Den hvide familiefest - Nathan

S: omkring hotellet
T: eftermiddag
O: ikke mange, men en del inde på hotellet
V: solrigt

Gabriel stod ude foran en lille chokoladebutik og ventede på sin dejlige skat Nathan. Han trippede nervøst med den ene fod, og de hvid-behanskede hænder gned sig konstant i hinanden. Jan var så pisse bange for hvordan Nathan så ud til hans familiefest, og hvordan hans familie ville tage ham. Franskmænd var jo totalt højtsnoppede og fisefornemme, så det kunne jo gå begge veje med om de ville kunne lide Nathan eller ej.
Gabriel havde et endnu mere fint Hvidt jakkesæt på i dagens andledning. Totalt Hvidt jakkesæt med slips, håret fedt ordenligt, og hvide sko. Intet beskidt på sig overhoved. Hvis Nathan bare havde den mindste fejl på tøjet ville ans familie se ned til ham, undtagen Diann selvfølgelig, men hun elskede ham også stort.
Indenfor i hotellet var alt lejet, og han var bange for hvordan Nathan ville tage deres fest.

En bil rullede ind til siden der hvor´Nathan og Gabriel havde aftalt at mødes. Han havde haft en samtale med sin mor omkring det med at han skulle med sin "ven" til en familiefest. Hun havde forsigtigt spurgt om han var til drenge siden han havde sovet så mange gange hos ham og næsten havde boet der lige som at han altid havde sørget for at tage så lidt tøj på som muligt hver gang han skulle derhen. Hans mor havde taget det pænt og roligt. Hun sagde også at hun faktisk havde gættet sig til det sådan som hans personlighed var. Nathan var jo mere en pige end hans lillesøster var.
Han stod ud af bilen foran gabriel iført hvide meget stramme jeans og skram kortærmet skjorte som var let åben foroven. Han smilede til Gabriel og sagde farvel til sin mor og ventede til hun var kørt før han gik hen og kyssede ham blidt. "Hvor er du flot skat." sagde han glad.

Gabriel kunne tydeligt se, at Nathan sad inde i bilen med sin mor, og smilede så varmt til dem med nogle få vink med den ene hånd. Han var en smule nervøs for at møde Nathans forældre, da han måtte lyve om deres forhold. Noget en engel ikke var særlig gode til, men han gjorde det for Nathans skyld.
Derfor stod han også helt stille til Nathan selv ville komme over og kysse ham. Roligt lagde han så armene om Nathan, og kyssede ham lidt længere på munden. "tak kog i lige måde skat... Hvor har jeg savnet dig." sagde han blist, og kyssede ham blidt igen på munden. Hans hænder rystede stadig lidt af nervøsitet, men han prøvede konstant at slappe af. "bare så du hved det inden du træder indenfor er, at alt er Hvidt, selv folks tøj osv. Væggene, bordene og kagen. Det eneste farvende inde bliver vores hudfarver... Øjnene, noget af maden og dit hår." forklarede han roligt, stadig med Nathan i sine arme.

Nathans mor var ikke rigtig kørt da hun med villje havde kørt forkert og derved kørte tilbage og så sin søn og hans kæreste kysse ret heftigt. Hun smilede bare og dyttede af dem mens hun rullede vinduet ned. "Nu ikke noget med at æde hinanden!!" grinede hun og kørte videre. Nathan fik helt røde kinder af det. "Det var så min meget pinlige mor. Men tak, jeg har også savnet dig, sexy." Han gav ham et blidt kys til. "Som du nok har gættet så har min mor gættet at vi er sammen." grinede han blidt med røde kinder.
Han nikkede og havde faktisk forestillet sig at det hele ville være hvidt. "Det undre mig ikke helt at det hele er hvidt efter at jeg har set dit hus." drillede han og gav ham et kys på munden mens han stod med armene om halsen på ham.

