Fu*k up føelser - Xerox

S: midt inde i den mørke skov
T: lidt hen af aftenen
O: ingen... så vidt øjet kan se
V: stjerne klar himmel, men man kan ikke se stjernerne for træerne.

Samantha havde forvilidet sig ind i den mørke skov uden engetlig at ligge mærke til hvor hun var. Hendes hoved var så fyldt af føelser hun ikke kendte. Hun havde det som om nogen havde taget en kniv og stukket den lige igemmen hjertet på hende. Hun havde det jo ikke sådan før... før hun havde været på diskotek og Cäsa også var der... Hun var jo blevet så glad for Cäsa, men så havde han det ikke på samme måde som hende... og... argh!!! alle de føelser i hendes som hun ikke kunne beskrive. Hun havdealdrig følt sig så dum før og selvom hun havde lovet Cäsa det... så havde hun det så dårligt at der var kommet nogle flere knivs mærker på hendes håndled. Hun sad midt inde i den mørke skov under et træ og lyttede til sædvandelige scream musik og tegnede en masse ødelagte hjerter som havde ar og var knuste. Hvorfor hun tegnede dem vidste hun ikke. Hun havde en af sine normale fine sommer kjoler på som var en lys rød farve, men hun havde aller mest lyst til at finde en sort emo kjole frem og gemme sit ansigt under en hætte så folk ikke kunne se hendes triste blik.

Xerox kede sig virkelig meget denne aften, hans utålelig søster ville havde haft ringet til ham i aften, for at fortælle alt om denne vidunderlige fyr, som var flyttet her til bare på grund af hende. Suk det var jo ikke til at holde ud! de skulle have aftalt hvornår han kom hjem hos hende, så Xerox kunne møde hendes udkårende OG tilmed den lille snotling til Cäsa. Så telefonerne var blevet hjemme, og alt hvor man kunne kontakte ham på, så kunne man måske også holde op med at høre på alt den tøsefnider.
Med rolige skridt gik Xerox ind i den mørke skov, med hoved rettet mod sine sorte høje støvler, hvor man skulle tro, at det var militæresko, som var blevet malet sorte, hvad de faktisk også var. Hver gang han gik et skridt kunne man høre en kliklyd, de var alle de forbandede kæder, som hang i hans mørkeblå bukser, sammen med de tre bælter han havde på, hvor en ene sad stramt til, og de andre bare hang løst. Hænderne var stukket godt ned i jakkelommen, som også var noget militæretøj, men som han dog ikke havde malet sort. En masse forskellige armbånd hang op af hans arm, men mest med dødningehoveder. Mange ville nok spørge hvorfor han havde en grå klap for øjet og 69 tegnet på sin kind, men det var skam noget af det nemmeste svar for Xerox. Han elskede klappen, da han godt kunne lide pirater, for der var skam ikke noget intet galt med hans øje, 69 tegnede han bare for morskabens skyld, ligesom alle de andre tegninger han havde tegnet på sin krop. f.eks så havde han tegnet en edderkop under det grønne halsbånd, som hang sammen med den sølvkæde han havde på, hvor der var et smilende dødningehoved for enden af.
Pludselig så han noget rødt ud af øjenkrogen, som var længere fremme, hun stod med ryggen til ham, men alligevel... hvis hun var en vampyr... så var det godt at kniven var i hans jakkelomme.

Samantha sad roligt under træet og hendes tegninger blev bare mere og mere triste. De gik fra hjerter med ar til.. tja stadig hjerter, men nu kom der også knive ind i tegningerne og de maltrakterrede hjertene. Måske ikke de gledeste tanker, men hun var også en sort engel som havde fået sit hjerte knust... selvom hun ikke vidste hvad man kaldte den føelse, men hun vidste dog hun havde det forfærdeligt. Hun hørte godt en mærkelig lyd bag, men hun vidste jo ikke hun var i den mørke skov så hun blev ikke bange og hun skruede bare lidt op for sin musik som hun havde i ørene så hun ikke kunne høre andet end hendes elskede scream musik.

