Sandheden skal frem - Gabriel

S: hos Nathan
T: eftermiddag
O: seng og en masse rod
V: blæsevejr og koldt.

Skrivebordet var fyldt med tøj og bøger fra gymnasiet. Gulvet kunne for en gang skyld ses og sengen var ryttet så der kun lå dynen og hovedpuden. Nathan lå oven på dynen med sin mobil i hånden. Han lå og skrev med sine forskellige venner imens han ventede på at Gabriel skulle komme over så de kunne fortælle hans forældre den gode nyhed selvom de nok ikke ville synes om den. Han drejede let på ringen om hans finger og smilede let. Han ville ikke give op på Gabriel hvis hans forældre ikke syntes om ideen ved det hele. Han var glad men virkelig nervøs for hvad hans forældre villle sige til ham. Hans mor vidste godt at nathan og gabriel havde været sammen længe og at nathan havde været til drenge gennem hele sit liv og hun ville nok komme til at tage det pænere end hans far som nok ville slå ham halvt ihjel når han hørte at han først var bøsse og derefter at han var forlovet med en dreng. Det ville ende i et skænderi i aften.

Gabreil kunne umuligt bare gå normalt hjem til Nathan. Han var så nervøst, at næstn hele hans krop rystede, ellers var det vinden, som gjorde det mod ham. Han tog så sin mobbi op af den lange hvide frakke med hætte på,, og tastede "Kan se dit hus skat x*" til sin elskede Nathan.
Han var så bange over dette her. Nok havde Nathans mor taget det pænt, men ville hun også tage det pænt med frieriet? Mænd kunne for det meste slet ikke døje, at deres sønner var til drenge, så han gjorde sig på alle måder klar ppå, aat Nathans far ville smide ham ud af huset og bare gøre deres kærlighed tabu.
Endelig stod han ved Nathans dør, og ringede så på dørklokken, hvorefter han stod og trippede lidt.

Nathan smilede da han så smsen fra Gabriel. Han løb så ned til ham efter at have rettet på de stramme jeans og den store trøje. Det var for koldt til andet end det. Han åbnede så døren da der blev ringet på. "hvad er du gået hen til at blive en isbjørn?" drillede han blidt og krammede sig ind til ham. "min far er ikke hjemme før i aften men det er nok bedst at min mor ved det først. Hun tager det nok lidt pænere end ham." sagde han stille og kyssede ham.

Gabreil smielde stort, da han så sin elskede, og grinede så lidt. "Gider du lige! det min vindjakke, og du skulle nødigt snakke hr hættetrøje" sagde han drillende, og blev endnu mere glad for at høre, at de to en forældre af gangen, så de havde lidt støtte fra den ene... forhåbenligt.
Gabriel kyssede ham så blidt igen, og gik indenfor inden han lukkede døren i, så vinden ikke kom mere ind, end det allerede var. Han tog så jakken af, så den hvide T-shirt om frem, og de hvide tætsiddende slidte cowboybukser kom frem. De hvide skå blev så taget af, og så kyssede han blidt Nathan igen. "Du siger bare når du er klar skat" sagde han venligt.

Nathan grinede bare blidt over ham og smilede. Han gav ham så et lang varigt kys på munden efter han havde taget jakken af. Han hoppede så op i hans arme med et på hver side af ham. "vi fortæller hinande det efter guk har været gør frisøren. Efter det så er hun altid afslappet." svarede han da det ville virke bedst. "hvad med at vi så hygger lidt med en film inden for at få nerverne på plads igen?" spurgte han blidt og kyssede ham mens han sad der i hans arme.

Gabriel kyssede Nathan lykkligt videre. Hvor hhan bagefter fik sin elskede i sin favn med et kæmpe grin. Han holdte så Nathan godt ind til sig, hvor han nnussede ham blidt på røven imens, da det jo var oplagt, da han jo var nødt til at holde fat i ham.
"Så gør vi det, når hun er kommet hjem" sagde han med virkelig banende hjerte, da han viderligt var nervøs over dette her, men han ville ikke sige det til Nathan.
Gabriel bar så Nathan ind til sig, og satte sig selv på sofaen med ham på sit skød.

