Fredfyldt sted. - Woen

S: Standen.
T: ved at blive aftentid.
O: Ikke nogle særlig mange, faktisk kun aftendyr, få flagermuse og INGEN mennesker.
V: Varmt.

Cäsa sad på stranden igen, iført de eneste badeshorts han havde... nemlig de røde Hawaiibukser, som sikkert snart skulle skiftes ud med ngle lidt længere nogle, men han orkede og havde faktisk heller ikke lyst til at skifte dem ud på nogle måder overhoved. sad med sine egne små bøger og sad og skrev i dem, da han havde fået en meget genial idé og solen var så småt også på vej ned i horisonten, så alt det smukke blå vand havde fået en let lyserød farve og himmelen havde fået flere forskellige blå farver, samt let grønne skreger og en snert af rød og orange.
Det bedste ved stranden var nok at man fik en så utrolig rar to i kroppen og en masse rolige tanker kom frem i en, så historier blev jo bare skrevet løs på. Det var i hvert fald sådan noget hans mor ville have fortalt ham, da hun altså levede, så det gjalt bare om at holde fast i den tanke hele tiden.
Efter noget tid lagde han bøgerne ned og kiggede på vandet og lyttede til alle de lyde, som var rundt om ham.

Over ved en sandbakke på stranden sad en lille dreng med gyldenbrunt hår og hostede. Det lød utrolig forfærdligt og enhver som så ham ville få ondt af den lille stakkel. Han hostede og hakkede så hårdt at tårer kom ud af øjnene på ham. Han slog sig selv på brystkassen nogen gange men lige lidt hjalp det ham. Han blev mere og mere frusreret og slog sig selv hårde i brystkassen.
"Kom... kom nu...!" lige pludselig efter en rumlen i maven kom drengens ønskede reaktion. Ud gylpede han en masse af knogler og pels af hans tidligere måltid. Det var en mus som han havde fortæret da hans ugleinstinkter havde taget over. Han havde ædt den helt og det resulterede i at han på et tidspunkt måtte gylpe det han ikke kunne fordøje op. I dette tilælde knoglerne og pelsen.
"Ulækkert..." sagde han med en lille barnestemme og tørrede sig om munden med bagsiden af hans hånd. Han kiggede rundt omkring sig på stranden og håbede inderligt at ingen havde set eller hørt det. Det ville simpelthen være for pinligt.

Cäsa nød virkelig at side her på stranden og bare føle al den ro, som kom fra stedet, samt små lyde fra dyr og de lyde fra hans blyant og hviskelæder, når han skrev og hviskede ud, men selvfølgelig skulle han afbrydes som altid. En hostede et eller andet sted, så han lagde sine ting ned i tasken og kiggede sig lidt rundt omkring inden han så en lille dreng. Tog så sin sorte stropbluse på, som var alt for stor og tog den grønne taske på ryggen. Gik så hen til ham og nåede kun lige at lægge armene om ham og trøste ham lidt inden han kastede knogler og pels op.
Smilede så venligt til ham. "Hey er du okay? Kunne du tænke dig lidt vand?" spurgte han og hev en vandflaske op og smilede hele tiden roligt til ham, selvom han væmmes ved hans opkast. "Bare rolig jeg gør ingenting" sagde han og kunne nu huske alt ved den lille dreng, efter bare to sekunder. Hygge sammen med den fotografiske hukommelse... suk.

Woen kiggede op på den fremmede med store øjne og nikkede kort. Flasken tog han og omklamrede med begge sine små hænder. Han havde stadig våde øjne og små tårer faldt stadig ned fra hans kinder. Woen havde en alt for stor jakke på som næsten dækkede hans hænder da han åbnede flasken. Han satte flasken for sin mund stadig med to hænder omkring den og drak grådigt. Der var en masse vand som rendte ud og kørte ned af hans kinder.
"Mange tak..." Woen blev overrasket over hvor meget han havde drukket. Han følte sig en smule forlegen over bare at have bællet vandet i sig og så undskyldende på den fremmede. *Bare typiske mig* tænkte han og gav den fremmede flasken tilbage. Han var utrolig taknemlig men kom så i tanke om pølen af uglegylp lige foran ham. Hans hovede blev helt rødt samt toppen af hans ører. Det var simpelthen bare for pinligt! Hvad mon den fremmede ikke tænkte om ham?!