Xerox stoppede op i kort tid, og stirrede lidt på denne, faktisk ret så smukke kvinde, som sad ikke så langt væk fra hvor han stod. Det smukke, flotte, sorte hår, den flotte krop, som var til at savle over, de koncentrerede øjne, som stirrede ned på papiret. Alt ved hende syntes Xerox var virkelig uimodståelig og hun var bare så attraktiv, at han kunne voldtage hende på stedet, hvis han nu var en voldsforbryder, hvad han ikke var.
De ravgule øjne, som var lidt grumsede med skrigegul mod pupillen og brændt orange i kanten, lavede bare et elevatorblik på hende, da hun stadig ikke havde opdaget ham på nogle måder.
Langsomt begyndte han at gå over til hende, lagde den ene arm mod træet og den ene fod krydsede den anden. Blikket faldt på hendes smukke tegninger, endnu et bonus ved hende. Ud fra den lille støj, som han kunne høre, så havde hun også en ret rå musiksmag, for sådan en sød pige som hende. En totalt cool og lækker sild, bedre blev det da ikke.

Samantha sad bare i sin egen verden og lagde slet ikke mærke til der var nogen før efter at par minutter... Hun opdagede først der stod en der hun så et par sorte militær støvler tæt ved sig og hun nærmest hoppede en meter væk fra ham og hendes bog som hun tegnede røj bare ud af hænderne på hende... men blyanten for blev mærkeligt kon i hendes hænder.... Hun kiggede på ham med et forskrekket blik selvom hun ikke blev bange for ham på nogen måde, han havde bare givet hende et kæmpe chok "øhh... h-hey" halv mumlede hun mens hun kiggede lidt op ig ned af ham og prøevde engentlig bare at finde ud af hvad der lige var sket.

Xerox Stod bare meget tæt på denne smukke vidunderlige slid. Mon hun overhoved var singel på nogle måder? Men spørgsmålet blev vidst hurtigt svaret, da han kiggede ned på hendes flotte tegninger.
Da silden kiggede op på ham, smilede han roligt ned til hende, med det sødeste smil han nu kunne præstere, men alligevel blev hun skræmt af ham... suk.
Langsomt bukkede han sig ned, og tog hendes tegnebog op i sine hænder, og bladrede den roligt igennem. "Du teger vildt flot" svarede han hendes hej med et let nikken og imponeret udtryk. "Du må vidst have hjertesorger, siden du sidder og tegner alle disse hjerteknusende tegninger." det var nu egentlig mere en konstantering, end et spørgsmål, han kendte det skam kun alt for godt selv, da det var noget af det typiske de piger han kendte gjorde, men selvom han havde været i et forhold med en af dem, så vidste han godt, at de havde blikket rettet mod en anden fyr, eller i værste tilfælde en pige, hvad der sænkede hans selvtillid lidt.
Med ro skridt stod han helt henne ved hende, med sin arm stakt frem, så hun kunne komme op. "Jeg beklager meget, at jeg forskrækkede dig søde, men du hørte vidst ikke mine kæder til at starte med" sagde han med et virkelig beroligende smil, selvom hans udseende nok ikke lige udstrålede det. De fleste begyndte at blive skræmt over hans udseende og små børn græd, hvis han havde skræmt dem lige så meget som denne lækre sild. "Må man spørge hvorfor en så lækker sild som dig sidder ude i den mærke skov, men høj musik, hvor du ikke aner hvem, der sniger sig ind på dig?" spurgte han lidt uforstående, da det jo var en meget stor risiko for ikke at kunne slippe væk fra stedet igen.

Samantha rystede kort på hovedet og tog musikken ud af ørene så hun kunne høre hvad han sagde "øhh... takk" sagde hun og var ved at falde lidt mere ned og sendte ham et lille skævt smil. Hun trak bare let på skuldrene af hvad han sagde for han havde jo ret. Hun havde vel slags hjertesorger... eller hun var faktisk ikke sikker på hvordan man kunne beskrive de føelser hun havde.
Hun tog hans hånd og kom op og stå "det gør ikke noget... Når jeg tegner og høre musik samtiddig er jeg vist lidt i min egen verden" små grinede hun og tog sin hånd til sig igen. Hun kiggede med store øjne på ham da hun fandt ud af hvor hun var "fuck... hvordan er jeg kommet her hen" mumlede hun for sig selv og kiggede lidt rundt. Mens hun kiggede lidt rundt lagde hun mærke til hans lugt og opdagede han var skyggejærger og i et lille spring var hun igen en meter eller to fra ham "skyggejærger" mumlede hun lidt skræmt da hun ikke kunne flygte da han sikkert havde en pistol på sig eller noget. Hun var godt nok ikke bange for ham før selvom han så ud som han gjorde, men selvom hun ikke havde mødt en farlig skygge jærger før så stolede hun ikke på dem.