Gabriel for sammen, da han hørte en bil dytte til dem, og skulle lige til at springe væk fra Nathan, da han så, at det var hans mor, men smilede så roligt, og klemte Nathan lidt længere ind til sig, da det ikke virkede til hun var sur. Hun smilede jo til dem, så der var intet forkert i det overhoved. "det kan jeg kke love Dem for." svarede Gabriel hende tilbage med et lille grin efterfølgende. Han gav så Nathan et lille klem ind til sig.
Gabriel kyssede ham blidt på munden imens de stod der, og smilede så bredt til Nathan. "nu er det kun din far, der mangler at få det af vide... Og nej hun er ikke pinlig. Jeg ville til hver en tid skifte min snuppede mor ud med din. Hun er helt nede på jorden, og er sød... Så du skal på ingen måder være flov over det min lille sexede missekat." sagde han venligt, g holdte så blidt Nathans ene blind imens han gav ham endnu et kys på munden.
Gabriel smilede varmt til ham med et lille grin. "du mener efter du har set vores hus." sagde han roligt med et smil. Nathan var jo nærmest flyttet ind hos ham nu, så det var jo deres hus.
Roligt fulgte Gabriel Nathan ind gennem døren, hvor man kun så hvide ting. Hvide borde, stole, tallerkner, glas, tøj, sko, hår, kvindernes sminke, pynt, lysene osv. Alt var Hvidt, og folk havde næsten tøj på, som kom de fra et royalt party.
"velkommen til min stoppede familie." hviskede han til Naan, og rankede sig lidt op inden han lukkede døren, og førte Nathan hen til sin mor, som lignede meget Gabriel, andet end hun var tynd, fin, med en smuk hvid silkekjole, som sad lidt tæt og var lang, hvide høje hjælpe, og nogle virkelig lyseblå øjne samt røde læber. Hun lignte meget en smuk engel.

Nathan følte sig bare endnu mere pinlig berørt over at gabriel svarede hans mor igen sådan. Det var ikke altid sjovt at have en tosset mor der gav lov til alt selvom det var sådan for det meste. Hun var kun belastende når hun var pinlig.
Han svarede ikke med andet end at kysse gabriel igen da han helst ikke ville sige noget der måske kunne komme til at lyde fornærmende overfor gabriel og hans mor. Det ville ikke være særlig smart.
Nathan smilede over at få at vide at det også var hans hus og ikke kun gabriels. det viste endnu en gang hvor meget gabriel holdte af ham. Men nu var Nathan også flyttet halvt ind hos ham. Han havde en del tøj der og mange af sine forskellige cremer og masker osv. hos ham.
Da de kom ind i lokalet følte Nathan sig straks som en outsider. For det førstevar han englænder og var ikke nær så fint klædt på som de andre. Han havde dog en hvid butterfly i sin lomme som han hurtigt valgte at tage på om halsen som et form af halsbånd. Han havde ikke vidst hvor fint det skulle være så den var bare kommet i lommen.
Gabriels mor var virkelig smuk og lignede ikke ligefrem en som havde født et barn somnu var 20. Hun måtte have været en af de unge mødre eller såden noget lignende. Han sørgede for at smile og rette sig op og mest afalt bare være høflig.

