En lille mærkelig vane - Nathan

S: Parken.
T: eftermiddag.
O: Folk.
V:varmt

I en park hvor alting var grønt og stod i flor hyggede alle sig meget.Solen stod højt på himlen og ikke en sky kunne ses. ALt var rart og roligt. Ikke nogle banditter eller forbrydere, kun folk, som hyggede sig med hinanden eller bare med sig selv. De unge små børn legede med hinanden eller deres kæledyr. De ældre mennesker gik rundt med hinaden og hyggede, da de godt vidste at deres tid snart løb ud, så de skulle nyde hvert et sekund de havde sammen. De unge teenager lå og slikkede sol imens de sad med deres mobiler og musik.
Ovre ved et gammelt kroget egetræ sad en ung høj og tynd mand, med det ene ben over det andet og tegnede to personer, som sad og spiste frokost med hinanden, selvom det nok var lidt for sent til den slags, men de var jo forelskede, så hvad skulle de nå? Denne unge mand hed Gabriel de Grenouilleau. Han var franskmand og elskede at tegne alt det posetive i livet. Alt ved ham udstrålede at han var rar og venlig, selvom man skulle tro på grund af hans hvide hår, at han var gammel. Gabriel kunne ikke fordrage at røre ved ting med de bare hænder, så han havde altid sine fine hvide hansker på, samt den hvide skjorte og et par hvide bukser. Alt var hvidt, men det var jo ikke så sært nu da han var en engel.

Nathan gik hen af plænen med sin hættetrøje under armen. Det var for varmt til at have den på men det var nødvendigt hvis hans ører og hale bestemte sig for at vise sig. Han fandt et sted hvor der ikke var nogen og begyndte at træne sine saltoer. Det gik godt selvom han af og til var ved at falde. Han stod på hænder så hans sorte t-shirt faldt en smule ned så man kunne se hans trænede mave. Hans shorts var slidte men det var fint nok til det her for så kunne de tåle nogen græspletter. Han hoppede og sprang rundt og folk begyndte at kigge på ham som var det han lavede underholdning. Hvilket det nok var for dem. Men Nathan tog sig ikke spor af dem øvede bare videre med saltoerne.

Gabriel tegnede lystingt videre og fokuserede selt ikke på at der kom nogle andre og gloede et andet sted. Nåede lige at tegne deres ansigtet inden de vendte dem om og kiggede på noget andet. Heldigvis var han ved at blive færdig med sine tegninger, de skulle bare tegnes lidt mere op, så de var mere synlige, men det var det.
Tegningen var færdig og Gabriel fryede sig lidt over hvordan tegningen var blevet. Lagde den så blidt i skødet og kiggede så kort på en dreng, som åbenbart lignede en, som arbejdede i cirkus og ville tjene penge eller sådan noget, men Gabriel kunne ikke se hvor man skulle lægge pengene hen.
Pludselig kom der en bi og satte sig på hans hansker og Gabriel fik trækninger i det ene øje og hånden rystede lidt. I starten prøvede han at vifte den væk og skubbe lidt til den med bogen, men det endte med at han kom op og stå og gjorde alt muligt med hånden for at få den af. Ramte så ind i en dreng og endda oven på ham. Kiggede så ret så forskrækket på ham. "Det må du altså undskylde! der var en bi" sagde han hurtigt og så det var denne cirkus mand.

Nathan var helt i sine egne tanker om at holde balance i sin håndstand da en eller anden væltede ind i ham. Han udstødte en forskrækket lyd og endte på jorden med en eller anden oven på sig som var fuldstændig klædt i hvidt. Selv hans hår var hvidt. Han så lidt irriteret på ham men smilede så da han sagde hvorfor han var væltet ind i ham. "Det gør ikke noget." *Især ikke fordi du er lidt af en hottie.* Han satte sig roligt op så ham der var væltet over ham som vist var en engel altså efter hans lugt at dømme, sad oven på ham. "Men det ville være rart hvis du kunne hoppe af mig. Du sidder nemlig et vis sted." grinede han smilende.

