En lille mærkelig vane - Nathan

Nathan nød at høre hans stemme. Den var så magnifique. "Nej jeg holdt jo kun blyanten ikke andet." grinede han og nød hans kys. Han lod ham tage ham med ned at ligge men han vendte sig om så han kunne se ham og lå oven på hans mave. Han blev så glad for at høre at hans berøringsangst vist ikke talte overfor ham. Han kyssede ham blidt og fjernede lidt af hans lange pandehår. "Det er jeg glad for. Men ville det så betyde at hvis jeg tog dine handsker af så ville du ikke have noget imod det eller er det over din grænse?" spurgte han roligt.

Gabriel grinede svagt over ham. "Men du var alligevel med til at styre den, du kæmpede jo ikke imod søde" sagde han venligt og yssede ham blidt igen på halsen. Vidste ikke hvorfor han var så bange for at røre folk, når det ikke gjalt over for Nathan..
Nussede så blidt hans ryg imens de lå på hinanden og smilede stort til ham med et lille grin og kyssede ham blidt på munden og nød hans berøring. Kiggede så lettere overrasket på ham over hans spørgsmål og sank en klump. "øhm... jeg ved ikke hvordan det vil ende, så vi skal nok være i nærheden af en vask og sæbe, da ingen nogensinde har rør mine hænder på nogle måder. Beklager" sagde han venligt og kiggede så meget vakst på en sommerfulg, som fløj rundt ved dem hele tiden. Hvad der skræmte ham en smule. "Jeg hader at jeg er på denne måde" sukkede han imens.

Nathan kunne slet ikke lade være med at smile over at Gabriel bare var så sød og fantastisk. Tænk at han var den eneste der havde fået lov til at røre ved ham. Det var jo fantastisk. Nej vidunderligt da ingen andre så kunne tage Gabriel fra ham. "Det gør ikke noget. Et skridt af gangen." sagde han med et stort smil og forstod ham godt. Man skulle ikke overskride for mange grænser på en dag. Desuden så ville han ikke bede Gabriel om at gøre noget han ikke havde lyst til. "Nej du må ikke sige sådan. Det er da på en måde sødt. Da jeg kan være den eneste der må røre dig." sagde han trøstende og fik øje på en sommerfugl. Han begyndte straks at slå ud mod den og hans spinden stoppede da jagtinstinktet slog ind. Han satte sig op og fangede sommerfuglen i et løst greb så den lå mellem hans hænder. Han kiggede ind til den med et meget nysgerrigt blik og følte sig vildt legesyg.

Gabriel smilede venligt til ham og nussede ham blidt på ryggen, ned af lænden og op mellem skulderbladene. Elskede ham så inderligt lige nu, da han var helt vildt glad for at han faktisk ikke havde fået fjernet sin angst lidt mere bare ved at stå sammen med Nathan.
Smilede så lidt mere beroligende til ham. "Men vi kunne jo bare bagefter tage hjemt til mig og se hvordan det ville gå?" sagde han lidt drømmende til ham med et let flirtende blik.
Hvinede så stort da han hade fanget den og slap kort hans lænd for at gemme sit hoved. Kiggede så lidt forskrækket på ham og satte sig så op ved ham og kiggede på hans hænder. "Fangede du den?" spurgte han undrende og var faktisk utroligt spændt på at se den.

Nathan nikkede til hvad han sagde og nød at blive nusset. "Det vil jeg meget gerne." spandt han men det hele blev lidt tosset da han begyndte at slå ud efter sommerfuglen. Han sad nu med den mellem sine hånder og kiggede med killingenysgerrighed på den. Han nikkede som ja til at han havde fået den fanget. "Vil du gerne se den?" spurgte han men holdt sine hænder der hvor de var da han ikke ville stikke dden lige op i hovedet på Gabriel hvis han var bange for den.

Gabriel smilede stort til ham med et lille grin. "Jamen min kære lille mis så gør vi bare det" sagde han let drømmende og lod sine hænder glide lidt længere ned på hans lænd med et smil. Nød så inderligt at han opførte sig som en lille kat, men var lidt bange for den der sommerfulgejagt han havde sat i gang.
Nikkede så svagt. "Hvis du lover ikke at slippe den på nogle måder, for så skriger jeg bare" mumlede han og smilede lidt sbvagt til ham med et lille grin. Syntes at Nathan var så sød, så kyssede ham blidt på munden.

Nathan smilede over det Gabriel sagde og begyndte igen at spinde som før. "Jeg lover at jeg ikke giver slip på den. Men du skal altså ikke være bange for sådan en lille sommerfugl den gør ingenting imod dig." sagde han til ham og satte sine hænder så han kunne se den. "Er den ikke flot?" spurgte han pænt barnligt men på sådan en spindende måde at man ikke kunne lade være med at tænke at han opførte sig som en lille kattekilling.