Xerox smilede venligt til hende, med et lille blink. Roligt bladrede han videre i hendes tegnebog. Ved nogle af tegningerne lavede han et virkelig imponeret udtryk, som viste, at han virkelig godt kunne lide den enkelte tegning. "Hey tror du, at jeg må låne nogle af disse tegninger? Jeg er tatovør forstår du" forkladede han venligt og kiggede roligt op på hende. "Selvom disse tegninger ikke er ægte." forklarede han og pejede på 69´eren og edderkoppetegningen.
Xerox tog blidt sin stærke hånd om hendes, og hev hende op og stå, så hun ikke selv skulle hive sig op. Det ville jo ikek være særlig sødt af ham, at gøre det overhoved. "Måske skal du passe lidt på med at være i din egen verden, det kan blive virkelig farligt, jeg kunne jo have været en vampyr eller dæmon." forklarede han hende, imens han rørte hendes næse blidt, da han bare ikke kunne lade vær med det, det måtte altså prøves.
Xerox grinede blidt over hendes ord. "Ja det må du skam nok spørge om, men jeg kan desværre ikke svare dig på det" sagde han med et bredt grin og et stort smil på læben.
Det ene øjenbryn blev hævet virkelig højt op, da hun hoppede væk fra ham igen, selvom han ikke havde forskrækket hende. Roligt snusede han til sig selv og kiggede så undrende på hende. "Ja det er jeg... Du må have en utrolig god lugtesans siden du vidste det... Mit navn er Xerox" sagde han venligt og rakte sin hånd over til hende imens den anden havde fat i hendes tegnebog, så han ikke havde nogle våben på sig. "Tag det bare roligt, jeg vil ikke gøre dig noget, hvorfor skulle jeg prøve at dræbe en så lækker sild som dig?" spurgte han venligt til hende med et venligt smil.

Samantha kunne ikke lade vær med at smile da han spurte om han måtte låne hendes tegninger, for selvfølig måtte han da det! "selvfølig må du det!" sagde hun så man kunne høre hendes begejstring. Hendes tegninger ville måske sidde på en anden person, hvem ville ikke sige ja til det?
"det har du nok ret i... Jeg glemmer vist engang imellem hvor farligt der kan være" sagde hun lidt tænkene og fnøs bare da han rørte hendes næse... hvad skulle det lige til for?
Hun kiggede stadig lidt tøvende på ham, men hun havde altid sin pistol på sig så helt utryg var hun ikke... og så virkede han ikke som om han ville skade hende. Hun tog hans hånd og sagde med et lille venligt smil "jeg hedder samantha... men de fleste kalder mig for sam." hun havde godt nok sagt det tit nu... hun sagde det nærmest hver dag, men det var vel bare sådsn hun hilsede på folk...

Xerox smilede bredt til hende med et virkelig lykkeligt og taknemligt smil på læben. Roligt skubbede han sig væk fra træet med den ene fod, så han kunne stå med front til hende. "Virkelig! fedt! Hey vil du ikke en dag med ned i min salon og se hvad vi tegner?" spurgte han lidt overgiret, men det virkede hun til, så det gjorde vidst ikke noget. De andre nede på salonen ville blive så monster sure på ham, fordi han lige kendte denne lækre sild som hende, hvor ville det være fedt.
Xerox grinede blidt over hende. "Ja du kan jo ikke være sikker på, at alle er lige så søde som mig" sagde han og skubede lidt til jakkeåbningen. Så man kunne se, at han skam havde attiude i forhold til den lille snothvalp til Cäsa. Et lidt større smil kunne ikke ungås, da han havde rørt hendes næse og havde fået en reaktion over det.
Xerox trykkede blidt hendes hånd. "Samantha... et virkelig utroligt smukt navn, det klæder dig virkelig meget" sagde han og faldt lidt i staver over hendes smukke flotte øjne. "wauw" kom det pludseligt ud af hans mund, uden selv at have opdaget det.