Nathan kyssede ham blidt igen og kunne godt fornemme at Gabriel var nervøs over at skulle være med til at fortælle at de var forlovede. Det var han også selv og det var også helt normalt. Nathan var jo kun 16 og Gabriel var 20. De var forlovede mens den ene ikke engang var 18 endnu. De havde godt nok været sammen i del tid men det var nok ikke nok efter hans forældres mening. Men det skulle nok gå.

Gabriel lagde armene om Nathan imens de sad i sofaen, hvor han blidt kyssede ham på munden. "Jeg elsker dig min egen" hviskede han blidt til ham, inden endnu et kys kom på hans læber. Han håvede inderligt, at hans far ikke fandt dem på denne måde, da han nok ville flegne skråt ud på dem, og sikkert smide Gabriel ud af huset, hvor han aldrig ville lade Nathan se Gabriel igen... sådan gik hans tanker i hvert fald.

Nathan kyssede ham godt igen imens de sad der og nussede ham blidt i nakken. "jeg elsker også dig skat." svarede han og kyssede ham igen. Han ville bare nyde den smule tid de havde sammen inden hans forældre kom hjem igen. Hvilket hans mor nok ville gøre om kort tid. Hun ville nok ikke have noget imod at finde dem sådan men det ville hans far.

Gabriel havde armene om Nathans krp, og holdte hamind til sig imens. Han smilede så varmt til ham ved de vidunderlige ord. Nathan ryg blev nusset blev nusset med rystende hænder, og et hjerte, som var ved at springe ud af brystkassen i nervøsitet. "Hvad gørvi hvis dein far ikke bryder sig om det?" spurgte han lettere nervøs, og krammede ham ind til sig, og kyssede hans kind blidt.

Nathan havde bestemt ikke svært ved at finde ud af at Gabriel stadig var nervøs for hvad hans forældre og især hans far. "Så flytter jeg hjem til dig." sagde han beroligende og kyssede ham blidt. "Det hele skal nok gå og jeg er sikker på at min mor ikke vil have noget imod det da jeg jo har fundet ud af at hun elsker bøsser. Hun udnytter det at jeg er bøsse helt vildt meget nu." grinede han til sidst da hans mor var begyndt at snakke om drenge med ham og sådan noget som hårpleje og sådan.

Gabriel smilede varmt til ham, da han sagde de søde ord, og kysset bagefter. "Det lyder vidunderlig skat, men du er jo ikke myndig endnu til at kunne flytte fra dine forældre" sagde han varmt og venligt, hvor han så nussede ham blidt i håret, imens han kiggede ham i håret.
Gabriel grinede stort over hans ord. Det var faktisk ret så sødt af hans mor var sådan. "Din mor er også en rar kvinde... Det er mere din fars reaktion jeg frygter" sagde han venligt, men kyssede så Nathan blidt på munden. Han ville gerne have de kom nu, så de kunne få det overstået, men han ville aldrig slippe sin Nathan.

Nathan smilede og rykkede tættere på ham selvom det var svært at sidde meget tættere end de gjorde lige nu. "Jamen så tikker jeg bare af hjemmefra." sagde han glad da han vidste at hans forældre ville forstå at han mente det hvis han stak af i et lille stykke tid. Han grinede blidt igen og kyssede ham igen.
Lidt efter at han havde siddet og kysset Gabriel hørte han døren gå op hvor hans mor kom i godt humør.Eller det burde hun da hun snag videre fra en sang hun havde hørt i bilen. Han rejste sig fra Gabriel og gav ham lige et sidste kys først. "Hej mor. Jeg har noget som jeg gerne vil fortælle dig." sagde han og gik med ud i køkkenet hvor moren stod og lavede te. "Men så fortæl." sagde hun glad. "Men det er noget hvor det også indgår Gabriel og det er meget vigtigt." sagde han så kan vi sætte os ind i stuen først?" spurgte han og fik bare et undrende nik fra sin mor før de gik ind i stuen og satte sig ved siden af gabriel men overfor sin mor.

