En lille mærkelig vane - Nathan

Gabriel smilede lidt over Nathan. Han var virkelig sød at høre på. Roligt nussede han sin næse mod Nathans, og kyssede ham blidt på munden. "selvfølgelig mener jeg det. Hvis vi smutter snart, så kan jeg godt give dig en lille tur." sagde han glad, og kyssede ham blidt på munden, da han ikke kunne lade vær. Nathan havde en tiltrækningskraft siden Gabriel ikke kunne lade vær med det.
Gabriel smilede venligt til Nathan, da det var rar, at han stolede så meget på ham lige nu. Det var virkelig fantastisk og fedt.
Et bredt smil kom på hans læber, da Nathans øre var virkelig bløde, og han nussede dem mod hans hænder. Da han så halen smilede han stort, og legede lidt med den oppe i toppen. "hvor er det en smuk kat jeg har på skødet." sagde han med et lille grin, og kunne se nogle børn glo mærkeligt på ham.

Nathans smil voksede bare og blev bare kæmpe stort. "jahh... Så kunne du måske flyve mig hjem for det er ved at være tid til at jeg skal være hjemme." Forklarede han og var bare virkelig glad og forelsket. Han ikke følt sig så tiltrukket af en anden på samme gode og fantastiske måde som han var med Gabriel.
Han smilede til ham og af rent instinkt kælede han sin kind op ad Gabriels for at vise at han kun var hans. Det var lidt det med at sætte sin duft på ham. Ret dumt faktisk men han kunne ikke gøre for det nu hvor han var mere kat. Han spandt videre og ville gerne have Gabriel med sig hjem så de kunne putte videre uden at der var børn hele vejen rundt om dem der ikke forstod at det der egentlig blev sagt.

Gabriel nikkede glad til Nathan med et lille smil på læben. "selvfølgelig vil jeg flyve dig hjem søde. Vi skal nok bare først finde et sted, hvor jeg kan få vingerne ud inden vi flyver, ellers får jeg bare et problem med at tegne her igen." sagde han meget glad til Nathan. Han tegnede jo her i parken meget tit, så vingerne skulle nok holde lidt skjult. Nathan var jo helt igennem vidunderlig, og fantastisk.
Gabriel smilede lidt over at blive nusset sådan af Nathan, og duftede lidt til sin hættetrøje. "sætter du duftaftryk på mig?" grinede Gabriel blidt, og krammede blidt Nathan ind til sig. Det gjorde ham intet at Nathan gjorde det. Det ville faktisk være rart at dufte som ham.
Hurtigt hev han Nathan op på sin ene arm, pakkede sine ting ned, og tog Nathans ting ned i sin taske, så tog han tasken og gik over til en busk, hvor han strakte sine lange hvide vinger frem, og lettede så for jorden. "når hvor bor du søbende Nathan?" spurgte han roligt, og fløj på ryggen så Nathan kunne se byen oppefra skyerne af, og hvis han kiggede op kunne han røre en sky.

Nathan nikkede helt vildt ivrigt. "Ja selvfølgelig. jeg kan ikke have at jeg ikke kan møde dig i parken igen." sagde han med et lille grin. Det gik ikke at han ikke kunne være i parken med Gabriel. det var jo han ynglings sted når vejret var godt eller da ud over stranden hvor man kunne vindsurfe og kigge efter flotte overkroppe.
Nathan smilede forlegent og et lille grin kom også da Gabriel havde gennemskuet ham. "Måske en lille smule. Jeg vil jo bare være sikker på at du ved jeg er din." *åh pis det sagde jeg bare ikke højt.* sagde hans tanker og han gemte hovedet i hættetrøjens hætte.
Nathan blev så noget overrasket da de pludselig var oppe i luften. Det hele var gået ret hurtigt med at pakke tingene sammen og nu kunne han se hele byen fra oven og røre ved en sky. Hvor var det dog vildt! Han kunne næsten ikke få anden lyd sagt en "wow..."