Gabriel smilede stort til ham og kyssede ham stort på munden og lagde hænderne på hans kinder og var glad for at de kunne sidde sådan her.
Nikkede så roligt over ham og kiggede på den, smilede stort over at se sommerfuglen. "Wauw den er jo moster pæn!" sagde han overrasket og smilede lidt stort til ham og grinede så lidt. "Min lille kat" sagde han venligt og nussede blidt sin hånd gennem hans hår og kyssede ham blidt på kinden.

Nathan modtog gerne kysset og smilede over hans måde at reagere på med hensyn til sommerfuglen. "Det sagde jeg jo den var." grinede han og sad bare med den mellem hænderne mens han nød sit kys på kinden. Han kunne ikke lade være med at spinde en lille smule højere af det. "Jeg bliver nok desværre nødt til at slippe den fri igen." sagde han for at advare Gabriel før han tog sine hænder lidt væk fra dem hvorefter han slap den fri.

Gabriel smilede stort til Nathan, og følte det helt vildt utroligt, at han havde kunne så meget, og mødt Nathan, da han havde vist ham så meget allerede nu. "hvordan kan et så lille dyr have så mange smukke farver og mønstre?" spurgte han lettere lamslået, og følte sig meget glad i nærheden af Nathan.
"okay" nikkede Gabriel til Nathan, og lænede sig lidt tilbage, og betragtede sommerfuglen imens den fløj. Den var utrolig smuk at se på, og kanin kunne ikke lade vær med at smile over det.

Nathan trak på skuldrene til hans spørgsmål. "det ved jeg ikke men den er i den grad flot." sagde han stadig helt vildt glad. Han havde meget snart brug for at lave et eller andet for det der med at sidde stille og ikke lave andet end at snakke det var han ikke god til. Han måtte have noget at pille ved og det endte så med at blive gabriels hår da han blidt lagde armene om halsen på ham og begyndte at sno det om sine fingre. "Dit hår er altså virkelig blødt." sangde han stille og legede videre med det da han var helt opslugt af den blødhed det havde.

Gabriel nikkede af det han sagde. Ja den var virkelig fotos smuk,hvordan kunne man sige andet end det? Sommerfugle var altid smukke, og han havde også mange gange tegnet dem, så han kunne få nogle dyrebilleder til sin mappe.
Gabriel blev lidt overrasket over, at han havde Nathan legende i sit hår. Det føltes på en måde virkelig godt, og alligevel så rørte noget ved ham! Tanken skød han dog hurtigt væk fra sig.
"er det? Det har jeg aldrig tænkt på." sagde han venligt, og nussede Nathans hår væk fra hoved. "du er virkelig anderledes end andre personer jeg har mødt." sagde han venligt og grinede lidt over ham.

Nathan nikkede til ham med et smil "Ja det er virkelig blødt. Jeg kunne sidde og pille ved det hele dagen." sagde han virkelig glad og nussede ham stadig i håret da han virkelig ikke kunne lade være med at røre ved det.
Han så kort op på Gabriels hånd da han fjernede hans pandehår. Han så så undrende på ham da han ikke kunne se om det var en god eller dårlig ting at han var anderledes. Han lagde let sit hoved på skrå og så på ham med de brune øjne han nu havde. "Anderledes? Hvordan anderledes?" spurgte han nysgerrigt da han bare måtte vide det!

Gabriel grinede lidt over det Nathan sagde til ham. "så bliv du bare ved." sagde han glad, og kunne faktisk virkelig godt lide at mærke Nathans fingre i sit hår. Det var virkelig en rar følelse, og det med at hvine over nogle rørteham var helt væk fra Nathan.
Gabriel fnes lidt over Nathan, da det virkede til, at man kunne distrahere ham virkelig let. De brune øjne kunne man bare flyve ind i, da de bare var så smukke at se på. Roligt strøg han håret væk igen.
"anderledes... Som du er utrolig flot, du kan sidde, og røre mit hår uden jeg føler det ubehageligt. Ikke engang min far måtte gøre det." forklarede han til at forklare at det var godt, at han var så anderledes.

Nathan smilede kæmpe stort da han bare måtte blive ved og at Gabriel ikke fandt det irriterende at han pillede sådan ved hans hår og nu var ved at lave små fletninger i det hist og her da det lige var langt nok til det. Det ville de fleste drenge nok ikke lige synes om men de havde nok heller ikke ladt ham sidde på skødet af dem bare sådan og slet ikke hvis de var heteroer.
"Nåå.... Så forstår det bedre. Men mener du virkelig at jeg er flot?" spurgte han da de fleste bare mente han var nuttet eller sød. Noget i den retning var altid det han fik at vide.

