Jeg er syg! - Nathan

"Jamen så skulle du jo have vækket mig i stedet for at have begyndt at laave mad bare sådan. Du er syg og skal derfor ikke koncentrere dig om andet end det." forklarede han for ham og sukkede over at han satte sig ud i køkkenet til ham med sin dyne.
"Ja men lig dig nu ind i stuen også kommer jeg med suppen.. okay?" sagede han med et smil og begyndte at krydre suppen til med salt og peper.

Gabriel grinede blidt over hans ord, og havde øjnene lukket halvt i. "Jamen du er så sød når du sover, så jeg vil virkelig ikke vække dig når du er i drømmeland." Forklarede han ham venligt, og kyssede ham blidt i håret.
Han grinede så blidt over hans ord, og gik ind i stuen og satte en film klar.

Nathan rystede let på hovedet over ham og hældte så suppe op i to skåle. Han satte skålene op på en bakke og lagde to skeer og stillede nogle glas ved siden af skålene. Han smilede over det han havde fået Gabriel til. Altså at slappe af. "Hvad kunne du tænke dig at drikke til maden?" spurgte han da det var meget vigtigt at Gabriel fik drukket en hel masse.

Gabriel puttede sig godt ind i sin dyne, og lænede sig helt op af sofaen, hvor han så lukkede øjnene halvt i. Utroligt, at han kunne være træt efter sådan en lur både ham og Nathan havde fået.
Han kiggede så smilende ud i køkkenet til Nathan, og tog så en dyb indånding. "Min moster har stillet en sodavandsflaske ind i køleskabet som vi kan dele hvis det skulle være." Forklarede han venligt, og tog så fjernbetjeningen og gjorde filmen fuldstændig klar. "Tak fordi du kom her skat. Du er virkelig fantastisk." Takkede han utroligt glad, og gabte så kort.

Nathan nikkede til ham og tog sodavanden ud af køleskabet for så at stille flasken på bakken. Han bar så det hele ind i stuen og satte sig ved siden af ham. "så er der mad." sagde han glad og gav ham den ene skål og ske hvorefter han hældte sodavand op i begge glas.
"det var så lidt skat. Jeg vil jo bare gøre alt for at du blive rask igen." sagde han kærligt og kyssede hans kind hvorefter han satte sig til at spise.

Gabriel satte sig roligt til at betragte Nathan imens han bar tingene ind til ham. "Du... Kunne jeg få dig i et kostume og servicere mig på den måde? Eller må jeg blive syg noget oftere" sagde han venligt, og kiggede forelsket på ham imens han fik nogle små billeder af dem længere ud i livet i sit hoved. "Ved fu hvad? Jeg havde den mest fantastiske drøm nogensinde." Sagde han glad, og tog så imod maden. "Tak skat..." Sagde han så glad, og tog lidt af maden imens han så satte filmen igang. Han smilede så varmt over kindkysset, og nussede så blidt Nathans kind. "Gud hvor jeg dog elsker dig skat." Sagde han så glad, og spiste så afslappet videre.

Nathan fnisede over ham og kunne lige forestille sig hvad det ville ende med. "hva..? Leder du efter rollespils sex?" spurgte han smilende da han ikke ville have noget imod at tage en servitrice-uniform på også gøre alt hvad Gabriel ønskede han skulle gøre. Det kunne blive ret sjovt.
"havde du?? Hvad handlede den om?" spurgte han mega nysgerrigt og kiggede med store tiggende øjne på Gabriel da han ville vide det. "så lidt" svarede han hurtigt hvorefter han lige måtte kysse Gabriels kind. "jeg elsker også dig min vidunderlige mand." sagde han glad og lykkeligt hvorefter han begyndte at spise stille og roligt.