Samanthas smil voksede bare da han spurte om hun måtte komme ned og se hvor de lavede tatovingerne "ja, selvfølig vil jeg det! Det lyder vildt fedt!" sagde hun minst lige så overgiret som ham. Hun gik hen til ham og blarede om på den aller bagerste side i hendes bog "tror du det ville være en pæn tatovering?" spurte hun mens hun pejede på en tegning som var en sort vinge med et rav gult ulve øje midt på. Det var selvfølig ment som hendes selv da hun var hybrid og hun har altid ønsket sig en tatovering som viste hvem hun var... Og hendes race var en del af hvem hun var.
"men så var jeg da heldig jeg mødte dig" sagde hun med et lille grin og hans store smil fik bare hendes til at vokse, hvorfor vidste hun faktisk ikke, men hendes smil voksede bare.
Hendes smil voksede igen en smule da hun fik afvide hun havde et smukt navn "mange takk" sagde hun med lille grin. Hun kiggede lidt mærkeligt på ham da han sagde wauw... hvorfor sagde han dog det..? "wauw, hvad?"

Xerox lavede en yes bevægelse inde i sig selv, da hun gerne ville med ham ind i tattosalonen. "Altså hver mandag, tisdag og onsdag er jeg der kl 16 - 20 og torsdag til fredag kl 15 - 17. Altså i drems came tatoo" forklarede han hende virkelig glad og utrolig glad for, at hun ville med ham der over. "Så du siger altså bare et tidspunkt, og så vil jeg være til tjeneste" sagde han med et lille buk.
Roligt betragtede han hende imens hun fandt en tegning frem. Han kiggede blot på hendes smukke hår og ansigt. Hurtigt, inden hun kiggede på ham igen kiggede han ned på tegningen. "Øhm.... altså, hvis vingen måske blev lidt større i bredden og øjet en smule mere intins, så ville jeg nok blive skræmt over dens sejhed" sagde han med et bestemt nik over det. Tegningen var virkelig flot, så han kunne ikke lade vær med at lade sin finger glide blidt over tegningen. "Du har brugt meget tid på den kan jeg se" sagde han venligt til hende.
Bagefter tog han sin lille tegneblok op af lommen og viste hende en tegning, hvor der var strømkilder rundt om et hjerte, som om det var fyldt op med en vrede.
"Jeps, du var meget heldig" sagde han med et bestemt nik.
Et utroligt hurtigt ryst på hoved kom fra Xerox. "Undskyld, jeg har bare ikke set så flotte øjne i hele mit liv" sagde han med et let undskyldende smil på læben.

Samantha var vildt glad for hun faktisk måtte komme ned og se hvor han lavede tatoveinger. "så skalnjeg snart til dreams came tatoo" små grinede hun og var vildt glad for hun blev inviteret og specielt når han var så sød og venlig. Hun kiggede kort og op ned af ham da han sagde han ville blive skræmt af det "dig... blive skræmt..?" grinede hun og syns det var lidt sjovt. Hun fulgte hans finger der.kørte over tegningen "jeg tror jeg har tegnet den om minst 2000 gange eller flere" forklarede hun for at vise den betød meget for hende. For det gjorde den. meget.
Hun kiggede på blokken han tog op og kiggede på den med lidt hakv store øjne "har du tegnet den..? Den er vildt... smuk" hun vidste ikke lige hvad hun ellers skulle sige.. det var bare de ord der kom ud af hende mund.
Sam blev lettere... eller nej hun blev mega rød i hovedet da han sagde hun havde nogle smukke øjne "øhh.. Takk" sagde hun med et skævt smil og blev pluselig helt genert og kiggede lidt skævt ned i jorden. Ingen havde sagt noget så sødt til hende. nogen sinde.

Xerox kunne ikke undgå at smile lidt mere over den utrolig søde Samanthas svar. Tænk, at hun ville md ned og se, at han sad og tegnede på folks kroppe. Måske kunne han også være så heldig at tegne på hende, med en kuglepen, hvis hun ikke ville have en permanent. Da man skulle tænke sig virkelig grundigt om, når man fik sådan en på kroppen. Det var også derfor, at de ikke tegnede fulde personer, medmindre de havde bestilt tiden, da de var ædrue.
I et kort øjeblik gjorde han sig faktisk klar til at kramme hende, men stoppede hurtigt den tanke, da hun sikkert ikke ville kramme en som ham, og især ikke når hun ikke kendte ham på nogle måder, ud over hans udseende og navn. Så den vidunderlige tanke om, at have hende i sine arme måtte stoppe, hvad der ærgede ham en lille smule.
*Hun har ikke kommenteret min klap endnu...* kom han pludselig i tanke om, da alle ellers plejede at spørge om det, men det var faktisk virkelig rart, at hun ikke spurgte ham om det.
Et lille grin kom fra ham, da hun sagde ordet skræmt. "Ja, det virkelr til at øjet vil følge efter en uanset hvor man stiller sig henne. Over fedt!" sagde han med et bestemt nik og kunne faktisk godt lide, at hun kiggede på ham, på den måde. "Du må virkelig godt kunne lide denne tegning specielt, siden du har teget den så meget." sagde han med et bestemt nik. "Kan du fortælle historien om den?" spurgte han venligt til hende, imens han betragtede hende roligt.
Xerox vidste ikke helt om hans tegning blev taget som en kompliment eller kritik, så han svarede ikke på den. Det ville ellers blive lidt kaotisk.
Xerox smilede lidt over hendes rødmen, det klædte hende virkelig meget. Lagsomt tog han fat i hendes hage, og fik hende til at se ham ind i det ene øje. "Ved du godt at rød klæder dig?" spurgte han og nussede hendes kind blidt imens. Da han fik hende til at se på sig, så måtte hun kigge opaf, da han var ret højere end hende.