Cäsa smilede venligt til ham og nussede blidt hans skulder med den ene hånd, da det ikke måtte have været særligt rart at have gulpet så meget op, det måtte faktisk også have gjort ekstremt ondt, da knogler ikke lige var noget blødt stas.
Tørrede så blidt hans kinder væk fra tåre og smilede stort over at han var så tørstig. Skubbede så sin flaske tilbage til drengen. "Behold du den bare, du virker tørstig" sagde han venligt og kløede så sin kind lidt mere, stadig med den anden hånd nussende hans skulder. "Hvad er du om man må spørge?" spurgte han venligt og grinede så svagt over at denne søde dreng rødmede over at have gylpet. Viftede så med den ene hånd. "Det gør skam ikke noget... jeg ville også have fået det op hvis det var mig, som havde knogler i kroppen" sagde han beroligende og tørrede så lige endnu en tåre væk fra hans kind. "Mit navn er Cäsa Kinaka" sagde han venligt, da drengen nok ville være lidt mere beroliget af at kende hans navn i stedet for at sidd med en fuldkommen totalt fremmed person.

"Tak Cäsa. Mit navn er Woen Kinsmann" sagde han venligt og smilende. Han tog tvivlende mod flasken igen og holdte den ind til sig som før. Han tog en lille slurk af den inden han lagde den ned i sin kæmpe jakkelomme. Woens ansigt føltes helt varmt efter at Cäsa havde rørt ham. Woen tog sig til sine kinder med begge sine hænder og smilte så hans øjne lignte to sprækker. Han blev altid bare så varm og glad når nogen var søde mod ham. Cäsa virkede også som en rigtig sød person så det gjorde vel ikke noget at han fortalte hvad han var.
"Jeg... jeg er en furry-ugle..." sagde han og kukkede lidt som en ugle for sjov. Samtidig havde han basket med armene hvor ærmerne havde gået ned over hans hænder og baskede extra meget. Man skulle ikke tro at Woen var 17 år.

Cäsa smilede stort til ham, og man kunne se, at han var monster glad for, at han ville snakke med ham, og ikke følte sig ubehagelig ved hans side. "Woen Kinsmann... det er et virkeligt pænt navn du har dig" sagde han med et bestemt nik, og man kunne bare se, at Cäsa var glad for at snakke med denne Woen.
Ville virkelig gerne kramme ham ind til sig, og sige, at han var totalt sød, når han smilede på den måde, og lod sin lange- og pegefinger glide over hans pande istedet for, da han ellers ville virke meget feminin lige nu, hvad han ikke ønskede at være.
"en Furryugle...." det forklare jo det hele* var hans tanker bagefter, og grinede så stort over det han gjorde. "Eii hvor er det bare sejt" sagde han venligt og tørrede så en glædeståre væk, selvom han helst ville sige, at han var monster nuttet lige nu. Hvor gammel var denne Woen? 11 eller lidt under eller over? Han var sikkert ikke ældre end tæt på Cäsas alder på nogle måder hvad han ville skyde på. "Hvad laver du her ude Woen?" spurgte han lidt undene, og glemte helt at fortælle hvad han var eller lavede her... Ville helst lige snakke lidt om Woen, og få lidt hyggesnak ud af det, og når han hyggesnakkede, så snakkede han aldroig om sig selv på nogle måder, da han syntes at han så virkede meget selvoptaget, men det var andre ikke, når de gjorde det. Cäsa ville bare ikke.