Gabriel grinede så stort, og nikkede ivrigt. "Jeps der fik du mig skat! Og tro mig de kostumer du får, de bliver bare her inde hos mig så ingen opdager dem ud over mig!" Grinede han blidt, og kunne tydeligt se Nathan i det, hvad man også kunne se han fantaserede sig til lige nu. "Det vil fremhæve din lækre røv i hvert fald." Bekendtgjorde han så med et nik, og smilede så endnu mere til ham.
Gabriel grinede så blidt. "Du behøver ikke tigge om min drøm, jeg vil med glæde fortælle dig den." Startede han op, og kiggede så Nathan ind i øjnene. "Du havde fået et arbejde, og boede allerede hjemme hos mig. Vi begge have ringe på, så vi var allerede lykkeligt gift. Jeg kommer så hjem fra arbejdet, hvor du stå i køkkenet og ser vidunderlig ud som du plejer. Og inden jeg når over til dig for at give dig et goddagkys, så høre man små fødder på trappen, ligesom når Diann er her hjemme. Med et ser jeg så en dreng og en pige, hvor pigen er den ældste. Pigen har mit hår, og dine øjne, hvor hun meget ligner mig udseendesmæssigt, og den lille dreng havde mine øjne, dit vidunderlige hår, og så lignede han dig i en lille udgave. De løber så hen til mig og bliver lykkeligt krammet af mig imens du fniser. Og så siger du: "tag det nu roligt børn far skal have lov at slappe af." Vi havde børn..." Sagde han helt vildt glad, og strålede bare lykkeligt op imens han forklarede drømmen.
Gabriel smilede så bredt til ham. "Min vidunderlige kone må su så være.." Sagde han venligt, og nussede blidt hans hår.

"tænk at du stadig kan tænke så perverst selvom du er syg. Noget siger mig at du er ved at få det bedre" sagde han glad og let grinende da han altså lige kunne se det for sig med lidt andre fantasier. Som at Gabriel var bundet til sengen imens han sad over ham i meget lidt lædertøj. Oh kinky!
Hans smil voksede og voksede bare over hans ord da han virkelig godt kunne lide at høre om deres dejlige fremtid sammen. "hvad skete der så efter det?" spurgte han spændt da han ville vide endnu mere fra den drøm. Hvis der altså var mere af den...

Gabriel grinede og nikkede så forsigtigt da han blev pisse svimmel af først at grine og så nikke. "Du er en helbredelserspille til mig... Derfor går det så hurtigt. Massere af kærlighed og så er jeg frisk i morgen tidelig." Sagde han glad til ham, og begyndte at få et bredere smil på læben over at se på Nathan. Hold kæft han havde en lækker kæreste!
Gabriel smilede så stort over Nathans reaktion på drømmen, og rettede så lidt på den måde han selv sad på. "Altså jeg løftede så børnene op i mime arme, og de fik så hver et kys på munden, og klappede da vi så kyssede. Så satte vi os ved aftensmaden. Så var vi pludselig ved aftenstid, hvor vi to går ind i stuen med armene om hinanden, og ser vores børn være lænet op ad hinanden imens de sover i fjernsynsets lys. Det var Disney-sjov de sad og så. Bag dem var der et familiebilled af os alle fire som en stor lykkelig familie. Vi tog så et barm hver op i vores arme og bag dem op på vores værelse, hvor vi havde en stor seng, hvor børnene blev lagt i midten, hvor storesøster direkte greb fat om lillebror og holdte ham ind til sig i søvne, og han puttede sig ind til hende. Så lagde vi os bagefter, hvor du lå inderst. Og så havde vi vores arme om dem og hinanden og faldt i søvn." Fortalte han videre.

Nathan sad bare og lyttede videre da han virkelig godt kunne lide den drøm Gabriel fortalte ham om. Det skulle bare være sådan at de havde et godt forhold til hinanden når de fik børn. Han kunne faktisk knapt nok vente til at være færdig med gymnasiet og med sin videre uddannelse. "jeg håber virkelig at vi får sådan en vidunderlig familie." sagde han virkelig glad og kyssede blidt hans pande og spiste sin suppe færdig.