Gabriel smilede virkelig venligt til Nathan, da han kunne mærke alle 10 fingre i hans hår. Det ville sikkert se vildt sjovt ud når han gik rundt i resten af byen, og hjem til sit hus. Folk ville undre sig virkelig meget over det.
Gabriel trak Nathan lidt tættere på sig, så han sad lidt længere inde hos ham. Han kunne virkelig godt lide at have Nathan tæt på sig, hvad der var virkelig rart. Nathan skulle bare være tæt på ham lige nu, da det var behageligt og afslappet.
Gabriel spærrede øjnene lidt op, da det tik op for ham, at han fabrik lige havde sagt de ting til Nathan. Kort efter nikkede han af det spørgsmål, og smilede lidt genert. "meget flot. Med nogle utrolig smukke." sagde han ærligt, men kom til at rødme lidt da han aldrig havde sagt det til nogle førhen.

Nathan smilede større og begyndte at flette Gabriels pandehår. Han skulle nok pille dem op før gabriel gik for ellers ville folk nok kigge lidt undrende på ham da det så sjovt ud. Det var nok ikke lige så spændende som at se en dreng sidde på skødet af en anden dreng men alligevel.
Han kælede sin kind op ad hans da han blev trukket længere ind til ham igen. Han kunne virkelig godt lide det der med putte og ikke bare fordi han var halv kat. det var bare i det hele taget dejligt at putte. Han smilede større og virkelig forelsket da det var svært at ligge skjul på at han var det. "Tak"

Gabriel grinede lidt over Nathan, da han kunne se de fletninger han havde fået i håret. Detså virkelig sjovt ud, da hans hår ikke var så langt igen, men langt nok til at man kunne sætte en elastik i det, og den fletning kunne blive siddende uden at gå op. Det var virkelig sjovt at se på faktisk.
Gabriel nussede Mathans kind med sin egen, og smilede lidt over det. "hvis jeg kunne spinde lige nu, så havde jeg gjort det for længst." sagde han virkelig glad, og kyssede Nathan blidt på kinden, da han bare måtte gøre det.
Gabriel smilede spildt mere forelsket til Nathan, da det ikke virkede tilhandle ikke. Havde noget imod, at Gabriel faktisk flirtede med ham lige nu. "selvfølgelig mener jeg det smukke." sagde han virkelig glad, og kyssede hans øreflip blidt.

Nathan begyndte så at pille alle de fletninger op igen som han havde lavet i Gabriels nakke da han ikke have mere plads deromme til at lave flere og desuden så skulle de jo ud inden han ødelagde Gabriels frisøre fuldstændigt. Han fortsatte så til hajn nåede de forreste han havde lavet. "Sådan nu er du fletninge-fri igen." grinede han men måtte stadig lige pille ved Gabriels hår. Han kunne umuligt lade være.
Nathan spandt så da han mærkede at gabriel nussede igen. "Jamen jeg kan da bare gøre det for os begge." grinede Nathan og spandt højere da han i det hele taget ikke kunne lade være med at spinde over at Gabriel flirtede sådan med ham. Han vendte så sit ansigt imod ham og pladserede et blidt kys på hans læber. Han tog ikke sit hoved væk men han lodderes læber være få centimeter fra hinanden så Gariel kunne kysse ham igen hvis han ønskede det.

Gabriel stirrede bare Nathan ind i øjnene, da han sad og flettede hans hår ud til sit normale jeg igen. De var så smukke de øjne Nathan havde. Hvordan kunne han have sådan nogle flotte øjne. Nathan kunne sikkert også godt se, at Gabriel var faldet i staver i de smukke øjne. "mange tak for det, men det var nu ikke noget problem overhoved." sagde han venligt.
Gabriel grinede stort over at Nathan spandt så højt. "ja gør du bare det, men en dag må du altså lære mig at spinde." grinede han glad, men mente det skam. Han blev dog noget så overrasket over at blive kysset på munden, men kunne ikke lade vær med at smile, og kyssede så nathan igen, imens han nussede hans hofte.

Nathan fniste let over det blik han fra Gabriel. det var fuldstændigt som var han hypnotiseret af hans øjne. Det var faktisk ret sødt at han sådan faldt i staver over hans øjne. "Jamen jeg kan da sagtens lave dem alle sammen igen hvis det er sådan." grinede han og begyndte at nusse videre i hans hår som om han var ved at lave dem igen men i virkeligheden pillede han bare ved det. det ville garanteret være ret rodet efter det her.
Nathan grinede med ham med sin spinden i baggrunden. "Ja det må jeg selvom jeg ikke er sikker på at engle kan." sagde han da Gabriel uden tvivl lignede en engel. En smuk hvid engel. Nathan mærkede så at det begyndte at snurre i sin hovedbund og tog sig straks til hovedet for at dække over de katteører der kom frem. Halen lod han snige sig ned i hans bukser så man heller ikke kunne se den. Ingen her måtte se han var en halv kat. De ville bare se ham som en særling. Han måtte have fat i sin trøje som lå lidt vækfra den bænk de sad på.