Woen rejste sig op og var derfor nu højere end Cäsa. Det var nu helt tydeligt hvor stor hans jakke var i forhold til sig selv. Ikke at det gik ham på da det bare holdte ham extra varm. Især om vinteren når det var rigtig koldt. Woen stod nu og kiggede ned på Cäsa med sine store øjne og smilte.
"Synes du virkelig? Mange tak!" sagde han kært. Han tog derefter sin pegefinger op mod sin underlæbe og hummede. Hvorfor var du nu at han havde taget på stranden? Da han huskede hvorfor slog han en knytnæve ned i en flad hånd. Det lignte virkelig at der var en pære som var tændt oven over hans hoved som på tegnefilm.
"Derfor!" sagde han og pegede mod solen der gik ned over horisonten. Han var simpelthen taget på stranden for at se solnedgangen. Woen farede derefter ned til strandkanten og stod med et kæmpesmil på munden. Han havde dog helt glemt alt om vandet. En rolig bølge skyllede ind over og gjorde hans sko og bunden af hans bukser drivvåde.
"Ej altså..." sagde han barnligt og rystede sine fødder. Han mistede dog balancen og endte med bagdelen ned i vandet. Det så der at han stønnede opgivende højlydt.

Cäsa smilede stort til ham og fulgte hele tiden Woen med øjnene og nogle gange et lille svagt grin. nussede så blidt hans pande igen med et lille nik. "Ja jeg syntes det er sejt. Fulge er virkelige smukke skabninger" forklarede han venligt og grinede så over at han hummede.
Cäsa kiggede så undersøgende på ham, da Woen så meget tænkende ud og forstod nada af hvad der blev sagt til ham eller hvorfor. Kiggede så ud på solnedgangen med et lille smil. "Ja den er meget flot" sagde han venligt, men forstod stadig ikke helt hvad der blev snakket om.
Rejste sig så langsomt op og børstede sandet af sine bukser og fulgte efter ham. Fik så et chok da han faldt og løb hurtigt over til ham og løftede ham op. "Er du okay?" spurgte han og børstede lidt sand af ham. "Hvad med at vi tagerhjem til mig og så låner du lidt tøj imens vi venter på at dit tørre?" spurgte han venligt og kiggede på Woen igen med et medfølende smil.

Woen kunne ikke tro hvor uheldig han var. Han plejede ellers aldrig at være så klodset men det var åbenbart skæbnen at han skulle være det i dag. Han kunne ikke helt kigge Cäsa i øjnene da det normalt var noget han gjorde når han var forlegen eller pinlig berørt. Han tænkte meget over hans spørgsmål før han rystede på hovedet. I stedet for tog han sine sko af og bagefter trak han sine bukser af og holdte dem ind til sig. Godt at hans jakke var så stor for den kunne nemlig dække begge hans ben.
"Jeg vil skam ikke være til besvær... de skal nok tørre hvis jeg venter længe nok" han tvang sig selv til at kigge ham i øjnene. Hans ansigt var dog helt rødt og toppen af hans ører brændte. Hans ben rystede en smule under jakken og hans tænder småklaprede.
"Hvad er du så hvis jeg har lov at spørge?" spurgte han for at distraherer sig selv.

Cäsa stod og kiggede lettere urolig på ham, da han var blevet drivvåd lige nu. Ville helst ønske at han ikke havde været så uheldig, da det ikke så ud til at han havde særligt meget at leve på. Hvad han ikke var særlig tilfreds med.
Kiggede så på ham med et hævet øjenbryn og så på hans rystende krop. "Du kommer ikke til at blive besværlig på nogle måder... Min bror er ikke hjemme, så det bliver kedeligt, desuden så bliver du kold og det vil jeg ikke tillade." sagde han bestemt og løftede ham op på sin ryg og begyndte at gå meget bestemt mod sit hus.
Da han så kom der hen åbnede han døren og satte ham ind på sofaen efter at have lukket døren igen. "To sekunder jeg kommer lige om lidt" sagde han og strøg op på sit værelse og kom så ned med noget tøj igen, som var blevet lidt for småt til ham selv. "Her" sagde han venligt og lagde det ved siden af Woen. "Kunne du tænke dig noget at drikke eller spise Woen?" spurgte han stadig med en venlig tone og virkede på ingen måde ubehagelig, da han jo blot ønksede at hjælpe ham og ikke skade ham.