Gabriel grinede lidt over, at Nathan følte sig så pinligt berørt over Gabriels kommentar tilbage til hans mor. Det var altså virkelig sødt. "hva er jeg pinlig?" spurgte han drillende med et grin, og gav ham et blidt nap i numsen. Han måtte bare drille lidt. Nu når Nathans mor ikke havde noget imod det, så kunne Gabriel jo være sig selv overfor hende, og ikke skjule sine følelser om Nathan når hun var i nærheden. Dog skulle han lige vente lidt med hans far.
Ganriel var selv meget flov over sin mors opførsel, men det var jo sådan, at hvis der var den mindste fejl på en person eller noget i landskabet, så fregnede hun jo ud og blev ikke den kønne smukke mor, som Gabriel og Diann havde. Diann ville sikkert også klart vælge Nathans mor frem for deres. Hvorimod det egentlig være rart, hvis hun blev lidt mere jordnær.
Gabriel gav ham et lille klem ind til sig, da han så Nathan tog sin butterfly på, da de var trådt ind. "bare vær dig selv. De har alle set billedet fra da Diann var på besøg, og vi sad med hende." forklarede han ham roligt, og kyssede hans kind blidt for at få ham til at slappe af. Især fordi hele familien gloede på dem med et stift blik. Undtagen Diann, som sad hos den stive farmor og vinkede lystigt til Nathan.
Da de kom over til Gabriels mor rejste hun sig op med et smil, og nejede blidt for ham. "velkommen Nathan til vores familie." sagde hun med en syngende tone i stemmen.
Gabriel smilede roligt til sin mor, men kunne alligevel ikke lade vær med at kigge lidt Voer på de fire billeder af de små børn, som han havde hængende der hjemme af sin familie. Det var mærkeligt, at de ikke vær her.
"vi blev alle sammen henrykte over din ankomst til festen. Gabriel plejer som reelt at skræmme nye familieslægte væk fra festerene, da han er flov over dem." sagde hun venligt, og rystede så lidt på hoved af sin søn.

Nathan åndede lettet ud selvom det nu ikke gjorde ham mindre nervøs at gabriel sagde at han bare skulle være sig selv. Han blev jo nødt til at opføre sig pænt og ikke kysse gabriel hele tiden som de plejede at gøre når de var sammen. Her var det sådan at han vidst max kunne tillade sig at holde gabriel i hånden da det føltes som om alle i lokalet bare stirrede på ham. Den mindste fejl også ville de alle sammen hade ham. "Jamen jeg ligner jo en stripper på det billed!" hviskede han til gabriel da det ikke var det bedste billed han kunne have valgt at vise.
Han smiled til moren og forsøgte ikke at gøre eller sige noget dumt eller upassende. "Tak jeg er bare glad for at jeg måtte komme." sagde han med et smil og forstod virkelig ikke det næste. Han lænede sig så op ad Gabriel med et bredt smil. "det er ikke så let at skræmme mig væk så..." svarede han hende og mente faktisk at det var ret så ondt sagt det hun lige havde sagt om gabriel.

Gabriel hadede at hans familie hele tiden gloede over på ham og Nathan, selvom de havde gloet en del på ham, da man tydeligt kunne se, at Nathan havde påvirket ham en del nu. "tro mig... Nu er jeg blevet den skøre i familien fordi vi har været meget sammen." sagde han med et lille grin, og lagde armen om Nathan, og den anden i sin bukselomme. Han nussede dog beroligende Nathan imens de stod der, da han jo bare skulle være sig selv og tage det meget roligt med det. Gabriel elskede ham jo for den han var. "det ved jeg en lækker en endda.... Men det var det eneste jeg havde af dig... Min far grinede lidt, og sagde jeg havde fået en sild på krogen, men de virkede til at tage det helt fint, selvom du ikke arve meget tøj på." hviskede han tilbage til sin skat. "desuden anede du jo ikke at Diann var der, så jeg forklarede det hele væk." hviskede han med et lille pust, men smilede så varmt til Nathan. Gabriel syntes jo aldrig han lignede en stripper. Bare en overlækker fyr, som kun tog tøjet af foran Gabriel.
Gabriels mor smilede varmt til ham ed et smukt smil. "hvid klæder dig meget Nathan." komplimenterede hun ham med et varmt smil, og rakte så begge drengene noget rødvin.
Gabriel tog imod det ene glas, og smilede så til Nathan. "nej heldigvis for det søde." sagde han glad, og gav hans hånd et lille klem. Han var blevet en smule såret over hans mors ord, men det var jo på en måde sandt, han havde dog bare fortalt folk sandheden.
"jeg håber i more jer." sagde en dyb mandestemme til dem, og en meget stærk man kom over til dem, og smilede bredt inden han kyssede sin kone på munden, og smilede til sin søns kæreste. "goddag Nathan." sagde han varmt til ham med et smil, og rakte hånden frem.