Gabriel rødmede lidt over, at Nathan fnisede over ham, derfor hev han også hoved til siden med et smil og kiggede ned på bænken i stedet for. Det var virkelig mærkeligt at have denne følelse inde i sin krop. Han kunne virkelig godt lide Nathan, det var nok den første han nogensinde havde været varm på.
"øhm... Eh..." sagde Gabriel med et grin, da han ikke rigtigt ville have fletningens igen. Han havde prøvet at lave krøllet hår, men det så bare virkelig dumt ud, og de ville ikke forsvinde igen før 5 gange i badet og to hele uger. Virkelig irriterende!
Gabriel grinede lidt over ham. "ja det er rigtigt nok. Hvad med jeg tager mig af flyvningen, og du tager dig af spidningen?" spurgte han venligt, da han gerne ville have Nathan med op og flyve. Det kunne blive virkelig hyggeligt, især hvis de fandt et virkelig rart sted.
Gabriel kiggede undrende på Nathan, da han lagde hænderne på hoved. Han måtte skjule et elller andet. Roligt hev han sin hvide hættetrøje op af tasken, og lagde hætten over Nathans hoved. "jeg troede det blev koldt i dag." sagde han med et lille smil, og lod sine fingre røre hans øre blidt med et bredt smil på læberne. "hvid klæder dig faktisk." sagde han med et lille grin, og kiggede lidt ned af hættetrøjen, den var længere end under Nathans røv. Den var også lidt for stor til Gabriel selv, så det var nok derfor.

"Tænkte jeg nok at du ikke ville have." grinede han og pillede bare videre i hans hår. Hvordan kunne han dog lade være? Han ville helt vildt gerne prøve at sætte hans hår en dag.
"Lyder rigtig godt. Jeg har altid drømt om at kunne flyve." sagde han en smule drømmende. Drømmen om at flyve blev kun bedre af at det var med Gabriel. Det kunne være helt vildt hyggeligt og romantisk. Han elskede bare romantik.
Han smilede lettere forlegent og nevøst mens han sad med hænderne ovenpå sine ører. det gik bare ikke at folk så ham for så ville han blive overfaldet af folk der ville tage billeder af ham. Folk der ikke kendte til den magiske del af deres egen verden så ofte drenge med rigtige katteører som en turistatraktion.
Nathan tog sine hænder ned da hættetrøjen blev lagt over hans hoved så man ikke kunne se hans ører. Han så taknemmeligt op på Gabriel og sukkede lettet ud "tak" Det var ikke så meget til det med at hvid klædte ham nærmere det at han fik dækket sine ører.

Gabriel grinede stort over det og nikkede så. "ja okay det indrømmer jeg, men alligevel du behøvede ikke at fjerne dem." sagde han virkelig glad, og smilede venligt til Nathan, da han bare virkelig følte sig glad hos ham. Tænk at dette kunne være så perfekt.
Et bredt smil kom så på Gabriels læber. "så må jeg bare have dig med ud og flyve. Det er en virkelig smuk udsigt når man tager flyveturen på det rigtige tidspunkt." sagde han venligt og man kunne godt høre på hans stemme, at han ikke kunne vente med at flyve med Nathan.
"tag det roligt Nathan. Jeg skal nok ordne det. Desuden hvis nogle opdager det, så flyver vi bare væk her fra." sagde han med et lille smil, men mente det skam. Han ville gerne flyve Naan væk fra problemer hvis det skulle være det.
Gabriel lod sine fingre nusse Nathans øre, da han ikke kunne lade vær med det. De var så bløde og så dejlige at røre ved. "har den unge hankat også en hale?" spurgte han med et lille smil, og kyssede ham blidt på næsen.

Nathan grinede blidt over ham og nussede sin næse imod hans ligeså blidt. "Mener du virkelig det? At jeg kan få lov til at prøve og flyve med dig?" spurgte han da han ikke havde helt nemt ved at forstå at hans drøm kunne komme til at gå i opfyldelse. Hvor var det vildt!
Han nikkede til ham og smilet kom igen tilbage til hans læber da han umuligt kunne lade være med at tro at Gabriel virkelig ville gøre det. Han havde en hvis ide om at Gabriel til hver en tid ville rede ham ud af problemer. Han stolede virkelig meget på ham i forhold til at de kun lige havde mødt hinanden.
Nathan begyndte så endnu en gang at spinde og begyndte at kæle sit øre mod Gabriels hånd da katten i ham tog lidt over. "Mmmh.." svarede Nathan som et ja og lod halen komme frem under hættetrøjen så det kun var Gabriel der kunne se den mørke hale med den orange spids.