Gabriel smilede stort til Nathan, da han nikkede så stort over det. Det var virkelig sødt af ham, og Ganriel kunne ikke lade vær med at fnise lidt over det. "det var nok en god idé. Så kan vi mødes her lige så oftes det skal være." sagde han glad, og nussede Nathans pandehår blidt. Gabriel havde også i lang tid ønsket at komme ud i vandet, men han havde aldrig turde gå ud i vandet. Måske kunne Nathan lære ham det?
Gabriel milde lidt stort til ham, og knugede Nathan længere ind til sig, inden han kyssede ham lang tid på munden. "hvordan kan jeg så vise at jeg er din?" spurgte han venligt bagefter, da Nathan ikke skulle være flov over dette her på nogle måder, Gabriel nød det bare endnu mere.
Gabriel havde den ene arm om Nathan, og den anden bag hans hoved, da de fløj oppe i luften. "jeg kan gætte mig til at du ikke vil hjem lige nu?" sagde han venligt til Nathan, og løftede dem så lidt op, inden han lavede et loop, og fløj roligt rundt over byen. "vi kunne også bare flyve hjem til dine forældre og sige du lige er på flyvetur i noget tid." grinede han blidt, da de sikkert ville glo lidt overrasket på Nathan.

"Ja lige netop men vi kunne måske også mødes på stranden når vejret er godt og bade." sagde han vildt glad. Han elskede virkelig vand i forhold til at han var halv kat. katte brød sig jo normalt ikke om vand men Nathan var også en lidt underlig kat. En der lavede vejrmøller og vindsurfede.
Nathan tog gerne imod Gabriels lange kys og smilede helt vildt forelsket bagefter. "Det der virker helt fantastisk." hviskede han og kyssede ham igen i meget lang tid mens han nussede Gabriel i nakken.
Nathan vr helt vildt fascineret af alt det han så på der fra oven. Alting var bare virkelig virkelig smukt når man så det fra oven på en solskinsdag. Han kunne umuligt blive træt af at kigge på det. "Nej men det bliver jeg nødt til for vi for en meget vigtig gæst på besøg i aften selvom jeg ikke orker at skulle være i samme rum som ham." forklarede han. Han orkede ikke de dag hvor Zero kom forbi. Den eneste grund var at hjalp hans far med noget arbejde for mod betaling at han fik blod fra Nathan men det endte ofte med at Nathan kom til at have sex med ham. Ikke at der var noget galt i det for Zero var virkelig god, det var bare svært at få en kæreste når han blev nødt til at gøre sådan noget med Zero. Men nu ville han forsøge at beholde Gabriel. "Nej det går ikke at jeg siger jeg skal have en flyvetur. Af to grunde. Et de vil aldrig give mig lov til det og to jeg bliver nødt til at være hjemme i aften."

Gabriel smilede stort til Nathan, og nikkede så over det han sagde. "ja det kan vi godt, men jeg må advare dig... Jeg har aldrig været ude i vandet, eller ejer et sæt badebukser." forklarede han undskyldende, bare for at fortælle hvordan det var at være i nærheden af ham, eller hvor kedeligt det måtte blive. Gabriel havde nogle ret så store problemer med ting, og folk kedede sig som regl ved ham. Så han ville først advare Nathan, inden de begyndte at være sammen.
Gabriel nussede blidt det nederste af Nathans ryg, under kysset, og nød det bare til ende. "jamen så må jeg jo blive ved med det." sagde han virkelig glad, og kyssede Nathan igen. Det var lidt utroligt, at han ikke havde noget imod det. Nathan måtte bare være magisk eller sådan noget. "jeg tror jeg kommer til at dufte af dig inden vi overhoved når hjem til dig."sagde han med et lille smil, og man kunne se, at han intet havde imod det overhoved.
Gabriel nikkede roligt til Nathan, da han forklarede hvad han skulle. "så må vi jo bare aftale en anden dag vi kan være sammen... Men søde må jeg få din adresse hvis du skal skynde dig hjem?" spurgte han venligt, og skubbere Nathans hår tilbage med begge hænder. Gabriel havde alligevel noget han skulle ordne, og havde faktisk lidt småtravlt, da han skulle en del i morgen og over morgen. Men han kunne altid lige skubbe Nathan ind i det hele hvis det skulle være. "så siger vi bare ikke til dine forældre du har været oppe og flyve nu." sagde han venligt, og kunne ikke selv fatte han havde sagt det. Det var ikke til at fatte det, da en engel jo ikke gjorde sådan noget.