"Wow...!" sagde Woen overrasket da han pludselig blev løftet op. Han grinte dog bagefter da han nu så hvor højt oppe han var. Det var virkelig en skøn udsigt fra hvor han sad. Woen kunne godt lide at blive løftet op og sådan havde det altid været siden han var lille... da han var meget mindre.
Woen var en smule nervøs overfor at være hjemme hos en han lige havde mødt. Hans brødre havde advaret ham imod at gøre det. Han måtte på ingen måde tage hjem til en fremmed. *Cäsa er da ikke fremmed... jeg kender jo hans navn* tænkte Woen og smilte for sig selv. Sofaen var virkelig blød og Woen kunne simpelthen ikke lade være med at hoppe lidt i den. Dog stadig siddende da det være uhøfligt at stå op og hoppe i den.
Woen tog glad imod tøjet Cäsa kom med til ham. Woen kiggede op på Cäsa også direkte ned i gulvet. Hans hænder rystede da han knappede sin jakke op. *Der er ingen grund til at være nervøs Woen. Cäsa er også en dreng så der er ingen grund til at være genert* blev han ved med at sige til sig selv.
"Jeg kunne godt tænke mig noget varm kakao..." sagde han en smule bævrende mens han kiggede ham i øjnene. Blodet var steget ham til hovedet som sædvanligt og gjorde det ildrødt. Især hans kinder som virkelig brændte.

Cäsa smilede stort over at høre, at Woen ikke var særlig skræmt over at sidde på hans ryg. Havde inden det taget sin taske på maven, så det ikke gjorde ondt på Woen, da han sad på hans ryg. "Hva... kan du godt lide at blive båret rundt på eller hvad?" spurgte han med et lille grin og skubbede ham så lidt højere op på sin ryg, da han sad lidt dårligt det sted han sad.
Hjemme hos ham havde han blot lagt tøjet ned på sofaen og smilede venligt til ham. "Det er blevet lidt for småt til mig, så hvis du kan passe det, så behold det bare." sagde han venligt og nikkede blot over det han så sagde. "Noget varmt Kakao er på vej" sagde han venligt og gik så ud i køkkenet, da Woen ikke så særlig tryg ud ved at smide tøjet foran ham, hvad der ikke gjorde ham særlig meget, da han også selv havde det lidt på den måde. Han ville aldrig i hele sit liv smide sine bukser foran andre, men hans havde ikke noget imod at folk så hans mave. Smed så sin stopbluse ned i vaskekluden, gik så op og tog nogle bukser på. Grønne og stramme, da han havde et eller andet med grøn og rød. Kom så tilbage med to kopper kakao og satte sig ved siden af ham og man kunne se et ar på hans mave, men han tog aldrig notis af det på noget tidspunkt.

Da Cäsa var gået tog han sin jakke og trøje af. Cäsa tøj var dejlig varmt men også alt for stort. Trøjen var intet problem men da han stod på et ben for at komme ned i bukserne mistede han balancen og faldt ned på sofaen. Han skyndte sig dog at rejse sig op og få bukserne på. Han puttede trøjen ned i bukserne og tog sit eget bælte på som han spændte godt fast. Bukserne var alt, alt for store så han så rigtig sjov ud for ikke at nævne cute. Han satte sig ned i sofaen igen og ventede på at Cäsa kom tilbage.
"Tak..." sagde han og tog imod kakaoen som Cäsa var kommet med. Woen blev dog forfærdelig nysgerrig over hvordan Cäsa havde fået sit ar på maven. Helt uden at tænke kørte han blidt en finger over arret. Han tog den dog hurtigt til sig da han opdagede hvar han lige havde gjort.
"Undskyld..." mumlede han ned i sin kakao og tog en slurk af den. Han brændte sin tunge på den og stak sin tunge ud mens han viftede med den ene hånd.

