strandtur - åbent emne

S: på et tæppe på stranden
T: 14
O: mennesker snart og vand
V: meget varmt men helt overskyet

Varmen krav var helt ulidelig. Det var nok 35 grader nu hvor der var hedebølge. Det var alt for varmt til at foretage sig noget som helst så heldigvis for zero så var der helt overskyet så det var muligt for ham at tage på stranden uden at blive udmattet. Skyerne holdet på varmen og en masse fugt så det næsten føltes som at være i en savna.
Zero rykkede på sin halskæde med amuletten da han ikke ville have mærke fra den på kroppen selvom solen nu ikke var der særlig meget. Desuden havde han aldrig rigtig kunnet få farve da det nok var fordi han bare var bleg når nu han var vampyr. Han sukkede og cendte sig om på maven. Han kedede sig helt vildt meget. Gid demise var der til at hygge med. Han sukkede så sine øjne efter at have sat sine høretelefoner i ørene. Musikken var bare alt det der nu kom i radioen og på diskoteket. Det var det han syntes bedst om selvom han godt kunne lide det klassiske. Han spillede jo også selv både klaver og violin.

Gabriel havde besluttet sig for at sætte sig ned på stranden i dag. Måske kunne han overvinde sin frygt en lille smule ved dette inden han gik skrigende i vandet med Nathan. Nu kunne han kigge sin frygt lidt i øjnene inden det hele skulle gå løst.
En dyb indånding blev taget, da han prikkede til vandet med den ene sko, men hvinede straks løb op på land, og tørrede, sprøjtede rensevæske på, og pudsede skoen.
"dette vil aldrig gå." sukkede han, og kiggede op i luften. Kort efter for han op, og skubbede alt sanset af røven. "uhygiejnisk!" sagde han med væmmelse og skar en grimasse.

Zero tog straks sine høretelefoner ud af ørerne da han hørte et højt skrig han så i retningen af skriget og så nok noget af det mest morsomme han længe havde set. En mand som var bange for vandet og sandet og som havde rengøringsvanvid. Han var ved at dø af grin. Tilsidst rejste han sig op og gik.over til manden. "hvad er.du bange for.bakterier?" drillede han da det jo var tydeligt for alle på stranden.

Gabriel kiggede undrende over på en mand, da han pludselig begyndte at grine, og kom over til ham med et spørgsmål. "de er klamme! Vandet er uhygiejnisk, det samme er sandet, berørelser, mad, alt." sagde han og gøs lidt, inden han vaskede sine hansker i sit sprøjtevand han havde méd. "desuden prøvede jeg det kun fordi min kæreste vil have mig med ud i vandet en dag." sagde han og kiggede lidt skræmt ud på vandet, og gøs så igen.

Demise havde endnu en gang valgt at tage på stranden. Egentlig havde han overvejet at spørge Zero om han havde lyst til at tage med, men kunne ikke finde ham nogle steder, så nu var han taget herned alene... eller næsten. Elliot havde kørt ham hen til stranden efter at have smurt den hyperaktive dæmon ind i solcreme fordi at han var alt for overbeskyttende. Så nu var Demise på vej ned til stranden, iført sine sorte badebukser og en hvid t-shirt, med et håndklæde under armen og det længste af håret sat i en hestehale, for at tage en tur i vandet eller noget. Det var altså planen indtil han fik øje på sin kæreste.
"ZERO!" udbrød han glad og løb ned imod ham. på vejen smed han sit håndklæde og sprang dernæst op på Zero's ryg, med armene om hans hals og benene om hans hofter, lidt som en lille abekat. Zero fik et lille kys under øret, inden Demise valgte at se op og fik øje på en anden person han kendte.
"Hej Gabby~" tilføjede han drillende og hoppede så ned fra Zero's ryg igen, så han kunne stå ved siden af ham i stedet. "Jeg troede at du hadede stranden" tilføjede han så og tog sin elskede vampyr-kærestes hånd.

//håber ikke i har noget imod at jeg crasher xD//

Zero rystede på hovedet af ham. "du overdriver altså helt vildt meget. Du kan jo bare tage et bad bagefter du har været i vandet. Desuden så klipper du ud over at røre ved vandet med din sko. Din sko for pokker." sagde han til ham på en måde som fortalte at han mente han var åndssvag.
Zero var ved at vælte da der pludselig var en velkendt stemme bag ham hvorefter der var en som hoppede op på ryggen af ham. Han grinede og smilede over at mærke sin kærestes arme og ben omkring sig igen. "hej skat." sagde han virkelig glad og tog demise ind til sig da han var hoppet ned. Han ville da ikke bare flette fingre. Han ville da selvfølgelig nusse. "hvor kender du tosset fra?" spurgte han med et smil og kyssede ham i håret.