"jamen skæbner vi dig nogen også må jeg hellere få dig med ud i vandet. Der er nemlig ikke noget bedre end at være i vandet på en varm solskinsdag." forklarede han og havde bestemt ikke noget imod at han måtte lære Gabriel en ting eller to. Det gjorde bare ting mere spændende.
"nej vi skal ikke aftale en anden dag for du skal med hjem til mig!" sagde nathan meget bestemt og ville bestemt ikke give Gabriel sin adresse før han havde sagt ja til det. Han ville gerne vise zero at han desværre ikke kunne have sex med ham længere fordi han var forelsket i Gabriel. Zero ville nok ikke synes om ideen men sådan måtte det altså være.

Gabriel kiggede overrasket op på Nathan, da han ikke virkede til at have noget som helst imod Gabriels sære vaner. "vandet ser virkelig flot og forfriskende ud... Men det er så uhygiejnisk. Alle bader i det, børn og dyr tisser i det, og jeg vil slet ikke tænke på at de spiser hinanden." sagde han og gøs kort. "men jeg skal nok gøre det... For din skyld Nathan." et alvorligt venligt blik blev sendt op til ham med et lille smil på læben. Nok skulle han overskride en del store grænser for hans skyld, men han skulle nok prøve at gøre det.
Gabriel kiggede undrende på Nathan, da han ikke ville lave en ny aftale med ham, men smilede så stort med et nik. "Janet vil meget gerne med dig hjem... Men hvad hvis de ikke kan lide mig? Altså dem hjemme hos dig?" spurgte han nysgerrigt.

Nathan vidste godt allrede nu at gabriel ville komme til at gennemgå lidt af en forandring med hensyn til hans problemer med hygiejne og sådan. Han var en anelse ekstrem. "Jamen man kan jo bare tage hjem og vaske sig bagefter." sagde han for at få lokket gabriel en smule bedre. *jeg ville især gerne hjælpe dig med at blive ren igen* tænkte han og fik bare ualmindeligt frække tanker om ham og gabriel der stod og snavede løs inde i badet mens de ragede på hianden. Deet var næsten til at få stiv af..
"Nej det bliver helt okay. Så længe vi ikke siger du har fløjet mig herhen eller at vi har kysset. Mine forældre ved nemlig ikke at jeg er til drenge. Det er kun vores gæst og så dig der ved det udover mine venner." forklarede han for at sige det var helt okay.

Gabriel smilede venligt til ham med et lettere opgivende smil. "hvis du bad mig springe nøgen ned i mudder og rulle mig i det, så gjorde jeg det uden tøven... Jeg tager bare med sæbe med mig så, ellers bliver det bare hjemme hos mig vi vasker os ikk?" sagde han glad, og kyssede ham så blidt på munden. Han ville overskride alle sine grænser for hans skyld. Han ville jo allerede være kærester med Nathan uden tøven. Han elskede ham jo helt vildt meget.
Gabriel nikkede. "forstået. Vi er gået her hen, og næste gang henter jeg dig i min hvide bil. Og så er vi bare rigtig gode venner." sagde han med en blinken. "men hvis de spørger om sådan noget, så må du sige en løgn, for jeg kan jo ikke lyve overhoved. Jeg har prøvet, men stammede igennem det hele, og græd så." forklarede han, og kyssede Nathan lige hurtigt på munden med et varmt smil, og gav hans hånd et lille bitte klem.

Nathan smilede kæmpe stort da han bare var så glad for at gabriel mente det. Han lød virkelig som om han mente det han sagde. Ikke at det var mærkeligt for gabriel var en engel både i udseende og i sind. Han var perfekt for nathan og det ville gabriel tydeligt kunne mærke i det kys han gav tilbage.
"Lige netop. og ja jeg lover at hvis de spørger eller for mistanke så lyver jeg om det. Det skulle ikke blive noget problem." sagde han med et smil og ville faktisk gerne snart ned på jorden igen. Der hvor han kunne mærke at han havde grund under fødderne.