Nathan svarede ikke da han virkelig ikke vidste hvad han skulle svare til det uden at lyde helt umulig og irriteret så han nøjedes med et give gabriel et hurtigt kys på kinden som han håbede ingen af dem i lokalet lagde mærke til.
"Mange tak." svarede nathan med et smil da han selv syntes at han virkede så forfærdelg ren i det hvide tøj selvom han bestemt ikke var det. Han var virkelig beskidt så at sige og burde nærmere bære sort end hvidt efter hans egen mening. Han tog så imod vinslasset og drak en smule af det. Det smagte okay men han ville nu hellere bare have en øl eller en mokai.
Nathan ¨så tilbage da nogen snakkede til ham og gabriel. Han sank en klump da han hurtigt havde regnet ud at det var gabriels far og nok en som han ikke skulle komme på tværs af selvom han virkede mere afslappet end de andre her til festen. "Goddag hr." svarede han og gav ham hånden som han ikke holdt et vinglas.

Gabriel smilede bredt til ham, og nød kindkysset han fik fra Nathan. "men jeg syntes nu det er rart alligevel. Det viser bare hvor meget du har påvirket mig. Og jeg kan umuligt takke dig nok for det." sagde han glad til Nathan, da han nu skulle have taget det som en kompliment, og ikke kritik på nogle måder.
Gabriel kyssede ham dog lidt længere på kinden med et smil, og vidste godt, at familien ikke var særligt glade for,at det var en dreng Gabriel havde fundet sig, en de havde nu accepteret det på en eller mærkelig måde, som var svær at forklare. Han ville nu helst gerne stille sig over i et hjørne med sin skat, og mare snave med ham der i stedet for at stå og have svært ved at kysse ham.
Gabriel smilede lidt over sin far, da han kom hen til dem, og fik et lille nik af sin far som et goddag. Nathan gav så hans hånd et lille klem, og trak hånden til sig. Alle havde hansker på, så folk stirrede lidt på Nathans hænder. "du behøver ikke have hansker på hvis du ikke vil." sagde hans far til Nathan og grinede så blidt. "slap du bare af. Det er først til aftensmaden du skal være mere bekymret for min stivhed." sagde hans far lettere alvorligt, men stadig med et smil på læben.

Nathan smilede til Gabriel men kunne altså ikke lide alle de blikke han fik af de andre gæster. Det var bestemt ikke sjovt at være den eneste uden handsker og hvidt hår osv. Alle virkede så stive i det og kedelige mens hvis det havde været hans familie så havde det hurtigt i løbet af aftenen blevet en drukfest med høj snakken osv osv.
Nathan sank en klump ved at høre farens ord. "okay." sagde han med et smil der virkede en anelse nervøst. Han skulle jo også tænke på hvordan han spiste og mere til. Pis!! Han var dødsdømt!!

Gabriel fik Nathan tilsat kigge op på sig, og smilede forelsket til ham med et roligt afslappet udtryk. Det var bare for at MAthan slappede lidt mere af, og glemte alle de andres blikke omkring sig. Bare han fokuserede på Gabriels øjne i lidt tid. "husk på de alle sammen er engle, så det skal nok gå min skat. Desuden elsker jeg dig for den du er, og ikke for hvad min familie vil have dig til." sagde han venligt til ham med et smil, og kyssede Nathan så blidt på munden i noget tid.
Bagefter smilede han varmt til ham, og rakte ham et par hansker. "vil du gerne låne dem?" spurgte han venligt til ham med et smil på læben.
Gabriel kiggede på sin far med et smil. "nu kaster du vel ikke tre knive ind i væggen som du gjorde sidste år vel?" spurgte han med en lidt anspændt stemme. Det var lige derfor han ikke ville have Nathan med til festen.
Diann stod så ved Nathans ben med et fnis, men virkede også meget alvorlig moden, hvad man kunne se var en facade. "Hej Nathan!" sagde hun med et lille fnis.