Cäsa gav sig god tid til at gå rundt i huset imens han ventede på at Woen fik tøjet på, da det sikkert ikke var særligt rart at have folk til at stå og glo på en imens man klædte om. Hvad han sagtes kunne forstå, det ville han jo heller ikke selv bryde sig om på nogle måder. Det ville bare være alt for sygt og forkert at gøre det!
Da Cäsa så kom ind til ham igen, så sad han allerede ned på sofaen og ventede på ham. "Seriøst nu føler jeg mig virkelig tyk" sagde han lettere utilfreds med at han var for lille til tøjet og han var alt for stor til det, så det var ikke særligt rart, især ikke hvis man var undervægtig.
Tog så sin kop i hånden og skulle til at puste til den, da han mærkede en finger på hans mave, fra brystkassen og skråt ned til hans hofte. "Øh... det er okay..." mumlede han og kiggede så roligt på ham med et lille smil. "Pas på, den er jo varm" sagdehan venligt og lagde den ene arm grinene om ham og gav ham blidt et lille klem ind til sig inden han drak lidt af sin kakao.

Woen skulle lige have været til at tage en tår af sin kakao da Cäsa havde klemt ham i siden. Et held at han ikke havde gjort da det bare ville have resulteret i at han havde spruttet det hele ud igen. Han huskede dog at smile i taknemmelighed over Cäsas kommentar. Det var dejligt når nogen passede og bekymrede sig om en. Cäsa mindede ham lidt om hans tre brødre også alligevel ikke. Cäsa var dog stadigvæk herlig at være i selskab med. Det var generelt altid herligt at være sammen med søde og rare mennesker. De andre skulle man bare holde sig fra hvilket hans brødre også havde fortalt ham op til flere gange. Det havde Woen lært på den hårde måde. Nogen menneske var bare ikke hvad de gav sig ud for at være. Woen brød sig mindst af alt om sådanne nogen mennesker. De plejede aldrig at føre noget godt med sig.
"Bor du her helt alene?" spurgte Woen for at få samtalen lidt i gang. Det var enlig også for at lære Cäsa en smule bedre at kende.

Cäsa smielde stort til Woen, da han virkede lidt chokeret over at han havde nappet ham lidt. Trak så sin hånd til sig og lagde den i stedet på sofaryggen og drak lidt mere af sin Kakao, da den faktisk var virkelig rar at få, især i dette vejr.
Kiggede så lidt mere venligt på ham. "Det ser ud til at du har fået varmen igen... det var godt, det nytter jo ikke at du bliver syg?" sagde han venligt med et lille grin og nussede ham blidt i håret, virkede så sikkert lidt so en storebror over for ham, men det havde han ikke noget imod.
Var ret så glad over at han ikke så ham som en stodder eller noget andet. Tog så lidt mere kaao inden han svarede Woen. "Nej jeg bor her med min storebror og hans kæreste er også meget her hjemme." sagde han venligt og smilede venligt til ham. "Bare spørg løs hvis det føles bedste og tryggende" sagde han venligt til ham e´med et lille grin.

Woens kinder blev let pinke og han smilede en smule genert da Cäsa nussede ham i håret. Varmen fra Cäsas hånd bredte sig i hele hans krop og hans kinder skiftede over til rosa. Woen havde let ved at falde for folk som var søde ved ham. Han kunne ikke gøre for det da det var sådan han var. Hans hjerte bankede en smule hurtigere. Woen kiggede Cäsa i øjnene imen at han snakkede. Hans stemme var meget beroligende og tiltalende. Han fik sikkert alles opmærksomhed når han snakkede. Det var i hvertfald det som Woen tænkte. Woen smilede bare igen da han grinede efter den sidste kommentar.
"Okay... har du nogen... hobbyer? Selv kan jeg godt lide at samle sten. Det lød ikke alt for dumt gjorde det?" Woen rødmede lidt over det han selv havde sagt. Han var helt sten-fanatisk som hans brødre havde sagt. Det var ikke nedladende på nogen måde men han tænkte selv at det var en smule underligt. Han kunne jo bare ikke stå for de flotte sten som bare lå og ventede på ham.