Gabriel smilede varmt til Nathan, og kyssede hams kind blidt. "Med dig i familien, så vil det altid blive en perfekt familie." Forklarede han venligt til ham, og begyndte at spise meget hurtigere end han plejede at spise. Han følte sig bare virkelig sulten, og glemte alt om at føle sig beskidt nede i maven på grund af mad. Han spiste og drak bare løs imens filmen spillede videre.

Nathan kunne ikke undgå at komme med et lille "årh.." da Gabriel sagde de søde ord til ham. "hvor er du sød skat" sagde han helt lykkelig og nussede hovedet imod hans skulder i lidt tid før han satte sig til at spise færdigt.
Han så overrasket på Gabriel og smilede så da det var godt at se at Gabriel havde fået appetitten og mere til tilbage. han var så stolt over at se ham spise igen. "skal jeg hente noget mere suppe?" spurgte han blidt da han alligevel selv ville have en portion mere.

Gabriel smilede varmt over Nathan, og nussede sit hoved ned til hans, da Nathan bare var så mega sød overfor ham. Det bar jo helt vildt sødt af ham at være sådan. "Jeg har jo ret i det jeg siger. Hvis Diann kan reagere sådan overfor dig. Så vil du blive fantastisk som forældre." Forklarede han venligt.
Gabriel kiggede lidt flovt op på Nathan da han var færdig, og slikkede sig blidt om munden for ikke at have suppe i ansigtet. Han åbnede så munden for at svare, men maven overhalede ham med en knurren. Gabriel grinede så stort. "Jeg tror det var svar nok" sagde han venligt, og morerede sig stort over sin mave.

Nathan kunne ikke undgå at komme med den "awww"-lyd igen da Gabriel bare var så sød og kærlig overfor ham. "hvor er du bare sød at du synes det. Men du vil være en meget bedre forældre end jeg.. For du er så kærlig og venlig mens jeg mere er en legeonkel." sagde han smilende og nussede sit hoved op af Gabriel mens han spandt.
Han grinede blidt over hans mave og rejste sig for at hente dem en portion til. Da han kom tilbage smilede han stolt til Gabriel daugam rakte ham skålen.

Gabriel grinede blidt over den lyd Nathan kom med igen, og lagde blidt armen om ham, imens han roligt lukkede øjnene i, i et smil, og nussede roligt Nathans skulder. "Hyggeonkel? Niks du jeg lærer dem fra starten af at kalde dig mor og intet andet!" Grinede han blidt, og gav ham et roligt klem ind til sig. "Du skal aldeles ikke være hyggeonkel. Vi bliver mor og far" sagde han venligt, og krammende så blidt Nathan.
Gabriel kiggede noget undrende på Nathan, da han kiggede sådan på Gabriel. "Hvorfor kigger du så stolt på mig?" Spurgte han undrende, og tog imod skålen og spiste ivrigt fra den.

Nathan smilede over ham og grinede blidt over at Gabriel var så bestemt omkring at han skulle være mosen så Gabriel kunne være faren. Det var bare så kært at han var sådan. Han havde godt nok regnet med at det nok også blev sådan men nu måtte de jo se hvordan det ville komme til at gå. Man vidste jo aldrig hvordan det ville blive om nogle år.
Han smilede til ham og satte sig til at spise videre. "du spiser meget mere end du plejer! Faktisk så har du jo allerede spist over 3gange så meget som du plejer og det er jeg virkelig stolt over!" sagde han glad og krammede ham efter han have stille skålen fra sig.

Gabriel smilede varmt over Nathan, og nussede ham blidt videre i håret. "Forresten så er jeg lige blevet forfremmet på arbejdet i går. Så det vil sige jeg skal rejse lidt mere rundt i udlandet i weekenderne, og jeg må gerne tage en med hvis min forlovede ønsker at komme med jorden rundt" forklarede han venligt, og smilede bredt.
Gabriel krammende så Nathan ind til sig efter at have stillet maden fra sig. "Ja det gør jeg... Men du skal ikke tro det bliver sådan frem over. Jeg væmmes stadig over det, men min krop vil gerne have det når jeg er syg." Forklarede han ham venligt.