Nathan så helt forvirret ind i Gabriels øjne men faldt stille ned over at se sin kærestes blide øjne. "det ved jeg men de skræmmer mig alligevel med deres blikke. De virker som om de analysere hver en bevægelse jeg laver for fejl." sagde han nervøst da han faktisk ikke kunne lide det her. Det havde været nemmere med hans egen familie eller hvis Gabriel ikke havde været så stram i det.
Han fik så store øjne da Gabriel kyssede ham på munden da han så det som en rigtig dårlig idé overfor hans stramme familie. "Gabriel! Ikke her. De ser os jo. Selvom jeg virkelig har lyst så kan vi ikke. " hviskede han helt vildt nervøs for hvad de andre gæster nu ville tænke om dem.
Nathan tog bare imod handskerne med et taknemmeligt smil og tog dem på.
Nathan forsøgte at behærske sig da der blev nævnt noget om at kaste med knive! Var de sindsyge?! Det måtte de være! .ao holdte sig helt kode gør Gabriel som en form af beskyttelse.
Nathan så så ned da han hørte diann. Han smilede til hende og tog hende op i sine arme. "hejsa diann." sagde han blidt.

Gabriel sørgede for, at Nathan stod og kiggede ind i hans øjne, så de kunne få lov til at slappe lidt mere af. Nathan skulle jo bare være sig selv, så skulle det nok gå alt sammen. "det ved jeg godt de gør skat... De er franskmænd alle sammen, selvom. De kommer fra forskellige lande af, men de har stadig attituden... Bare husk på, at selvom de franske gener er i dem... Så er de alle sammen engle." sagde han venligt til ham med et roligt smil, og beroligende stemme.
Ganriel lagde blidt hånd i nakken og kyssede ham så blidt på munden. "skat de ved, at vi er sammen. De ved det alle sammen." sagde han roligt til ham, og blev en smule såret over, at Nathan ikke ville kysse ham her og nu. Han forstod jo ikke hvorfor, han kyssede ham jo i offentligheden, men ikke foran deres familier. "skat prøv at kigge dig omkring. Ser de fordomsfulde ud?" spurgte han roligt, da han selv kunne se, at de alle smilede over kysset.
Gabriel smilede lidt Voer det med hanskerne. "du behøver ikke have dem på hvis du ikke vil." sagde han venligt til ham med et smil, og kiggede så roligt på sin far. "tror du ikke du kunne beherske franskmanden lidt? Jeg vil nødigt have min elskede stikker af fra mig." sagde han roligt, og klemte ham lidt ind til sig. Han ville helst ikke have Nathan stak af fra dem.
Diann kyssede Nathan blidt på kinden. "tak for sidste gang!" sagde hun med et grin, og puttede sig ind til ham.

Nathan nikkede let til ham selvom alle de mennesker fra gabriels famileskræmte ham. De havde alle hver deres fordomme om hvordan man måtte og ikke måtte være. Det vidste han med sikkerhed og det at Gabriel havde fundet sig en dreng der mest kunne lide at gå i så for lidt tøj som overhovedet muligt var nok ikke helt så fantastisk. Han kyssede dog gabriel igen da det så ud som om han havde såret ham. desuden så så folk ikke ud til at have noget imod det på nogen som helst måde selvom det var to drenge og ikke en pige og en dreng. De fleste havde nok regnet med at gabriel havde valgt en sød pige eller da i hvert flad håbet på det. "nej ikke nu men det gjorde de for to sekunder siden." indrømmede han selvom alt dette med at skulle være ren og fin var noget helt nyt for ham.
"Jeg tror nu jeg beholder dem på så jeg ikke føler mig nær så udenfor med hensyn til påklædningen." svarede han med et smil da han faktisk helst ville have været i jakkesæt da alle de andre mænd også var i det. Typisk at han ikke havde fået noget at vide.
Nathan lod bare være med at blande sig i det der lignede et gemt skænderi mellem gabriel og faren. han ville sgu ikke have nogen knive kastet efter sig.
Nathan grinede blidt over Diann. "Noget siger mig at du har savnet mig meget, var?" spurgte han og gav hende et kys i panden som tak for det han havde fået af hende på kinden.

