Pisse fornem... - Nathan

S: Parken på en af stigerne
T: Middag
O: Få mennesker
V: Let brise, men ellers klart

Danica gik med blikket nede i jorden, hun fulgte en af de mange stier. Hverken hendes ører eller hale var fremme. Hun fik altid sådan en fornem fornemmelse når hun gik på de her stier, hvor alt var velklippet og sat op i fine lige rækker, det var så kedeligt, men alligevel kunne hun godt lide at gå der. Hun sukkede og kiggede op igen på alle blomsterne. Hun gik med langsomme og rolige skridt på sine højhælede sko og hendes kjole blafrede let i vinden. Hun tog fat i sit sorte hår og satte det op i en høj knold, for at det ikke kom til at genere.

Nathan sad på en af de mange bænke og nød bare at der var noget sol. Han slappede lidt af efter at have hoppet rundt ude på græsset. Det var ret tydeligt at han havde været der med de grønne pletter på hans blå cowboybuksers knæ, smat en smule på ryggen men det var ikke så meget. Efter at have hvilet lidt kom han på en sjov ide der indgik bænkens ryglæn. Han rejste sig og tog sine fingerløse handsker på igen før han tog fat i ryglænet for at svinge sig op såhan stod på hænder på det. Det gik fint og han forsøgte at gå lidt men faldt ned. "Så var er det jo bare op igen." grinede han for sig selv og gjorde det samme igen bare uden at falde.