Gabriel kiggede stadig forskrækket på ham, da han virkede lidt vred over det, der var sket, men løsnede sig så lidt op. "Tak... jeg kan bare ikke li bier, de er såå uhyggelige" sagde han og gøs kort.
Denne dreng var faktisk utrolig flot, så i stedet for bare at fjerne sig fra ham, blev han bare siddende og betraktede ham roligt. Helt klart ikke fra cirkus, man kunne ikke være så pæn hvis man arbejdede i cirkus.
Så så lidt undrende på ham. "Hva?" spurgte han og rødmede så stort, så man også kunne se lidt af farven under hans skjorte. Fløj så op fra ham og kiggede ned på sine ben. Sad nu på knæene i stedet for. Til sin forskrækkelse var bien stadig ikke forsvundtet, så han pev lidt og prøvede at skubbe lidt til den, men med samme resultat. Alle hans bevægelser var fine og bløde, som en pensel på et billed, eller en afslappende musik.

Nathan havde ikke mente det som skulle han gå helt af ham, han skulle bare gå lidt ned fra hans skridt for sådan en hottie som ham måtte meget gerne sidde oven på ham. Men bare ikke på hans skridt ved første møde.
Han smilede til ham over at han rødmede sådan det var vildt cute. Han kiggede underligt på ham da han begyndte at prøve at få bien væk. "Her kom med hånden." Han tog bare uden at få svar om hans håndled og sparkede bien væk med et smøfespark. "Sådan det var jo ikke så slemt." sagde han med et smil og slap hans håndled.

Gabriel rødmede stort over hvad han lige havde gjort mod denne ellers rare, ucirkus person, som faktisk var totalt lækker, men han kunne jo ikke bære være bekendt at sige det til ham.
Begyndte at fakle lidt rundt med hånden, da bien ikke ville af og skulle til at blive panisk igen, men denne fyr tog fat i... hans arm.... han rørte hans hud! Det eneste positive ting var at han fik bien væk fra ham, det mindre positive var at hans HUD var blevet rørt HANS HUD!!!
"t-tak" sagde Gabriel og var blevet helt hvid i hoved af bar forskrækkelse. Var helt væk og stirrede bare på sin hånd inden han faldt bagover og lukkede øjnene. Drømmede så at han vaskede sin arm utallige mange gange, men det forsvandt jo ikke, så nu lå Gabriel på sin ryg og ben og var forsvundet væk fra denne person SOM RØRTE HAM!!!!!!!!!!

Nathan sad bare og smilede sødt til ham og satte sig i skrædderstilling. Men så at drengen besvimede og faldt bagover. Han stillede sig over ham og knipsede lidt med fingrene for hans øre for at vække ham men det virkede ikke rigtigt. *Hvad fuck gør jeg?* sagde hans tanker desperat. "Vågn op. Vågn op." sagde han til ham og slog ham blidt på kinden efter at have lyttet til hans hjerte der stadig gik. Heldigvis for det. Han havde altså ikke slået ham ihjel uden at vide hvordan. Hvis det overhovedet havde været ham der havde gjort sådan så han besvimede. "Hvad skal jeg dog gøre give ham mund til mund eller hvad?" spurgte han sig selv.

Gabriel lå bare og tænkte *adadadadadadadadadadadadadadadadad!!!!!!!!!*
Tænk at nogle RØRTE hans hånd, BAGEFTER hans kind, det hjalp så heller ikke særlig meget. Gabril blev en smule rligere ved tanken om at han havde lyttet til hans hjerte, da han ikke havde rørt hans hud... endnu.
Fik så et chok, da han høre det med mund til mund. Åbnede så øjnene. "Jeg overlever" sagde han hurtigt og satte sig op på albuerne. Havde så ikke set hvor tæt denne fyrs hoved var på hans, så fik kysset ham direkte på munden. Sad lammet der i lang tid, var stadig i chok over hvad der skete og hvor meget denne dreng lige havde rørt ham og HANS hud. det var jo helt forrøgt!

Nathan fik et kæmpe chok da drengen pludselig satte sig op så det endte med at blive til et kys. Var det med vilje eller bare et uheld? Lige meget hvad det var så kunne han lide det og begyndte at spinde meget svagt af det. Havde hans hale været fremme så havde den viftet frem og tilbage i glade og blide bevægelser og ørerne havde været lagt tilbage i nydelse. Han tog hovedet tilbage så deres kys stoppede og smilede glad til ham. "Var det ikke en smule hurtigt at kysse mig når vi kun har kendt hinanden i max 10 min?" sagde han glad.