Gabriel smilede bredt til Nathan, og krammede ham blidt lidt længere ind til sig, da han bare ikke kunne lade vær med det. Han kunne bare godt lide Nathan, og det ville han altid kunne.
Roligt sænkede han dem ned på jorden, så Nathan kunne få lidt fodfæste. Gabriel var jo vandt til luften, men en halv kat var sikkert ikke helt så vandt til det som ham. "tak skat, det er virkelig rart at høre... Men skat... Du ved godt at su en dag skal fortælle dine forældre det ikke? Jeg vil være der for dig på det tidspunkt, og vil gerne sidde med dig når du siger det hvis du vil... Men du skal selvfølgelig først føle dig parat til det." sagde han blidt, og kyssede ham så igen. "og jeg vil ikke presse dig til at sige det." forklarede han så aldrigt bagefter imens han kiggede ham både ligt i øjnene.

Nathan sukkede lettet da han kunne mærke jorden under sine fødder igen. Det var virkelig befriende at kunne mærke det igen. "Det ved jeg men jeg tror ikke de vil synes om at vide det efter vi kun lige har mødt hinanden. Jeg venter lige til der mindst er gået en måned eller sådan. Mine forældre kan være virkelig strenge. Men tak for at du vil være der for mig når det er. Det betyder meget for mig." svarede han og kyssede gabriel igen og lagde armene om halsen på ham. Dem der gik forbi ville tro Nathan var en pige da han jo stod i sin kærestes trøje som var alt for stor og med højde foreskellen.

Gabriel nikkede blidt til ham med et venligt smil på læben. "der er helt forståeligt. Og jeg skal Nok vente med at opføre mig kæreste-agtigt foran dine forældre, og kæmpe med ikke at kysse dig konstant." sagde han med et venligt smil, og nussede Nathan blidt i håret. "alle forældre kan være strenge skat, de er det fordi de vil beskytte deres børn for alt det onde, og det onde er også at få knust sit hjerte... Det er noget af det slemmeste." forklarede han blidt, og skubbede roligt hans hår væk fra panden.
"selvfølgelig vil jeg være der for dig når du fortæller dem det. Hvilken kæreste ville jeg ikke være hvis jeg ikke var der for dig." sagde han glad, og kyssedeså glad Nathan igen, og lod den ene hånd lide en smule ned, men ikke helt ned på Nathans røv. "jeg elsker dig Nathan." hviskede han blidt mod hans læber, og knugede ham så lidt tættere ind til sig inden han slap kysset. "dine forældre bliver snart bekymret og åbner døren, og så får du ballade." sagde han venligt, og kyssede ham blidt i panden.

"tak" svarede han glad med et smil og lyttede grundigt til hvad han sagde om forældre. Han havde fuldstændig ret i det han sagde. Det var der ingen tvivl om at han havde. Han nikkede så som svar da han jo umuligt kunne sige ham imod når han jo havde helt ret. Han gav ham du blidt smil da han bare var så glad for at have mødt ham.
"du er fantastisk Gabriel. " svarede han som tak for at Gabriel ville være der for ham når han ville fortælle at han og Gabriel var sammen. Han smilede blidt i kysset og hviskede så lykkeligt tilbage selvom det nok gik en anelse stærkt. " jeg elsker også dig."
Han grinede blidt over det ned hans forældre som blev sure. "det går nok. Vi skal alligevel ikke spise før om en times tid. Bare jeg kommer inden det så er det helt okay." sagde han og kyssede Gabriel igen. " så der er lige tid til at vi kan kysse færdigt. " hviskede han imod hans læber.

Gabriel bukkede roligt sit hoved som et 'så lidt' til Nathan. "det behøver du altså ikke sige tak til skat. Det vil jeg med glæde gøre, om jeg så skal gøre det i over fem år." sagde han blidt, og nussede Nathans hår lidt væk fra hoved. Han ville vente lige så længe det skulle være, bare mAthan var sammen med ham.
"fantastisk?" spurgte han med et hævet øjenbryn, og grinede så svagt. "nej det er jeg ikke overhoved, jeg er sammen med en fantastisk fyr og ikke omvendt." sagde han blidt, og kyssede så glad Nathan igen, og smilet blev lidt større ved de ord, som Nathan hviskede til ham.
Gabriel smilede virkelig glad til Nathan."jamen så kan vi jo sagtens kysse videre." hviskede han blidt mod hans læber, og kyssede ham så længe igen.

//skal vi stoppe der og lave et i eget hus med zero også?//

//ja det kan vi godt. Starter du det så?//

//Ja jeg starter det imorgen//

//okay//