Livet er en karruseltur - Samantha

S: Tivoli
T: 16:20
O: En masse mennesker
V: Dejlig solrigt og varmt

"Wowsa...!" udbrød Kaylan da en lille dreng var kommet løbende ind i ham og faldet. Kaylan var hurtigt henne for at hjælpe ham op men drengen begyndte alligevel at græde. Han havde nemlig sværtet hele Kaylans bukseben ind i sin is som han nu var ked over at have mistet. Selv stod Kaylan med en hvilket han intet problem havde ved at undvære. Moderen var nu kommet over til dem og undskyldte mange gange over for Kaylan.
"Det er helt okay frue. Bukser kan jo sagtens vaskes igen. Jeg er bare glad for at deres søn ikke ser us til at være kommet til skade." Han smilte bredt og varmt til hende og gav sønnen hans is. Han ville sikkert også få mere glæde af den end Kaylan. Han kunne jo også bare altid købe sig en nu.
Efter den lille situaation fra før satte Kaylan sig over på et af tivoliets utallige bænke for i det mindste at fjerne det meste. Det var ikke lige altid at han havde en vaskemaskine til rådighed. Han havde også kun to par bukser da han sjældent var hjemme. Manden kunne jo ikke altid vide hvor han ville ende op. Især ikke med sin elendige stedsans. Bare det at han var i tivoli havde været en tilfældighed. Hvor end der var sjov og ballade ville Kaylan som regel altid derhen. Han elskede mennesker så hvor der var flest var bedst.
Måske ville en tur i vandrutsjebanen gøre værker for hans tøj. Sådan som vejret var skulle det alligevel blive tørt på under få sekunder.

Samantha gik rundt i tivoli med sit sædvanlige høje humør. Hun var faktisk pænt posetiv af at hun jo var halv sort engel, man kunne ihvert fald ikke mærke på hende hun var sort engel. Hun havde jo selvfølig en af sine fine sommer kjoler, en mørkeblå en som passede til hendes mørkeblå øjne. Hun var selvfølig taget i tivoli for at tegne springvandet og hendes skitse bog var i hendes skrig lyseblå skuldertaske. Hun var nok pænt blå lige den dag.
Sam gik lidt i sine egne tanker da hun så en lille dreng som gik ind i en dreng/mand *nu kommer der ballade..* tænke hun, men blev glædeligt overrasket over den drengen ikke fik en kæmpe omgang skæl ud selvom manden/drengen fik is ud over hele benet. Ja godt nok var hun sort engel, men hun havde altså et svagt punkt for små børn. Roligt gik hun hen til ham som havde fået is ud over sine bukser og rakte ham en rense servirret "her... du får aldrig is af på den måde" grinede hun og smilede venligt til ham.

Kaylan tog glædeligt imod renseservietten der blev rakt ham. Han smilte lige så venligt tilbage som den unge kvinde.
"Tak. Det kan du vel nok godt have ret i" sagde han og grinte en smule. At rense tøj var ikke noget han var særlig vant til. Han rejste i det han havde og blev det en dag for meget så vaskede han det da i den nærmeste sø. Var han så heldig at støde på nogen som tilbød at vaske det for ham kunne han ikke sige nej. På sine rejser overnattede han hos diverse mennesker og mange af dem var blevet livslange venner. Kaylan opfattede næsten alle hans bekendte som venner. Det fandtes dog visse undtagelser. Kaylan gik i gang med at fjerne det værste hans bukser var i forvejen beskidte så en isplet var ikke det helt store. Det eneste af hans tøj som enlig ikke var hverken slidt eller beskidt var det brune halstørklæde han bar. Han havde bundet det om hovedet for nogenlunde at skærme for solen.
"Det er godt nok varmt i dag" sagde han smilende. Den fremmede kvinde var godt nok noget af et syn. Især i sin fine kjoles som komplimeterede hendes øjenfarve .Kaylan elskede simpelthen sommeren!

Samantha satte sig bare vedsiden af ham mens han fik isen af hans bukser og holdt bare sit venlige smil. Hun var også pænt glad for tiden så det var ikke svært for hende.
Hun kunne ikke lade vær med at komme med et lille grin da han snakkede om vejret da det ikke lige var det de fleste normalt ville snakke om, men han havde nu ret det var pænt varmt "jaaaa.... men varme er da altid godt... det er da bedre end kulde" grinede hun og kiggede lidt efter den lille dreng fra før som så ret glad ud "hvor var du dog sød for... mange ville danhavde råbt af ham eller noget" sagde hun så man kunne høre hun var overrasket over hans opførsel, det var da mega venligt af ham han ikke bare råbte af den lille dreng som andre nok ville habde gjort.

Da Kaylan var færdig med at bruge servietten gik han hen for at smide den ud hvorefter han satte sig ned igen ved den fremmede kvinde. Han kunne godt lide hendes grin såvel som alt andet. Han holdte gennerelt bare meget af glade mennesker. Han nikkede til det at varme var bedre end kulde. Det var aldrig sjovt at farer vild i iskold vejr. Hvis man ikke passede på kunne man miste en tå... eller to. Det havde nogen af hans andre skyggejægervenner prøvet.
Kaylan fulgte hendes blik og fandt frem til den lille dreng fra før.
"Det er måske sandt... men sådan er jeg ikke. Der er ingen grund til at piske en stemning op som der ikke er brug for. Drengen var uheldig og ja mine bukser havde ikke lige brug for at blive smovset ind i is. Jeg holder bare forfærdelig meget af at se folk glade frem for kede af det."Kaylan smilte bare imens han følte sig en smule forlegen. De fleste så hans venlighed for en svaghed imens han selv så det som sin styrke. Evnen til at acceptere og elske folk var det som altid havde reddet ham i sidste ende.
"Forresten så er navnet Kaylan. Bare lige så du kan huske gutten der var lidt over det sædvanlige og ikke flejnede over et lille uheld". Samtidig med at han havde sagt det havde han rakt hånden hen mod hende som i en hilsen.