Gabriel sad forskrækket og kiggede på ham. Hvordan kunne folk overhoved lide kys!? de var jo kropsberøring! Denne fyr kunne åbenbart også godt lide kysset, men uanset hvor meget hans tanker skreg at han skulle flytte sig, så kunne han ikke. Han var simpelthen at for forskrækket efter det der skete lige nu.
Åbnede så munden for at svare ham, men lukkede den igen. Prøvede så en gang til at åbne den, men med samme resultat. Den blev lukket.
Gabriel lagde sig derfor bare ned på græsset igen og rødmede bare indnu mere. Han kunne ikke fatte at han lige var blevet kysset, eller rettere han havde kysset ham. "Faktisk 15 min" forklarede han uden at kigge på ham. Var stadig alt for forskrækket, så tog sin bog lidt ind til sig. "Du er en kat" mumlede han så, lidt mere nervøs for sig selv. Katte kunne jo godt lide at kæle... kunne de ikke?

Nathan smilede til ham og hans spinden forsvandt lige så stille som den var kommet. Han satte sig over ved ham i skrædderstilling og begyndt at pille ved hans hår imen han lå der i græsset. Det var helt vildt blødt og man kunne tydeligt dufte sæben som han vaskede det med. Han var super sød hvilket der jo var mest fordi han var en engel men og hvad så han var sød alligevel. "Men jo jeg er en kat. Jeg håber ikke du har noget imod det." sagde han så kun englen kunne høre ham. "Jeg hedder forresten Nathan."

Gabriel stirrede på ham ud af øjenkrogen, da han satte sig ved siden af ham. Tog det lidt roligt med det, da han jo ikke rørte ham på nogen måder, men det var måske lidt for hurtigt sagt, da han satte sig til at lege med noget af hans hår og kunne sikkert duftede af lavendler, som han altid gjorde og det ville ikke ændre sig.
Kiggede så på denne kat Nathan, da han lænede sig ned mod ham og hviskede til ham. Hjertet hoppede lidt i hans bryst og hans brystkasse høvede sig lidt mere.
"mit navn er Gabriel de Grenouilleau... hyggeligt at møde Dem Nathan" sagde han og smilede svagt til ham. Ville virkelig gerne hive sit hår tilbage til sig, men satte sig lidt mere op i stedet for, dette måtte jo stoppe på et eller anden måde.
"beklager alt det med vores møde her, først sidder jeg på dig og bagefter kysser jeg dig. Beklager meget" sagde han roligt. Kæmpede med ikke at tage sin bog og slå ham i hoved. "Nathan... tror du jeg må hente mine tegneting? De er ligesom lidt vigtigt" spurgte han roligt.

Nathan stoppede med at pille veds hans hår da han satte sig op. "Gabriel." sagde han som smagte han på navnet. "Det passer perfekt på en fyr der går fuldstændig i hvidt og er en engel." sagde han sødt. Han måtte være franskmand med det efternavn. Det var da typisk hvis han var det for Nathan elskede franske drenge. Han var jo også selv fra et andet sted. Han var bare fra England.
Han blev dog en anelse trist over at høre han ville gå fra ham men tog det posetivt som at han bare ville hente sine ting så de ikke blev taget af en eller anden. "Det gør du bare så venter jeg her." sagde han med et smil. Han var så sød elegant fornem dejlig og han kunne blive ved. Han var jo helt igennem perfekt.

Gabriel begyndte at smile lidt mere roligt til ham og fnes så lidt, med hånden for munden og smilede lidt roligt ned i jorden. Rystede så blidt på hoved af det. "Ja jeg er en engel. En meget ond engel" drillede han og nussede han blidt i håret med en lille finger. Var ikke så glad for at røre ham, men hold kæft hvor var han lækker!
Smilede så roligt til ham og rejste sig op og børstede støvet af sit tøj, så det hvide ikke var særlig beskidt. Smilede så lidt mere roligt til ham, da han stod op og ikke lå så tæt på Nathans dejlige læber.
"Faktisk så håbede jeg om du ville med og stå model for mig?" spurgte han venligt og smilede lidt til ham. "Hvis du altså vil med... for du har faktisk en fantastisk udstråling." forklarede han venligt og begyndte så at gå over til sine ting og gjorde klar til et overfald eller sådan noget i den stil, men mentalt ville han nok aldrig blive klar til at kramme folk.
"Nathan... du lyder ikke som en fra Danmark, snarre England... er det rigtigt eller er jeg bare totalt fra den?" spurgte han med sin tydelige franske accent.

Nathan lyste helt op da han sagde han ville have ham med hen og stå model. Han rejste sig og tog sin trøje med før han småløb hen til ham. Han kastede sig sig bogstavelig talt over ham ved at hoppe op på hans ryg. Han var jo heller ikke så tung at det gjorde noget. "Mener du virkelig det?" spurgte han glad og nussede sit hoved op af hans mens han spandt lige så stille. "Jeg vil meget gerne stå model. Men hvordan vil du have jeg skal stå?" Han hoppede ned fra hans ryg men holdt stadig om ham. "Men jo jeg englænder. Og du må være fransmand med den sexede eccent."