Gabriel nussede blidt Nathans kind med et varmt smil på læben. Han havde kæmpet i så mange år nu, bare for at få dem til ikke at virke så fordomsfulde over det med, at han KUN ville være sammen med en dreng, og ingen piger skulle nogensinde slå benene væk under ham. Han havde været lidt overrasket, at de ikke havde smidt ham ud af familien, som hvis han havde vanæret dem, men de havde givet ham psykologhjælp og havde prøvet at snakke ham fra det. Dog var han endelig glad over, at alt den modstand ikke var stoppet... Så havde han ikke fået sin Nathan. Gabriel smilede så lidt mere over det kys han fik af Nathan foran hele familien. Det havde lige løftet ham lidt mere op, så tristheden var forsvundet igen.
Hele familien ville have ønsket, at Gabriel havde fået en smuk elegant pige, med lyst hår, og lyse øjne... Han havde fået en sexed kattedreng med mørkt hår, som bare var overlækker! Hans farmor var ikke blevet tilfreds med det, men hun havde nu gået med til, at han måtte komme alligevel. Han skulle nok bare sørger for at holde MAthan lidt væk fra hende. "det ved jeg godt skat... Men du er jo helt ny her inde ikk?de skal bare lige se og vide hvor dejlig vidunderlig du er." sagde han venligt, og krammede ham ind til sig.
Gabriel nikkede så roligt af hans ord. "du siger bare til hvis der er noget andet du mangler end hanskerne så... Selvom jeg sagde, at du bare skulle klæde dig ud som du ville... Om du kom i sort/hvid ternet bukser, og rød bluse, så ville det også have været fint." sagde han venligt til ham.
Gabriels far smilede skævt til ham. "bare rolig... Den bliver ikke kastet efter Nathan... Den bliver kastet efter dig hvis den gør noget." og med de ord forsvandt hans far fra dem. Hvorefter Gabriel sank lidt sammen i lettelse.
Diann grinede stort og nikkede så. "ja jeg har savnet storebrors kone!" sagde hunnglad, og krammed enig Wind til ham med et fnis, da hun fik kysset i panden. Bagefter blev hun lidt døsig på hans arme. "Nathan? Jeg har en gave til dig..." sagde hun så med et smil. "og det har Gabriel også!" grinede hun så stort, og det fik Gabriel til at kigge væk med røde kinder.

Nathan krammede sig ind hos sin gabriel bare for at mærke noget af den dejlige tryghed han gav ham hele tiden. Det var altid rart at stå og kramme ham selvom han var nødt til at stå en anelse på tåer da han var virkelig lav i forhold til gabriel men han var jo heller ikke færdig med at vokse endnu. Forhåbentlig for han ville da gerne være mindst 5 cm højere end han var nu.
Han smilede til ham og rettede på butterflyen. "Det er helt okay nu. Jeg klare mig nok selvom det virker lidt underligt at være den eneste af mændende der har forsøgt at gøre sig lidt sexet udover dig." grinede han for at løfte stemningen for sig selv og gabriel.
Nathan åndede straks lettet ud ud da han hørte at faren ikke ville kaste knive efter ham men så så chokeret skiftevist til dem begge da faren ville kunne finde på at gøre det med gabriel. Han holdt sig helt inde hos gabriel og vidste nu at han ville blive hos ham hele tiden så faren ikke ville kaste knive efter ham.
Nathan grinede lidt over hendes valg af kælenavn til ham. Han var virkeig blevet storebrors kone dog uden at vide at de var blevet gift. "Jeg har også savnet dig diann." sagde han blidt. han så så først på diann og så på gabriel og regnede først med at det var en tegning eller noget men kunne se på gabriel at det ikke bare var dianns små krussduller men noget andet.