Gabriel smilede varmt til Nathan og kyssede ham blidt på munden. "Jeg vil aldrig miste dig skat... uanset hvad, så vil jeg kæmpe for at være hos dig" sagde han venligt, og blev helt vildt hvid i hoved, da han hørte Nathans mor komme ind i huset. Han kyssede så hurtigt Nathan inden han rejste sig op, og satte håret og tøjet lidt bedre imens han hørte Nathan snakke med sin mor.
Nu var det alt eller intet. Han sank en klump, inden han smilede stort til hans mor, og bukkede så. "Goddag frøken" sagde han venligt, og satte sig så ned ved siden af Nathan, med det ene ben over det andet. Den løftede fod tippede en smule i nervøsitet, og han flettede sin hånd ind i Nathans, da han bare ville holde ham i hånd selvom han var lidt nervøs.

"Hej Gabriel." sagde hun og syntes det var lidt underlidt at han bukkede for hende. Hun var jo af højere rang end ham. Hun havde virkelig ingen ide om hvad der skulle ske nu. Det kunne jo ikke være det at Nathan var blevet gravid for det kunne han jo ikke siden at han jo var en dreng. Hvad i alverden kunne det her være for noget.
Nathan så på sin mor med et lidt nervøst blik mens han flettede sine fingre ind i Gabriels. Han rullede let rundt på sin ring og så ned på den. "Hvordan har du det med at man bliver forlovet i en alder af 16?" spurgte han mens han så ned på hans og gabriels flettede fingre.
Moren så først undrende og derefter chokeret på dem. "Hvad snakker du dog om?" spurgte hun en smule bekymret for at Nathan allerede var blevet forlovet med en.

Gabriel smilede lettere nervøst til hende, men prøvede dog alligevel at smile varmt til hende. Han anede jo ikke hvad NAthans mor hed ud ver mor, men han kunne ikke kalde hende for mor... det ville jo bare være mærkelig og virkelig sært!
Da de så sad i sofaen, lagde han den anden arm om Nathan, og nussede blidt hans arm imens de sad der.
Blikket fra
Gabriel sank så en klump. Han kiggede så lettere nervøst på hende. "øhm... eg har friet til Nathan... men han kan altid trække det tilbage hvis det er..."sagde han, og krymmede sig lidt sammen i nervøsitet. "plz vær ikke sur.. for jeg elsker din søn og jeg fortryder intet, og jeg trækker det ikke tilbage" det sidste blev dog sagt lidt bestemt, med ranket ryg, for at vise at han ikke fortrød det eller noget.

RewMoren så noget forbavset ud da hun hørte at nathan var blevet friet til. "hvad skal det her nu betyde? I har kun været sammen i næsten et år og nathan er ikke engang 18. Han fylder altså først 17 om noget tid. Det her er ikke noget man skal tage stilling til i den alder. Desuden så er du kun nathans anden kæreste så hvordan i alverden skal han vide at det her er godt og du er end da også hans første kæreste som er en dreng. Det kan i ikke det her!" sagde hun i do lidt vred tone men havde svært ved det da de så så glade ud for at være blevet forlovede.
Nathan brød så ind hvor han så vredt på sin mor. "mor jeg har taget en beslutning for mig selv om at jeg vil giftes med Gabriel. Han er ikke min anden kæreste men derimod min... " han stoppede for lige at tælle. "8. kæreste som er en dreng og han har været den som har ville gøre alt for mig og som altid er der. Jeg elsker ham og du kan ikke stoppe det at vi er forlovede."
Mosen sad mundlam i et stykke tid. Hun vidste at nathan kun talte sådan til hende når han virkelig mente det. "mener du virkelig alt det?" spurgte hun mere rolig.
"ja jeg gør" svarede nathan igen.
"jeg er bestemt ikke vild med at det sker i do så tidlig alder eller at du har været sammen med så mange drenge. Men jeg går med til det så længe du altid kan sige fra."