Cäsa fnes venligt over ham, da han fik let pinke kinder af det her. Han var da bare virkelig sød, og var virkelig nuttet også. Blidt nussede han Woens kind, og drak så lidt mere af sin kakao. "er der noget du gerne vil have at spise? Jeg har lidt suppe eller sukkersødt hvis du gerne vil have det." sagde han venligt, og kiggede Woen ind i øjnene med et varmt smil imens. Woen så meget mere rolig ud med dette her, end da de lige mødtes, og han så også meget mere varmere ud, og ikke fysende.
Cäsa smilede så bredt over, at Woen spurgte han angående hans hobbyer. Han rystede så på hoved. "nej det lyder på ingen måder sært eller dumt overhoved. Det viser bare, at der er noget i stenene du føler dig beroligende af, så derfor følger du at du må samle på dem, bare for at få den følelse." sagde Cäsa roligt til ham med et smil.
"som du kan høre kan jeg godt lide at læse, især om psykologi eller fantasy... Det gør det så også lidt nemmere når man er formskifter." forklarede han venligt.

Woen smilte varmt til Cäsa da han nussede hans kind. Det var rigtig dejligt og havde han været en kat havde han sikkert også spundet. Woen var slet ikke så sulten og overhovedet ikke efter han havde ædt den mus fra før. Han kunne dog i stedet godt trænge til noget så han kunne slippe ad med smagen af uglegylp.
”Noget sødt ville være godt” sagde han høfligt. Han var rigtig glad for at Cäsa ikke syntes at det var mærkeligt at han samlede på sten. Han lød næsten som om han selv samlede på dem. Han følte sig dog ikke beroliget eller noget ved at samle på dem. Han syntes bare at de var kønne og nogen gange når han fandt nogen rigtig store sten malede han dem. Han blev noget overraset da han sagde at han var en formskifter. Woen havde godt hørt om dem med havde aldrig haft chancen for at møde én.
”Kan så ligne hvem som helst som du har lyst til?” spurgte han Cäsa og kiggede op på ham med store øjne. Han var spændt på at se om han virkelig kunne. Det ville simpelthen være så sejt.

Cäsa smilede venligt til Woen, da han virkede til at tage det helt roligt med, at han havde nusset hans kind på den måde. Det var faktisk virkelig hyggeligt at sidde sådan med ham, især fordi han virkede så uskyldig, og troede alle var venlige og søde. Hvad Cäsa også selv gjorde, så det så endnu mere fantastisk at han havde mødt en, som var lidt det samme.
Han nikkede så over det han sagde, og fandt så noget chokolade frem til ham med et smil, og stillede det foran ham. "så er der noget sødt." sagde han venligt til ham med et bredt smil på læben. Han syntes det var virkelig sødt af ham.
Han samlede selv alt muligt mærkeligt grap, som ikke gav mening, men det betød nu meget for ham, så hvis Woen samlede på sten, så var det helt fint med ham.
Han nikkede så af det Woen sagde, og smilede så bredt. "ja det kan jeg, så hvad vil du gerne se jeg skifter om til?" spurgte han venligt, og satte sig med front til ham.