Gabriel nussede blidt Nathan på ryggen imens de stod sammen, og lagde sine læber mod hans pande imens de stod der. Blidt vuggede han ham også, selvom det var meget svagt. "jeg elsker dig." mumlede han mod Nathans pande, og lagde så den ene hånd op i hans hår, og knugede ham lidt længere ind til sig. Han elskede virkeligt at stå sådan her med sin skat.
Gabriel grinede lidt over Nathan, og klemte ham blidt ind til sig. "skat du skal bare have er eller andet tøj på, så er du jo allerede over lækker." sagde han glad, og kyssede ham blidt på tindingen. "tak skat." sagde han glad, da han jo havde fået sådan en kompliment. Han var utrolig glad for det Nathan havde sagt, og havde bare mest lyst til at være alene med ham.
Gabriel smilede tilbage til sin far, og man kunne tydeligt se, at de havde en lille kamp med hinanden. Der var bare noget imellem hans far og ham. De havde altid haft det, pille altid have det. "så pas du på, at jeg ikke kaster en før dig." sagde han alvorligt til ham med et let flabet blik. Hans far var dog ikke tilfreds med det, og hans mor kiggede bebrejdet på ham inden hun gik efter sin mand. "tag det roligt skat." sagde han roligt til Nathan, og kiggede stadig efter sin far, men smilede så varmt til ham.
Diann grinede stort over ham med et "yaaay" hvorefter han fik endnu et kys. "Diann hvad med du viser Nathan din gave først." spurgte Gabriel, og viste ham over til deres pladser, da Dianns gave var der.

Nathan lagde armene tættere omkring Gabriel da han blev hevet imod ham og følte sig bare endnu mere lav end før da han jo stod helt tæt på ham. Han så op på ham med et blidt smil og kyssede ham. "Jeg elsker også dig." svarede han virkelig glad til ham.
Han smilede bare op til ham og grinede let. "Du er altid så sød og kærlig overfor mig." sagde han fuldstændig forelsket og havde helt glemt alle de mennesker omkring dem. Han krammede sig godt ind hos ham.
Nathan var lige ved at give gabriel en albue i siden da han kom i tanke om at gabriel aldrig kunne finde på at kaste sådan noget efter sin egen familie. Det håbede han da på var sandt.
Han fuldte med gabriel stadig med Diann i sine arme. Han var meget spændt på at se hvad de to tossehoveder havde fundet på af fjollede ting.

Gabriel smilede bredt over, at Nathan endelig begyndte at slappe lidt mere af i hans families selskab. Det var rart at fornemme det på ham, især fordi familiefesten så småt allerede var begyndt at vænne sig til Nathan, så ikke alle gloede over på dem mere. nathan skulle bare tage det som et godt tegn, da det så betød, at han allerede var blevet velkommen i familien. Han smilede så lidt mere og de fire små ord han fik af ham. De var altid så dejlige at høre!
Gabriel smilede blidt til ham, hvorefter han kyssede hans pande. "det er fordi du gør mig til den lykkeligste mand i verden." svarede han ham venligt med et smil på læben. Han elskede bare virkelig meget sin skat.
Gabriel kom med et lille fnys over sin far, da hans mor også var gået. "hvis vi begynder på dette igen i år, så tager Diann dig væk fra bordet." sagde Gabriel roligt, stadig med et olmt blik mod sin var. "vi er ikke helt venner lige for... Ja siden jeg var 15 faktisk..." forklarede han roligt. "storebrorog far har kastet med knive efter hinanden lige så længe jeg kanhuske." sagde Diann så med et smil til Nathan. "men de kaster aldrig præcis efter Hinanden.... Men skræmmer bare den anden." forklarede hun roligt til ham igen, bare for at fortælle hvordan Gabriel var.
Diann kunne ikke vente med at give Nathan sin gave, derfor lænede hun sig også væk fra ham, og tog et flad pakke med bånd om, hvor man tydeligt kunne se, at det var en tegning hun havde fået pakket ind.