Gabriel fik et kæmpe chok og spærrede øjenene op. Frøs lidt fast på sin plads og nikkede anstregnene til ham. "Ja... det kunne jeg godt tænke mig, men du skal altså...." sagde han og blev nusset op af hoved. "Jeg er lidt berøringsangst. Bare tanken om at folk rør min hud får mig til at gyse lidt." forklarede han roligt og smilede å lidt mere til ham, da han ikke lå på hans ryg mere, men var hoppet af. En lille forbedring, men ikke særlig meget. "Altså Du skulle nok sidde i en stilling du tit sidder i og kigger så ud og væk fra mig." forklarede han roligt.
"Coll jeg elsker englændere." sagde han og grinede lid over ham. "Jamen så er det da godt at jeg syntes det samme om din" fortale han oligt og gav ham et blidt klem. "Det med berøringen... jeg vil gerne ændre det for din skyld hvis du ønkser det" sagde han venligt og smilede lidt mere til ham, mens han prøvede at sætte ham på den måde han ville have det skulle være, inden han satte sig ved siden af ham og begyndte at tegne ham roligt. "Er katte altid så meget tiltrukne" spurgte han venligt og tegnede roligt videre.

Nathan smilede men tog så armene væk fra ham da han sagde han var berøringsangst. "Ej det må du virkelig undskylde." sagde han en smule trist over ikke at kunne røre ved ham men blev straks glad igen da han sagde at han ville forsøge og lave om på det.
Han blev helt vildt overglad af at høre at han var til englændere. "Mange tak." Han satte sig på bænken som han satte ham og smilede. men kunne virkelig ikke lide den stilling. Det var ikke ham at sidde normalt. "Hvis det er okay så vil jeg gerne sidde på en anden måde. Jeg er ikke typen der sidder helt normalt." sagde han grinende og flyttede sige så han havde ryggen der hvor man skulle sidde og benene op af ryglænet. "Det var bedre." sagde han for sig selv og vendte hovedet mod ham med et smil. "Jeg ved ikke så meget med andre katte. Men det er de vel."

Gabriel trak blidt på skuldrene. "Det kunne du jo ikke vide, jeg burde have sagt det noget før, så tag det bare roligt med det okay" sagde han venligt og kunne se at han blev lidt gladere over at han ville forsøge at stoppe det.
Grinede så blidt over ham. "Det skal du ikke takke mig for. Tak dine gener for det" sagde han roligt og rystede blidt på hoved. Var begyndt at vænne sig lidt mere til at blive rørt af Nathan, selvom han stadig ikke var glad for det.
Kiggede så op på ham med et nik. "Det kan du godt ja... jeg har din skitse nu." sagde han roligt. Fandt så en ny side og betragede ham kort inden han begyndte at tegne videre bare på en ny tegning og ikke den gamle.
Grinede så blidt over ham. "Er du nu sikker på at det ikke bare er dig der er utrolig sexet og tiltrækkende, for jeg ville vildt gerne kysse dig igen" forklarede han roligt, stadig med blikket nede på tegningen. Begyndte derefter at tegne baggrunden og smilede så lidt over resultatet. "semanific!" sagde han lidt glad og viste ham tegningen. "Kan ty lide den?" spurgte han venligt.

Nathan smilede over det han sagde og forstod virkelig ikke hvordan han kunne være så hurtig til at tegne. Han grinede lidt af hvad han sagde og smilede ellers bare kunne slet ikke lade være. Han var simpelthen bare mere end dejlig. Han rødmede lidt da han sagde at han var sexet og tiltrækkende. "Det ved jeg ikke er jeg virkelig det?" spurgte han glad med stadig en smule glød i kinderne. Han fik dog gløden til at vokse da han hørte det sidste han sagde. "Men så kom her hen og kys mig hvis du tør." sagde han håbende. Bare han ville. *Please kiss me! Please!* bad hans tanker da han bare længtes efter ham og hans kys.
Han satte sig op da han sagde at tegningen var færdig og kiggede på den med stor overraskelse over hvor god den var. "Hvor er den god. Næsten bedre end et fotografi. Så ja selvfølgelig kan jeg lide den. Du er mindst en million gange bedre end mig. Jeg kan knapt nok tegne tændstiksmænd." det sidste grinede han lidt af selvom han mente det seriøst. Han var rædselsfuld til at tegne.