Gabriel bed sig lidt i læben af irritation. Denne mand var jo pisse irriterende. "hør her jeg ved jeg har nogle problemer, men jeg gør altså dette her for min kæreste Nathan." sagde han bedstemt, og følte sig virkelig irriteret lige nu. Han vidste jo allerede godt at han havde et meget stort problem med bakterier. "jamen jeg skal jo røre mim sko på et tidspunkt, og så sviner jeg huset til, og badet bliver beskidt hvis jeg har været i vandet først og skal være i bad bagefter." sagde han og gøs stort. Han kunne bare ikke lide bakterier på nogle måder overhoved, så det var slemt nok at han blev drillet med det.
"åh Gud." mumlede han fortabt, og gemte øjnene i hænderne. "Demise jeg hedder Gabriel og ikke Gabby. Så stop med at kalde mig det, og er du hans kæreste? For så er jeg den der er skredet lige med det samme. Jeg prøver faktisk at holde mig fra DIg Demise for Nathans skyld." sagde han alvorligt.

Da Gabriel var så... kedelig, himlede Demise blot med øjnene og ignorerede fuldstændig at han snakkede til ham. "Zero, det her er Gabby, som var mit lille legetøj da jeg boede her for nogle år siden, og som du kan høre holder han meget af mig, men skal til at fatte at jeg har fundet min prins på den hvide hest, så jeg er ikke interesseret" svarede han blot sin kæreste som svar på hans spørgsmål, inden han gav Zero et kys på munden. Kun et kort et, da de trods alt havde selskab... lidt endnu i hvert fald.
"Og Gabby, det her er min... fantasa-utroligt-sexede-iske kæreste, Zero" der var lagt meget mere kærlighed i det her og hans øjne var rettet drømmende imod Zero, mens han fortalte. Det var nok første, eneste og sidste gang at Gabriel så ham i sådan et kærligt humør, specielt i sådan en grad. Han var trods alt ny-forelsket, men allerede faldet pladask for ham. Men Zero fik lov til at se massere til det blik.

Zero havde det ikke ligefrem let ved at høre på dem begge på en gang selvom han nu alligevel fik det meste med. Han smilede forelsket til demise og kyssede ham igen. Han smilede over hvad demise kaldte ham. Det var så sødt af ham at hqve givet ham sådan en lang kompliment. "hvilken nathan? En furry kat. Brunt hår ikke så høj?" spurgte han da han jo godt kendte til en der hed nathan. Hans lille bloddonor som også gav en smule sex af og til men det var slut nu hvor han havde sin dejlige demise.

Gabriel var så glad for at han var sluppetfor Demise! Tes dette år kunne bardiske blive bedre! Demise ville ikke komme og forstyrre ham mere, han kom ikke ind i hans hus uden en advarsel, han ville bare lade Gabriel være i fred resten af sit liv "tak Zero taktisk tak." sagde han og skulle lige til at klemme hans hånd, men tog hånden tilbage til sig, da man ikke vidste hvor Zero havde været når han havde været med Demise. Addddd
Gabriel nikkede "ja en utrolig sød fyr, hvor ved du det fra?" spurgte han undrende, og man kunne se at han meget gerne ville have renset skoen helt vildt meget, og stikke af fra dette her med dem.

Demise brød sig ikke om at Zero's opmærksomhed var på Gabriel, frem for ham, mens de to snakkede. Det blev i hvert fald gjort tydeligt overfor Zero, at han var vigtigere, da han lod sin hånd snige sig om på hans ryg og det yderste led på hans tommelfinger hægtede sig i kanten på hans shorts, så hans fingre var nede ved hans røv. Selvfølgelig var det diskret nok til at Gabriel formentlig ikke så det, men han var lidt ligeglad. For hans skyld måtte han gerne skride hen til sin kæreste og lade Demise være sammen med sin. For i modsætning til Gabriel, ville han gerne i vandet frem for at stå stille i den her varme.
"Zero~ jeg vil i vandet!" klagede han, som et lille barn, da alt andet var for varmt!

Zero smilede over den måde demise gjorde ham opmærksom på at han stadig var der. han kunne godt lide det og kyssede derfor demise på munden imens Gabriel snakkede om nathan. "jep ham kender jeg. Han er min lille donor." svarede han og lod sine hænder glide ned på demises røv for at sige at han var dem eneste som zero havde sex med eller kyssede. "jamen så lad os dog gå i vandet. Men Gabriel skal da ikke stå her oppe helt alene. Vi skal da have ham med ud. Ikke demise?" spurgte han demise og var parat til at smide Gabriel over skulderen og smide ham i vandet.