Gabriel sad bare og fik alt den vrede fra Nathans mor. "Tag det nu roligt... Nathan kan altid trække sig ud af det." sagde han roligt for at berolige hende en smule, men kunne tydeligt høre, at hun ikke kunne snakkes til fornuft. Hun var virkelig vred på Gabriel lige nu. "Jeg ved godt der er 4 år imellem os, men jeg vil gøre alt for Nathan." prøvede han videre, men gav op, og lod Nathan tage over dette her, da det var hans mor, og han vidste hvad man skulle sige til det.
Da Nathan så kom med de søde ord, kiggede han på ham med et smil på læben. "Tak skat" sagde han så varmt til ham, og gav ham et blidt klem ind til sig, hvor han så kiggede på hans mor igen.
Gabriel pustede så lettet ud, og smilede venligt til hende. "Jeg lover dig, at Nathan altid kan trække sig ud af det... men jeg måtte bare fri til ham. Hele mit liv har jeg været mærkelig og sær... Nathan gør mig lykkelig, får mig til at overskride mine grænser, og jeg føler mig normal i nærheden af ham... ikke bar englen Gabriel, som går rundt i sine hansker, men englen Gabriel med en vidunderlig kæreste" sagde han, og kiggede så forelsket på Nathan. Hvis hans mor reagede såda... hvordan ville hans far så ikke reagere.

Nathan smilede over at hans mor endelig forstod. Hun lod ikke til at have noget problem med at de var sammen kun det med at de nu var forlovet i alder hvor Nathan ikke engang var gammel nok til at kunne giftes. Men der var kun to år til og Nathan havde bestemt ikke tænkt sig at han skulle giftes før han havde taget sin uddannelse.Det vidste hans mor godt at han ikke ville, så det var nok derfor at hun tog det så pænt. Det med at Gabriel var en engel gjorde det nok også bedre fordi hun så vidste at han var til at stole på.
"Tak mor." svarede han med et smil og puttede sig ind til Gabriel imens hans mor sad helt rådvild.
"Jeg ved godt at du nok gerne vil sige det til din far men vil du ikke lige vente til jeg har talt med ham om det. Jeg vil lige få ham til at forstå at der ikke er noget i vejen med at du er til drenge og at du derfor også vil giftes med en dreng. Men bare lige så du ved det så betyder det ikke at bare fordi du er til drenge at du så ikke skal have nogen børn. Jeg vil have børnebørn." sagde hun og begyndte at smile mere og mere under den sætning.

Gabriel smilede varmt til Nathans mor, da hun endelig virkede til at forstå, at de elskede hinanden så meget, at de gerne ville giftes med hinanden. Dog virkede hun stadig helt forfjamsket over det, men det skulle nok komme. Det ville nok være nemmere at være sammen med Nathans om kærester foran hans mor.
Gabriel lagde så armene om Nathan, da han puttede sig ind til ham, og lagde hans hoved på hans. "tak" blev der så mimet til hans mor, da Gabriel var så lettet over hendes forståelse over det.
Jov Nathan var virkelig ung, måse for ung til at gifte sig, men de ventede jo til han var blevet myndig, og ikke lige nu med det samme.
Gabriel lyttede roligt til Nathans mor, og grinede så varmt over det sidste. "Beklager, men jeg tror ikke Nahan kan blive gravid, men jeg skal nok få tvunget ham til det, vi har allerede snakket om det, men først når Nathan har fået sig en uddanelse." forklarede han hende venligt. "Nathan skal jo også have lov til at have sin ungdom." sluttede han så af, med at kigge forelsket på Nathan.

Moren grinede lykkeligt over det som Gabriel sagde og smilede til dem da de jo lige så godt kunne lave lidt sjov med det. Nathan sad bare og syntes at hans mor var undelrig fordi hun forsøgte at overtale ham til at få børn så hun kunne få børnebørn. "Mor altså.. Jeg har sagt flere gange at jeg gerne vil have børn men jeg ved ikke hvor meget at de bliver mine helt egne." svarede han men vidste godt hvem han kunne gå til for at finde en ruemor hvis det var. De grinede begge to da det var nemmest at lave sjov med at hans mor var pinlig i stedet for at surmule.

Gabriel smilede bredt over, at Mathans mor endelig var ved at løsne sig op overfor dem, da hun havde været noget så overrasket over deres lille giftermål, men han håbede nu også bare så inderligt at hans far ville tage det pænt, og ikke bare skrige råbe og hidse sig virkelig meget op.
"jamen skat altså. Jeg har jo sagt, at enten så adoptere vi, ellers finder vi bare en rugemor. Jeg har jo penge nok til, at du kan få de børn du ønsker dig." sagde han venligt, og kyssede ham blidt i panden.