Samantha smilede skævt til ham og et lille grin lød fra hendes læber da han lignede en der skulle til at kramme hende, men ombestemte sig. Hvorfor var hun ikke sikker på, men hun sagde aldrig nej til et kram, specielt ikke når de var en så sød fyr som ville kramme hende. "du skal ikke være bange for at kramme lille mig" grinede hun og lagde armene om ham med et stort smil.
Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt af det han sagde til tegningen "ja, jeg holder øje med dig uanset fra hvilken vinkel du ser mig" grinede hun og hendes smil voksede da han bare så så glad ud. Hun kiggede lidt på tegningen da hun ikke var sikker på om hun skulle fortælle historien om den til en skyggejærger, men han var bare så sød at tvivlen hurtigt forsvandt "vingen er min rigtige mor som var sort engel og min rigtige far var varulv" forklarede hun og håbede virkelig ikke han havde noget imod hun var hybrid, for nu var han jo en skyggejærger.
Hun syns det var lidt underligt han ikke svarede da hun lige havde sagt hans tegning var smuk... de fleste ville da blive glade for at få afvide noget de havde lavet var flot, ikke..
Sam rødmende bare mere da han igem gav hende en kompliment, hvor var han bare sød "nææ.." sagde hun kort og vidste ærligtalt ikke hvad hun skulle sige, hun havde lyst til at nusse hans kind lige som han gjorde med hendes, men så ville han opdage hendes kniv mærker på håndledet og det ville hun helst ikke have han så.

Xerox kiggede bare roligt på hende med et lille smil på læben, og hoved lidt på skrå. Man kunne tydeligt se, at han ikke gjorde skjul på nogle måder, at han betragtede hende og, at han tænkte en del. Tankegangen gik nu mest på, at han ville have en masse ting og sære igang med hende, det kunne være helt perfekt. Xerox fik så et meget chokeret udtryk over hendes kram. I starten kiggede han blot på hende, men endte med at ligge armene om hendes krop og sit hoved oven på hendes hoved. "Det var nu mere om du turde at kramme mig" forklarede han venligt til hende inden han roligt nussede hendes ryg blidt.
Xerox smilede venligt til hende med et lille grin. "Du må holde øje med mig 24/7 skat, bare det kun er dig, der gør det" forklarede han roligt med en venlig latter og kiggede så ned på hendes tegning igen, da hun ikke lige svarede ham til at starte med. Da hun så begyndte at snakke lyttede han roligt til historien. "En hybrid altså... spændende" sagde han venligt til hende, da han intet havde imod hende, hun havde sikkert ikke gjort nogle ondt, så det gjorde ham ikke noget, desuden havde skyggejæger ikke noget imod vareulve, så det var bare den sorte engel han lige skulle vænne sig til, men det betød nok bare, at hun var en virkelig fræk sild og ikke en lille uskyldig en. Det var skam bare en kæmpe bonus.
"Øjet er faktisk vores logo, da vores chef så det, så jeg er ret så tilfreds med det" forklarede han hende venligt med et lille smil, for at sige, at han skam var glad nok for, at hun havde sagt det, selvom han nok stadig var lidt forvirret over hendes svar.
Xerox smilede venligt til hende med et kort grin. "Nårh, men det klæder dig altså virkelig godt, især dine kinder." sagde han venligt med et lille smil på læben. Roligt lænede han sig ned og kyssede blidt hende på panden.