Nathan så overrasket men også virkelig glad ud da Gabriel sagde at han var blevet forfremmet. "virkelig!? Hvor er det godt skat" sagde han glad og ville med glæde med ham til alle mulige lande. "jeg vil meget gerne med men jeg ved ikke hvad mine forældre vil sige til det. Jeg skal nok lige have deres tilladelse til at flyve rundt med dig" sagde han smilende og krammede ham. Han var virkelig stolt af ham.
Han smilede til ham nussede hans kind. "jeg er bare glad for at du spiser noget.." sagde han da han ikke ville se Gabriel falde om på stedet.

Gabriel nikkede til ham med et stort smil, og grinede så blidt over hans ord. "Ja vi skal nok lige have din forældres tilladelse. Denne engel vil helst ikke have dine forældre på nakken. Så får jeg måske ikke lov til at se dig igen." Sagde han glad til ham, og nussede roligt hans kind. "Jeg skal til Japan her om tre weekender... Så kan du spørge dine forældre inden." Forklarede han venligt til ham, hvor han blidt nussede Nathans hår væk fra ansigtet.
Gabriel nikkede så glad over hans ord. "Bare rolig jeg kommer aldrig til at sulte mig selv. Jeg øver i det mindste på at spise mere." Forklarede han ham glad, og var allerede færdig mex maden.

Nathan nikkede smilende og ville nok spørge sine forældre om han måtte komme med til japan. Han ville så gerne med til japan med Gabriel. Det ville blive mega romantisk. Han nussede Gabriels kind. "jeg spørg så snart jeg kommer hjem. " sagde han glad og kyssede hans kind. "jeg håber virkelig jeg får lov til at komme med".

Gabriel smilede bredt til ham, og nussede ham blidt længere ind til sig med et kort lille grin. Han ville vildt gerne have ham med på turen, så han håbede så inderligt på et ja fra hans forældre. "Og du kan tage det helt roligt, vi når tilbage dagen inden du skal i skole igen, så der kommer ikke til at blive noget med fravær på grund af turen" forklarede han ham roligt, og nussede hans arm blidt igen, da han helst ikke ville smitte sin skat.
"Og hvis det ikke bliver den gang, så tager jeg dig bare med til Japan en anden gang." Beroligende han ham roligt om.

Nathan nikkede storsmilende da han havde en virkelig god idé om at hans forældre ville give ham lov til at komme med. Så kunne han også få noget af det overseje tøj de lavede i japan. Det ville blive så hyggeligt om aftenen hvor han og Gabriel kunne hygge sig med sushi og måske hvis der var tid til det så kunne de tage til varmekilderne. Det kunne være så romantisk.

Gabriel smilede varmt til Nathan, og rakte ham så papirerne til Nathan. "jeg tog et kopi af hotellet, så dine forældre kan se hvor vi så skal bo henne, så de måske kan sige ja lidt hurtigere." sagde han venligt, og kiggede lidt på papirerne. Det var et 6 stjernet hotel oppe på et bjerg, hvor de havde en meget lille by længere nede. Der var varmekilder og templer i nærheden af dem. Gabriel havde sørget for at tage billeder af det hele så hans forældre kunne se hvordan det så ud. "vi bor også kun nogle få kilometer fra Tokyo, og hvis min forretning går fint der ovre, så skal vi der over noget oftere." forklarede han venligt.

Nathan tog imod papirerne og smilede kæmpe stort. Der var så mange ting man kunne lave. En weekend var bestemt ikke nok hvis man skulle opleve alt det her. Hvor var det bare vildt! Bare han fik lov af sine forældre! Han ville så gerne med! "jeg skal nok give det til mine forældre så snart jeg kommer hjem! Men er det ikke virkelig dyrt!? Jeg vil ikke kunne betale for andet end lommepenge.." sagde han mens han stemme faldt til at blive mere trist. Det eneste han kunne gøre for Gabriel var selskab og kærlighed. Han kunne ikke give ham en rejse. Og da slet ikke en der gik til japan.