Woen blev rigtig glad over at se chokoladen. Glad tog han et stykke som han puttede i munden. Han tyggede ikke i det men lod først det smelte en smule på tungen. Derefter begyndte han at bide blidt ned i det og fik så en smag af jordbær.
"Mmm..." udstøde han og smilede stort og med lukkede øjne. Det var helt klart noget som var tusinde gange bedre end en mus og derefter dets lig.
"Mange tak Cäsa! Det var lige hvad jeg havde brug for" sagde han efter at han havde tygget færdigt og slugt stykket. Woen var snart færdig med sin varme kakao men det betød ikke det store. Nu havde han jo varmen igen og noget at tygge på. Han førte sin pegefinger fra den hånd der ikke holdt kakaoen op imod sin overlæbe og gav sig til at tænke. Hvad ville han godt se ham forvandle sig om til.
"Hvad med mig?" spurgte han og kiggede spændt på ham. Det ville være virkelig sejt at sidde over for sig selv. En smule spooky men stadigvæk vildt sejt.

Cäsa smilede lidt over Woens reaktion på, at der kom chokolade frem til ham. Det var noget af det eneste slik Cäsa spiste og brød sig om, så de havde et hav af chokolade i skabene. Hans storebror elskede jo at forkæle ham med sukkersødt og alt muligt andet. En del gange var det irriterende at blive behandlet som en baby, men han holdte nu alligevel meget af sin storebror. Den vidunderligt bror, som havde taget sig af ham siden han var spæd, havde forsørget han og passet ham. Hjulpet ham med alt.
Cäsa tog så selv et stykke chokolade, og suttede på det med et smil. Han tyggede for det meste aldrig på chokoladen, da det andet var meget bedre. "det var da så lidt. Du tager bare for dig Woen." sagde han venligt til ham, da han ikke skulle føle, at han ikke skulle tage for meget af det.
Et lille grin kom så fra Cäsa, da han hørte Woens ønske. Blidt lagde han sin hånd på Woens hår, og lukkede øjnene. Kort efter lignede han Woen, og tog så sin hånd til sig. "tadaaaaa! Desværre kan jeg ikke lave din stemme." sagde han venligt.

Woen skulle helt klart lige have et stykke mere. Nu havde han jo fået at vide at han bare kunne tage for sig. Han lukkede øjnene kort idet Cäsa lagde sin hånd på hans hoved. Da han åbnede dem kiggede han... på sig selv. Cäsa havde virkelig forvandlet sig om til Woen. Af ren og skær forbløffelse stod hans mund på vid gab og hans øjne så nærmest større ud end før. Hurtigt fik han dog kontrol over sig selv igen og smilede stort hvorefter han klappede i hænderne. Det var virkelig forbløffende der var bare én ting som skilte sig ud. Ud over hans stemme altså. Det var hans øjenfarve. Den var ikke den samme som Woen's. Ellers lignede han altså Woen på en prik. Mon hans brødre ville være i stand til at kende forskel på dem? Det kunne være sjovt at finde ud af en dag men ikke nu. De havde jo lige mødt hinanden og der ville sikkert gå tid før at de mødtes igen. Sådan var det når man mødte nogen. Cäsa's hjem var heller ikke lige i nærheden af Woen's hjem. Det var et godt stykke væk derfra.
"fantastisk! Jeg ville ønske at jeg havde sådan en sej evne som dig. Det eneste jeg har er instinkter og jeg kan ikke engang selv styre dem."

Cäsa smilede stort over, at Woen bare var så helt naturlig rolig ved at sidde sammen med ham nu, selvom de nu lige havde mødt hianden. Det var faktisk rart, at der var nogle, som tog det så roligt som han gjorde. Især fordi han også havde en sådan sød tand som hans familie havde.
Cäsa kunne ikke lade vær med at grine over Woens reaktion over hans lille formskifting. Det var faktisk så sødt! Derfor kunne han heller ikke lade vær med at nusse hans kind blidt imens han forvandlede sig tilbage til sig selv. "Mange tak for bifallet." sagde han med et grin, og tog hånden til sig.
"Hey det er da ret sejt! Jeg ville ønske jeg havde nogle instinkter! jeg er nødt til at lade som om for ikke at blive afsløret." sagde han med et skuldertræk. Desuden så virker det ikke til, at nogle vil gøre dig ondt." sagde han venligt til ham, og tog et stykkke chokolade.