Samantha kiggede lidt mærkeligt på ham da han i starten ikke krammede hende, men da han så lagde armene om hende smilede hun bare endnu større end før "jeg er skam ikke bange for dig... hvorfor burde jeg dog være det?" spurte hun lidt undrene for hun kunne ikke se hvorfor hun skulle være bange for ham. Hun syns faktisk ikke han virkede så farlig.
"men hvis jeg skal holde øje med dig 24/7 så må du jo ikke gå fra mig" sagde hun med et lille grin i stemmen, hun ville gerne være mere sammen med ham. Hun lyttede til at hvad han sagde og selvom hun godt vidste man kaldte det hun var en hybrid, men nu mere van til at blive kaldt for misfoster "hybrid hvis du spør alminde folk... misfoster hvis du spør min adoptiv mor" sagde hun i en meget trist tone og trode kun det var en tanke, hun vidste ikke hun sagde det.
"den er altså vildt flot" sagde hun lettere begejstret og smilede kæmpe stort til ham for at vise hun mente det.
Samanthas smilede stort til ham for alt han sagde til hende var bare så sødt. "hvor er du...." mere nåde hun ikke at sige før hun blev kysset i panden og hendes smil voksede vildt meget.

Xerox nussede hende blidt ind til sig, imens han vuggede hende blidt i sine arme og kyssede hende blidt i hovedbunden om og om igen. Ren automatisk lukkede han sine øjne i imens de stod der og krammede hinanden. "Folk bliver som regl bange for mig, på grund af mit udseende, da klappen og tegningerne tit er på." forklarede han hende roligt imens han vuggede hende blidt i sine arme, det der egentlig var virkelig komisk var nok, at han var så meget højere end hende, hvis de skulle sidde sammen, så måtte hun sidde på skødet af ham, hvad der skam også passede ham virkelig fint, og det ville være så fantastisk at hun sad oven på hans skød.
Et bredt smil kom på Xerox læber, da hendes svar kom. Rolig lagde han sin næse mod hendes, og kiggede hende dybt ind i øjnene. "Så må du jo bare flytte ind hos mig i mit hus, hvor der ikke er andre end mig... og dig hvis du vil bo hos mig søde skat." sagde han med en virkelig forelsket stemme, som betød, at han faktisk gerne ville have hende boende hos sig. Ikke noget med, at være ond over for hende, han ville være sød og rar, kærlig og venlig, han ville ikke gøre noget ved hende, hvis hun ikke ville have det, kun hvis hun ønskede det selvfølgelig.
Xerox kiggede lidt undrende på Samantha, da hun sagde misforstor. "Misforstor??? Du er da så noget af det smukkeste, mest kønneste misforstor jeg noglesinde har set så." forklarede han venligt, imens han nussede hendes side meget blidt og følsomt. Han ville gøre alt for hende lige nu, det vidste han allerede. "Du er jo helt fantastisk som du er, de vidunderlige øjne, det kuldsorte hår og secede kro... jeg tiger stille nu" sagde han og kiggede lidt flovt væk fra hende.
Da Samantha ikke just havde noget imod det, satte han sit ene ben mellem hendes for, at han kunne stå lidt bedre end før og... kyssede hende så langvarigt på munden.

Samantha kiggede lidt underligt på ham da det han sagde lød som om klappen bare var på for sjov "du ser ikke spor farlig... men er klappen bare på uden grund..?" spurte hun lidt forviret da hun jo var forvirret. Hun kunne ikke lade vær med at smile da han vuggede hende sådan. Det var jo helt rart, men hun var faktisk ikke særlig van til nogen var så kærlig over for hende.
Sam smilede kæmpe stort da han lød så forelsket "men skaat... jeg er altså kun 17.." forklarede hun for lige som at sige hun ikke kunne flytte medmindre hendes adoptiv mor sagde ja... Hvilket hun sikkert ville da de ikke lige frem var glade for hinanden.
Sam kiggede på ham med et kæmpe stort smil som bare blev større af han sagde alle de søde timg "hvor er du bare sød" sagde hun vildt forelsket og lagde en hånd på hans ene kind og stilte sig på tær så hun kunne kysse hans kind.
Sam blev vildt overrasket over han kyssede hende og først var hendes øjne helt spæret op, men tilsidst lukkede hun øjne og da kysset sluttede kyssede hun ham bare igen, længere end før.