Gabriel smilede toligt da han kunne se ud af øjenkrogen at Nathan rødmede, hvad der fik Gabriel til at fnise meget meget lavt. Han var virkelig kær når han var sådan, så han tegnede blidt hans røde kinder med på tegningen. Han var så kær, når han gjorde det, selvom de lige havde mødt hinanden, så vidste han allede at han godt kunne lide ham meget.
Gabriel kiggede så lidt overrasket på ham. Lagde tegningerne ned og lænede sig ind over ham og kyssede han på munden. Lød sine læber blive på hans, da han ikke kunne klare at slippe dem, da han så måtte få luft, måtte han slippe hans læber, men kyssede ham så igen, da det var alt for vidunderligt.
Gabriel grinede blidt over hvordan han reagerede på hans tegning, men kyssede hanspande så blidt. "Jeg tror også godt du kan tegne." sagde han og hev Nathan op på sit skød, selvom det var lidt ubehageligt. Tog så hans hånd i sin sammen med en blyant og begyndte roligt at tegne et hjerte med mønstre rundt om den og inde i den.

Nathan rødmen forsvandt stille og roligt og især da han kyssede ham han lagde uden at tænke armene om hans hals og kyssede ham tilbage. *Maaaand hvor han kysser godt.* udbrød hans tanker. Han lod kysset vare lige så længe som Gabriel ønskede at det skulle for ville ærlig talt ikke selv kunne stoppe det.
Han blev dog overrasket over at han pludselig blev hevet op på hans skød og fik en blyant i hånden men hvor det ikke var ham selv der skulle tegne. Eller det var vel også ham på en måde. Gabriel havde nemlig frivilligt taget hans hånd og førte den rundt så der blev tegnet et meget smukt hjerte med mønstre omkring og i. Han smilede over det og kunne ikke lade være med at spinde en smule højere da han virkelig bare nød det.

Gabriel havde svært ved at stoppe kysset. Hans berøringsangst var nok ikke så voldsom mere, eller i hvert fald ikke med Nathan, da han snart havde rørt ham overalt nu! Så det tog han snart helt roligt uden at gyse ved tanken. Skubbede så sine læbere tættere på Nathans og var stadig lidt utryk ved at han lagde armene om hans hals. Hvor var det forfærdeligt at have det sådan når man elskede nogle personer så højt, selvom man ikke havde kendt hinanden i særlig lang tid, men bad luck.
Gabriel havde dog stadig den tanke om at hans fingre aldrig ville blive set uden sine hansker på, han ville for det første føle sig meget ngen og han ville bare få bakterier på sig, så det kom aldrig til at se, men... Nathan kunne jo ændre meget af det han gjorde, så det kunne han sikkert godt gøre på et tidspunkt, bare for sin Nathan.
Skubbede Nathan lidt tættere på sig og havde sin hage meget meget blidt hvilende på hans skulder, så han kunne se hvor han tegnede henne. Kiggede ned på tegningen med et smil på læben. Lukkede kort øjnenen da han hørte ham spinde og smilede lidt over det. "Se du kan jo godt tegne lille missekat" sagde han med sin franke accent og den dybe beroligende stemme, som han kunne fremmane. En der kunne berolige mange mennesker uanset hvad der skete. Kyssede ham så blidt på halsen.

Nathan nød at kunne have Gabriel så tæt uden at han ville synes det var underligt eller for grænseoverskridende. Han smilede og hans spinden steg en smule af at gabriel havde sit hoved på hans skulder, men holdt sine øjne på tegningen da det jo ikke skulle gå galt med den selvom det íkke en gang var ham der tegnede. "Det er jo ikke mig der har tegnet den." grinede han. "Du førte jo min hånd så jeg er stadig lige så elendig som før." Han kunne godt lide at han kaldte ham for en lille missekat, det viste ham at han virkelig var glad for at være sammen med ham. Og især efter kysset på halsen.

Gabriel grinede blidt over ham og det hans sagde, samt den måde han spindede endnu mere på. "Jamen din hånd var jo med til at føre pennen" forklarede han roligt og kyssede blidt hans hals igen. Tog så sine tegneting ned på græsset og lagde sig ned med Nathan oven på sig og kyssede ham blidt igen.
"Ved du hvad? jeg tror jeg har berøringsangst for alle undtagen dig" sagde han venligt og kyssede ham så blidt igen.