Gabriels smil forsvandt bragt da han hørte ordet doner. "ikke mere. Du skal ikke have ham som doner, find en anden en og lad min skat være i fred." sagde han alvorligt, og var ligeglad med om Demise var en dæmon, og Zero var en vampyr. Hans kæreste skulle ikke drikkes af mere. Det nægtede han virkelig meget.
Gabriel stivede foran dem, og smilede så stort. "nej nej. Nej nej jeg skal ikke med ud i vandet!" sagde han og begyndte at bakke bagud og skulle snart til at løbe. Han skulle bare ikke ud til det uhygiejniske!

Demise var skam vældig tilfreds med at Zero's hånd var på hans røv og gengældte glad det kys han fik. Var der en ting han aldrig blev træt af, var det de små kys som han og Zero delte. Det, og så sex. Det blev man altså heller ikke træt af, uanset hvad. Om det var for at vække ham, eller få ham til at falde i søvn, var han ligeglad med, bare han havde Zero for sig selv.
"Det lyder som en god ide" svarede han med et grin og fik med lethed manøvret sin hale bag Gabriels knæhaser og fældede ham på den måde, så han faldt ned på sandet. Det var dog op til Zero, for uanset hvordan man vendte og drejede det, ville Demise ikke bære Gabriel. Ikke at han ikke kunne, men han brød sig ikke om at bære på en engel, i tilfælde af at englen begyndte at svede, eller noget i den stil, for det gjorde altså ondt!

Zero smilede over demise og gav ham et klem på røven for at sige at han godt kunne lide at de stod sådan. "flot skat." sagde han og kyssede ham blidt da demise havde væltet Gabriel. Zero havde ikke engang gidet at tage sig af hvad Gabriel havde sagt. Han slap så blidt demise og løftede Gabriel op hvor han svang ham over sin skulder. Han holdt ham godt fat på ham med den ene hånd og tog demise i den anden. "kom skat så smider vi Gabriel i vandet." grinede han og ville godt have at demise smed blusen.

Gabriel skreg, da han blev væltet ned i sandet, og panikkens næsten helt over, at han havde rørt sandet med sine hansker, og hoved også var kommet tæt på. "ad ad AD!!!!!," hvinede han og prøvede at komme op og stå igen. Dette var bare for klamt og uhygiejnisk.
Endnu et hvin kom, da han blev løftet op, og i refleks begyndte han at sparke og slå for at komme væk. "jeg skal ikke ud i det vand! Dyrene spiser og pisser der ude!" skreg han, og prøvede at vride sig fri.

Demise nussede blidt hans overarm og grinede let. Hvor var Zero dejlig! Hvordan havde han nogensinde levet uden ham? Ikke at han ville indrømme det så længe Cäsa var det. Han ville helst gerne holde sit image om at være en sej og/eller hård dæmon. Det med at sige til Zero at han elskede ham, rødme og putte var noget som skete bag lukkede døre.
Da Zero var på vej ud i vandet med Gabriel over skulderen, tog Demise sin t-shirt af og fulgte straks med ham. T-shirten og håndklædet var endnu glemt af Demise, da han lige nu var ret ligeglad. Han fulgte glad med Zero ud i vandet og ignorerede blot Gabriel, som febrilsk prøvede at slippe fri igen.

Zero tog sig på en måde af de skrig og råb Gabriel kom med da det egentlig ikke sagde ham noget. Eller jov måske lidt for det var bare mega morsomt at høre ham sådan og det blev bare bedre da han tog ham op og han så også sparkede og slog som om han ren faktisk troede at han havde en chance overfor ham.
Han kiggede så tilbage på Demise og smilede stort da han jo fik lov til at se demise næsten uden tøj på igen. Han ville aldrig blive træt af det syn. "Demise altså.. Det ender jo med at jeg får "lyst" til dig når du sådan smider tøjet." sagde han mens han langsomt gik ud i vandet med gabriel. Han ville egentlig bare smide ham og derefter gå over og holde om Demise igen. Det var meget hyggeligere men Gabriel var nu morsom sådan som han troede han kunne stoppe ham.

Gabriel gøs, da han hørte Zeros ord til Demise. "ej helt ærligt! Enten lejer i et rum og lader mig være i fred! Ellers holder i det ned i jer selv og lader mig gå!" sagde han lettere irriteret over det. Det var bare for klamt at høre det, når Zero havde været et svin, og han kendte Demise. Føj!
Dog sprællende han ivrigt videre for at komme væk, selvom det ikke lykkedes for ham.