Xerox smilede venligt til hende med et lille grin til hende, da hun spurgte angående fra hendes spørgsmål over hans klap på øjet. "Jeg har det på fordi jeg kan lide pirarter" forklarede han hende og skubbede klappen over på det andet øje, så un kunne se, at der intet var i vejen med det. "Men det føles mærkeligt ikke at have på det øje" forklarede han og satte klappen på plads igen med et venligt smil. "Jeg er glad for, at du ikke er bange for mig søde, det varmer helt om hjertet" sagde han venligt til hende med et lille venligt smil. "69´eren er også kun kuglepen" forklarede han venligt til hende med et lille smil på læben og pejede også på sin edderkop.
Xerox bed sig lidt tænkende i læben, da hun sagde, at hun ikke var 18 endnu. "Hmm jeg kunne klæde mig ud som en, der arbejder i et meget stort firma, ikke nogle tegninger, vise mit hus og fortælle at jeg sagtens kan sørge for os begge to, det vil jeg meget gerne gøre,bare du på et tidspunk kommer hjem til mig og bor." forklarede han hende, imens han skubbede lidt af hendes hår væk fra hoved. "Vi snyder hende da bare!" sagde han venligt til hende. "Desuden når du er 18 så må du selv bestemme, så vi holder det bare hemligt med hvordan jeg er indtil da er." forklarede han hende med et lille venligt smil.
Xerox smilede venligt til hende, selvom det var lidt flovt af ham at sige det, så han kløede sig lidt forlegent i håret. "Undskyld, men du distrahere mig med din skønhed." sagde han til sit forsvar og smilede svagt til hende.
Xerox holde bare kysset længere og længere, da han ikke kunne klare at slippe hendes læber lige nu.

Samantha kunne ikke lade vær med at grine da han sagde klappen var fordi han kunne lige pirater "hvor er du skøn skat" grinede hun og lagde hovedet lidt på skrå"hvorfor burde jeg være. bange for en så fantastisk en som dig" sagde hun med et stort smil og kunne ikke lade vær med at grine småt. Hun kunne ikke se hvordan nogen kunne være bange for ham. Uanset hvor uhyggelig han så ud.
"min adoptiv mor er altså vildt mistroisk... " forklarede hun og hver gang hun nævnte sin mor skulle hun lige lave den bemærkning det var hendes adoptiv mor og ikke hendes rigtige mor "Så jeg ved ikke helt hvor nemt det kommer til at blive" tilføjede hun for lige at bemærke det måske ikke ville blive alt for nemt. Hun håbede virkelig at de kunne få hendes mor overtalt til hun måtte flytte.
"hvor er du fantastisk!" sagde hun vildt forelsket og kyssede ham på kinden igen. Hvor var han bare vidunderlig.
Sam prøvede bare at holde kysset så længe som muligt, men tilsidst kunne hun ikke få vejret længere så hun var nød til at slippe hans læber, men da hun havde fået luft fangede hun hans læber igen.

Xerox følte sig lidt flov over at have fortalt hende det, men lod det bare ligge som det var, men det måtte hun bare acceptere hvis hun ville være sammen med ham, men et bredt smil kom på hans læber, da hun ikke havde noget imod det. "Seriøst har du ikke noget imod min pirartsager?" spurgte han virkelig overrasket over, at hun faktisk syntes det var sødt. "Altså det er på grund af mit udseende at de fleste af dem bliver bange for mig." forklarede han med et skuldertræk, da han faktisk var glad for, at hun ikke have noget imod hans udseende, så derfor satte han også sine hænder på hendes hofte og løftede hende op med en snuretur inden han satte sig ned med hende oven på sig.
"Vi finder på noget... hvis jeg kan snyde min bestemor til at tro, at jeg er en pige, og min far til at jeg er homoseksuel, så tror jeg også, at vi kan snyde din adoptivsmor med om jeg er en sød fornuftig fyr eller en mærkelig skør knægt" forklarede han med et lille grin på læben og nussede sin næse mod hendes. "Jeg vil gøre alt for at din mor bliver overtalt til det" forklarede han hende bestemt med sin pande mod hendes.
Xerox rømdede en smule over, at han faktisk havde sagt det igen, typisk når man var sammen med et smuk pige! Men det så ud til at Samantha kunne lide det, så det gjorde sikkert ikke særlig meget.
Da de begge skulle have vejret kunne han ikke lade vær med at smile lidt til hende inden de kyssede igen, hvor han så slikkede hendes læber meget blidt.

