel det ville have været kedeligt at ride på mig når jeg bliver svimmel ved bare at sidde på toilettet" forklarede han, bare for at fortælle en kedelig oplevelse Nathan ville få fra ham.
Gabriel betragtede den lille vrikkende røv med et smil, hvorefter han kiggede han ham direkte i øjnene. "Har jeg nogensinde sagt hvor flotte øjne du har?" Spurgte han så venligt til ham, og kiggede bare forelsket på ham med et sygt ansigt. Hurtigt pudsede han sin næse, og satte så fødderne i sine hvide tøfler, inden han tøffede ud til skraldespanden med dynen over sig.
Gabriel grinede blidt over ham. "Det er okay skat. Du får sikkert en grim virus nu på grund ag det" forklarede han venligt, og nussede hans kind. "Jamen jeg fandt den da jeg handlede, og måtte bare give dig den." Forklarede han venligt, og nussede ham blidt på kinden.

Nathan satte sig ind under dynen da Gabriel kom tilbage til ham. Han skulle ikke rende rundt på den måde. Han var jo kommet for at han kun skulle gå hvis han skulle ud på badeværelset. Han satte sig så lidt væk og lagde en pude i sit skød. "her skat du kan ligge hovedet i mit skød" spurgte han blidt og klappede på puden. Han smilede til ham og ville gerne kunne sidde og nusse Gabriel så han kunne få noget omsorg og noget ro.

Gabriel nussede ham blidt på ryggen med et smil, og var virkelig glad for at Nathan ikke havde noget imod at han var syg og lignede et genfærd. Det var virkelig fantastisk at Nathan var som han var. Han havde jo været helt vildt sød at komme over til ham, også selvom Gabriel havde sagt han ikke skulle komme over til ham overhoved!
Gabriel lagde så sit hoved ned i skødet på Nathan, og krummede sig helt sammen mod ham. "Du er fantastisk skat." Mumlede han glad med lukkede øjne og et smil på læben. "Du er helt fejlfri og helt perfekt..." Mumlede han så videre, og rullede sig rundt, så han lå med ansigtet mod Nathans krop.

Nathan tænkte bafre at gabriel måtte tale i vildeste for han var da bestemt ikke noget der lignede perfekt i forhold til Gabriel som bare var helt igennem fantastisk. Han smilede til ham imens han nussede ham blidt i håret også selvom gabriel faldt i søvn nussede han videre da Gabriel bare skulle forkæles fuldt ud.

//skal vi gå til noget andet?//

//ja og du finder bare på noget for er lost//

//lool//

Gabriel åbnede sine øjne anstrengende efter at have taget en lur oven på Nathans skød. Det havde været helt fantastisk at sove sådan, da han følte han fløj, og samtidig med det, så havde han haft den mest perfekte drøm.
Han satte sig så lidt træt op, og kiggede varmt til sin skat, med røde øjne, rød næse, og totalt uglet hår. "Hey..." Sagde han en anelse træt, og var stadig ikke helt vågnet endnu.
"Undskyld jeg bare sådan faldt i søvn." Forklarede han venligt til ham, og kløede så sit øje lidt med dynen.

Nathan var efterhånden som han havde siddet og nusset gabriel længe nok selv faldet i søvn så da gabriel vågnede sov han selv og vidste intet om at gabriel nu sad og snakkede til ham men faldt derimod sammen ned på sofaen da gabriel havde holdt ham fra at falde ned på sofaen i søvne.

Gabriel kiggede først lidt overrasket på Nathan, da han åbenbart sov lige nu. Han smilede så blidt, og hev Nathan ind i sine arme igen, hvor han lagde ham ned på sofaen, så han ikke lå så åndssvagt. Efter det fik han Gabriels dyne på, så han lå varmt og trygt, og selvfølgelig en pude under hoved.
Bagefter trissede han så ud i køkkenet og begyndte at lave mad til de to, da det allerede snart var aften. Nok var det svimlende og hårdt at lave mad lige nu, men han skulle lave mad til dem.

Nathan sov videre til han tilsidst begyndte at lugte mad i huset. Han satte sig op og gned øjnene hvorefter han gik ud i køkkenet og fandt gabriel igang med at lave mad. "Gabriel du skal altså ikke stå herude og lave mad bare fordi jeg faldt i søvn midt i det hele." Han gik så hen og tog tingene fra gabriel og sendte ham tilbage til sofaen og den varme dyne.

Gabriel smilede varmt til Nathan, da han kom ud til ham. "Godmorgen..." Sagde han glad, og grinede over at blive skubbet sådan væk fra maden. "Jamen det er snart aftensmadstid og du lå og sov så sødt." Forklarede han venligt, og trissede så ind efter sin dyne, og gik så ud i køkkenet, hvor han satte sig ud i køkkenet til sin Nathan.
"Hvad siger du til at se en film imens vi spiser aftensmad?" Spurgte han ham venligt.