Nathan holdt sig godt inde hos gabriel og følte sig helt rolig efterhånden da folk ikke længere gloede på ham som var han en eller anden livstruende sygdom. Nu så så de fleste bare ud til at havde accepteret ham og mest af alt at han var sammen med deres gabriel. Som så ikke længere var deres men hans.
Han smilede over hans ord og løftede hovedet op og kyssede ham på munden i stedet for at gabriel skulle kysse hans pande igen. Nu hvor folk lod til at have accepteret det her så kunne han lige så godt udnytte det lidt. Men det blev ikke til noget langvarigt eller noget med tunge imens de alle sammen kunne se dem.
"Hvorfor gør i overhovedet sådan noget imod hinanden? Hvorfor mente din far pludselig at det var nødvendigt at kaste knive efter dig på det tidspunkt? Jeg forstår altså ikke hvorfor man er sådan som far og søn." sagde han godt forvirret og bestemt ikke tænkt sig at flygte hvis gabriel fik kastet knive efter sig men han ville derimod stoppe dem begge i at gøre det.
Nathan tog så imod Dianns gave og så på hvor fint den var pakket ind. "Hvor er det fint pakket ind og den må jeg så godt åbne nu?" spurgte han hende blidt og løsnede forsigtigt båndet da han godt vidste at det var en tegning så det at rive i papiret var ikke så smart og slet ikke når diann sad på hans skød.

Gabriel elskede at mærke SIN Nathan i sine arme. Bare fornemmelsen af ham gjorde ham helt elektrisk, og hans hjerte var ved at springe over til Nathan konstant. Flere gange havde han overvejet, om det overhoved var muligt, at hans hjerte en aften ville springe på Nathan imens de sov sammen. Selvfølgelig var det umugeligt, men han havde nu tænkt over det. Derfor var han også gået i gang med en tegning til Nathan. Eller den var nu færdig, men det var en hemmelighed.
Gabriels hjerte hoppede lige lidt flere gange, da han mærkede Nathans læber mod sine, og det. Var han sten sikker på, at Nathan kunne mærke på ham.
Stille suk og trist smil blev sendt til Nathan. "det er en længere mere indviklet forklaring... Kan du nu forstå hvor jeg klart ville vælge dine forældre end mine ikke?" spurgtehan venligt til ham med et varmt smil, og kyssede så blidt Nathan i panden for at berolige ham. "mig og mit fars forhold vil aldrig blive noget godt..." hviskede han så, så Diann ikke kunne høre det.
Diann nikkede så ivrigt og smilede stort. Hun havde tegnet Diann imellem Nathan og Gabriel, hvor de havde vingerne, halen og ørene fremme. Så en sol der smiler ned til dem.

Nathan nikkede meget forstående til gabriel da han udemærket godt kunne se nu hvorfor gabriel hellere ville have hans skøre forældre end sine egne der var hårde og bestemte som vist heller ikke gav lov til noget som helst lige meget hvilken alder man var i. Han så gabriel i øjnene da han stoppede kysset i panden. Han svarede ham ikke da det nok var bedst at tale om det senere da diann vist ikke skulle høre noget af det. Han gav et blik til gabriel der sagde at de måtte snakke videre på et senere tidspunkt om det så.
Nathan smilede så stort da diann blev så glad over den fine tegning hun havde lavet. "Hvor er den flot. Den hænger jeg op på mit værelse så alle kan se den." svarede han virkelig glad.

Gabriel smilede lidt sørgmodigt til Nathan. "Jeg ville vildt gerne se hvordan dine familiefester var, de ville med garanti være meget mere sjovere end dette her. Hvis resten af din familie er ligesom din mor, far og dig, så vil de jo være mega sjove." sagde han varmt og venligt til ham med et lille grin. Han nød virkelig meget tanken om Nathans familiefester.
Gabriel kiggede så lettere forviret på ham, da han stppede kysset i panden. Var han bange for hvad Gabriel kunne finde på? Han var jo en engel, så han ville jo aldrig gøre nogle ondt, det var bare for at vise sin far hvordan an var overfor ham og Diann. "Er du bange for mig?" mimede han så til Nathan, da han viile have det på det rene.
"YYYYYYYAAAAAAAYYYYYY!" grinede Diann stort, og klappede lykkeligt med hænderne imens. "Jeg kan godt lide dig Nathan!" sagde hun glad og puttede sig ind til ham.