"nej... hvorfor burde jeg, det er da mega sødt" grinede hun og kyssede ham bare på kinden for at vise hun intet havde imod det. Hun smilede skævt til ham og kiggede lidt op og ned af ham "uanset hvor uhyggelig du får dig selv til at se ud vil jeg ikke blive bange" sagde hun med et grin i stemmen og smilede lidt større til ham. Hun blev ret overrasket over da han lige pluselig lyftede hende og hendes hår fløj rundt så han fik det i hovedet. Da de sad ned fjernede hun sit hår fra ansigtet og kyssede ham på kinden som undskyning for han fik hendes hår i hovedet "undskyld skat"
Sam kiggede overrasket på ham da han sagde det han sagde... det vr måske ikke lige det hun havde forventet, men hun kunne ikke lade vær med at grine bare en lille smule over det "du må være en god skuespiller så..." små grinede hun og kiggede ham bare dybt i øjne mens han snakkede. Igen viste han hende hvor fantastisk han var.
Sam smilede bare kæmpe stort over hans rødmen, hvor var han bare sød! "hvor er du bare sød!" sagde hun med et lille grin og kyssede ham på kinden.
Sam nød virkelig hans kys og mens du kyssede puttede hun sig bare helt ind til ham da selvom det var tæt på sommer var det altså ved at blive koldt og hun var måske liiiiiist af en frosenpind.

Xerox smilede virkelig bredt til hende, da hun ikke havde noget imod hans piratfantasi. Det skulle nok blive sjovt den dag de skulle klæde sig ud, han måtte bare se hende i noget totalt sexed pirattøj, det ville han bare, hvis hun kom til at bo hos ham, hvad hans blik skam også viste hende uden noget skjul på det. "Så du vil på ingen måder syntes det ville være mærkeligt, at være sammen med en piratfanatiger?" spurgte han med en smule tvivl i stemmen, men den tvilv forsvandt dog meget hurtigt. "Det lyder virkelig godt, men du ved jo også hvordan jeg er nu" grinede han blidt af hende, hvor hoved blev skubbet lidt tilbage og brystkassen hævede sig en del, så man var ikke i tvivl om, at han grinede lige nu.
Xerox tog det ikke så tungt med, at alt hendes hår fløj ind i ham, imens han løftede hende op i sine arme. Han smilede bare stadig til hende med et lille grin, selv da han satte dem ned, smilede han til hende, da man ikke kunne lade vær med at gøre det over for en små smuk og sød pige. "nårh nårh... nu bliver jeg kaldt skat" svarede han hende, for at sige, at det ikke gjorde ham noget overhoved. "men fortsæt endelig med det smukke." sagde han venligt og kyssede hende igen på munden, da han bare ikke kunne lade hende være på nogle måder overhoved.
Et lille grin kom fra Xerox så. "Hey tatoovøre og pirater må da være gode til skuespil, ellers er der intet, der fungere." forklarede han venligt til hende med et lille skuldertræk. "Ulemperne er nok, at min bedstemor kom med en kjole efter den dag" mumlede han og gøs en smule over hvor ulækkert det faktisk var for ham, at skulle kigge på en lyserød kjole, som faktisk var pæn nok. Måske kunne den klæde Samantha ret så godt, nu når han tænkte over det.
"Nej det er aldeles ikke sødt, at jeg rømder!" klagedehan en smule over det, da han ikke kunne fordrage, at hans kinder blev røde, det var meget sjældent at det skete.
Under kysset klemte Xerox hende ind til sig, så de varme ærmer dækkede hende en smule, da hun virkede til at fryse lidt. "Fryser du?" spurgte han under kysset, da hun helst ikke skulle blive syg.

"nej, hvor mange gange skal jeg sige det dine piratsager er mega sødt... og hvis du er rigtig sød så kunne jeh vist godt blive overtalt til at få en lille pirat pige kjole på" sagde hun en smule forførene og blinkede en enkelt gang til ham.
"er du da ikke min skat?" små grinede han og kyssede ham blidt. Han var jo hendes skat. De skulle jo bo sammen så ville hun altså også kalde ham skat.
Samantha kiggede overrasket på ham da han sagde det med kjolen "kjole!? Wow...." sagde hun pænt overrasket og kunne ikke lade vær med at grine, det var altså ret sjovt.
"jeg syns det er sødt" sagde hun vildt forelsket og kyssede ham længe for at blødgøre ham lidt.
"jeg er måske lidt af en frosenpind" sagde hun lidt undskyldene og puttede sig bare mere ind til ham for at få varmen.