Demise ignorerede blot Gabriels protester over deres kæresteri og gik med Zero ud. Lige nu generede Gabriels tilstedeværelse ham ret meget. Han fik jo slet ikke så meget opmærksomhed som han plejede! Og han kunne altså godt lide Zero's opmærksomhed... Det førte nemlig ofte til noget som de begge vist holdte meget af i deres forhold.
"Jeg syntes at han har ret" konstaterede Demise da de var et godt stykke ude i vandet. Eller også var Demise bare lav, det kunne man jo aldrig vide. "Jeg syntes at du skal sætte ham ned skat" tilføjede Demise dybt seriøst, inden et drillende smil brød frem på hans læber. "Jeg syntes faktisk at du skal gøre det herude, når nu han er så ivrig" han plaskede lidt i vandet med hænderne for at understrege hvad han mente.

Zero grinede over gabriel og tog sig ikke af ham. Han endte med at stå ude med vandet til hofterne. "Du har ret, sexy. Måske skulle jeg bare smide ham her." sagde han og vidste udemærket godt at gabriel ville skrige som en tøs og løbe ind til sandet og hjem med det samme. "Jamen når nu i begge indstistere på at jeg skal gøre det jamen så..." sagde han og smed gabriel fra sig som en kludedykke og ned i vandet. Det kunne godt være at hans styrke ikke var på sit højste fordi han havde været i solen i lang tid nu men han kunne stadig smide ham fra sig med lethed.
Han gik så over til Demise og lagde armene om ham. "Jeg kan gætte mig til at du gerne vil have min opmærksomhed." drillede han og kyssede ham heftigt for at sige at han aldrig ville glemme ham.

Gabriel sukkede opgivende over, at han umugeligt kunne komme væk fra Zeros greb på noget tidspunkt, især ikke fordi han lå som han gjorde. Derfor hang han sig bare opgivende ned på ham, og lukkede øjnene imens han bad til Gud om hjælp. Selvfølgelig vidste han, at Gud ikke ville blande sig i det der skete på jorden, så det var håbløst.
Han blev helt hvid i hoved over drengenes ord. "nej ikk slip mig! Demise for helvede da!" skreg han, og knugede sig ind til Zero megt nervøs og rystende. Han hev så vejret ind uden et skrig, da han blev kastet ned i vandet.
Der følte han, at alt bare ætsede hans hud. Han tænkte konstant på Nathan under dette her for at glemme lidt.
Hurtigt kom han over vandet igen med et gisp, og kiggede så arrigt på Demise, hvorefter han sprang på ham, og fik ham væltet ned i vandet.

Demise grinede blot af Gabriel. "Du sagde jo at du ville have ham til at slippe dig~" sagde han med et 'uskyldigt' smil om læberne. Han vendte sig dernæst straks til Zero og gengældte heftige kys. Han lagde armene og Zero's hals og stod egentlig så tæt op af ham, som det var fysisk muligt.
Dog måtte han kort afbryde kysset for at få luft. Det skulle han vist ikke have gjort, for kort efter blev han tacklet af Gabriel. Vandet gik ham i forvejen næsten til navlen hvor de stod, så egentlig var det nemt for Gabriel at skubbe ham under vand. Han var jo ikke stor på nogen måde, ikke i forhold til hverken Zero eller Gabriel. Det var nok kun hans mund som overgik dem begge til sammen. Han spærrede øjnene op under vandet, men det sveg da det jo var saltvand, så det fortrød han straks og sparkede så ud efter Gabriel, indtil han ikke længere holdte ham under vand. Straks kom han op til overfladen og gispede efter vejret og gned sine øjne da det sved af helvedes til!

Zero grinede let og var glad for at demise var så hurtig til at gengælde deres kys. Dog blev han noget overrasket over det næste der skete. Pludselig var demise og gabriel under vandet. Han tog hurtigt og hårdt fat i gabriels arm og holdte ham godt fat mens han så på ham med øjne der glødede rødt. "Hvor vover du at røre ham!" snerrede han og brød sig bestemt ikke om det gabriel lige havde gjort imod hans elskede demise.
Han så så mod Demise men holdt godt fast i gabriel så han ikke slap væk fra ham. "Er du okay skat?" spurgte han bekymret selvom en smule vand nok ikke skadede nogen noget.

Gabriel pressede ham hårdt under vandet med tårerne fyldt op i øjnene. Han var så pisse vred, sur og ked. Han kunne ikke foretage Demise lige nu. Demise kendte ham jo bedre end andre, selvom det nu mest havde været hvor Gabriel prøvede at stikke af fra ham. Men alligevel!
Han kiggede så arrigt tilbage på Zero, da han blev truet med røde øjne, og hevet op af vandet med sin ene arm. Han var fuldkommen ligeglad, han var såret og vred. Demise fik så et spark i maven, som Gabriel havde givet ham før når han havde været ked over noget.
Så prøvede han at rive Zero i armen, og fik sine vinger frem, så han ikke rørte vandet.