Så skal den klodsede jeg gå med æg - Alice

S: strøget
T: eftermiddag
O: mennesker
V: solrigt, men stadig pisse koldt

Sneen var endelig forsvundet, da den utrolig dejlige sol havde slået til. Alligevel var der stadig hunde koldt udenfor, også selvom blomsterne og bladene var begyndt at komme tilbage til livet. Det havde været så hyggeligt at varmen var begyndt at komme tilbage, og livet igen begyndte. Det var altid det smukkeste ved at det var ved at blive forår på ny.
Desværre var det ikke det nærmeste job for en klodsmajor til at gå rundt med æg i hænderne, når de rystede en smule, og der stadig var glat på vejene. Det var ikke et nemt job, at gå rundt med tre bakker æg.
Drengen Cäsa gik så rundt i nogle skrigegrønne ternede bukser, en sort skjorte, og sort jakke med skrigegrøn lynlås, sorte vanter, og en surt hue, hvor håret strittede blidt ud af den.

Alice pustede håret væk fra ansigtet mens hun bandede i stilhed over at det bliv ved med at være pisse koldt. Helt ærligt! Julen var forbi, så måtte sommeren godt komme tilbage! Se bare, blade og blomster var lige så langsomt begyndt at vokse igen, så hvor blev varmen lige af? Det var jo ikke ligefrem nemt at vandre omkring i 12 cm høje stilletter når alle veje og gader var lige så glatte som skøjtebanen inde i byen!
Dagens sko var et par støvler der gik lidt op over anklen. De var med leopart print og et par sølvkæder på ydersiden, lige ud for anklen. Resten af det altid gennemførste outfit bestod af et par sorte stramme jeans der var revet hele vejen ned af begge ben, en cremefarvet top og en stumpet læderjakke, som hun hev tæt omkring sig for at holde varmen.
Hun var på vej mod studiet for at høre nærmere om sit næste modeljob. Det var et stykke tid siden hun sidst havde arbejdet som model, så de ville sikkert også gerne tjekke op på hendes vægt og mål som de så tit gjorde. Det var en langtrukken process. De vidste jo alle sammen at hendes mål var som de plejede, dog var de nødt til det af ren og skær regler.
Alice rullede irriteret øjnene ved tanken og gispede overrasket da hun drejede om hjørnet og støtte ind i noget. Hun vaklede et par skridt baglæns og det gik op for hende at dette noget faktisk var en nogen...

Cäsa var virkelig tilfreds med det han havde nået lige nu. Han var kommet næsten hele vejen hjem og så havde han klaret det hele! Det ville være så hyggeligt og fedt at komme hjem og vise sin bror at han for engang skyld ikke havde skvattet og ødelagt noget. Det ville være så fedt!
Han nåede så heldigvis at fjerne se sorte støvler fra en virkelig stor isklump, som ville have fået ham til at flade. Det skete bare ikke! Han havde vundet over kulden og isen lige nu!
Uheldigvis gik det ikke så let. En pige gik ind i ham, så han alligevel skattede tilbage over isklumpen, og æggene fløj op i luften, og klaskede sig ned på ham så han var fyldt med æg. Typisk!

Alice så på den fremmede dreng, forlegenhed lyste hendes øjne op. "Åh, for helvede! Undskyld! Det må du virkelig undskylde!" sagde hun panisk og gik straks hen til ham for at hjælpe ham op. "Er du okay?" spurgte hun og var virkelig ked af at have væltet ham.
Hvorfor skete den slags altid for hende. Hun var så fandens uheldig! Eller også var hendes tanker bare altid et andet sted... Ups!

Cäsa smilede varmt til hende med et varmt smil, og prøvede list at give hende et det gør ikke noget-blik. Det var trods alt et uheld og ikke med vilje.
Han grinede så stort over hende. "Hey det gør ikke noget. Min fod gør dog lidt ondt, og jeg trænger til et bad, men ellers har jeg det fint!" Grinede han venligt, og begyndte at fjolle rundt imens han sad ned.

Alice øjne blev store, "Slog du fodden?" spurgte hun febrilsk. Tænk hvis han nu havde forstuvet fodden fordi hun ikke havde koncentreret sig om hvad der skete omkring hende. Forhelvede Alice, dit idiot skældte hun på sig selv og slog mentalt sig selv i hovedet. Du er for dum!
Hun rakte en hånd ud for at hjælpe ham op. "Og dine æg? Ej, undskyld det var virkelig dumt.." udbrød hun da hun opdagede alle de knuste æg der lå omkring og på ham. "Skal jeg købe nogle nye til dig?" spurgte hun venligt, det var det mindste hun kunne gøre.

Cäsa smilede varmt til hende, og begyndte så at grine voldsomt. "Hey slap af jeg er vandt til at falde. Du kan kalde mig kloven Cäsa, så tag det nu helt roligt. Jeg ville alligevel have slået mig selv på et tidspunkt, så det med foden skal du altså ikke tænke på overhoved." Forklarede han roligt til hende, og tog det nu ikke så tungt med at han havde skadet sin fod. Det var den jo alligevel så tit.
Cäsa grinede så lidt mere over hendes æggeudbrud. "Tag det roligt med æggene. For en gangs skyld kan jeg sige, at det ikke er min skyld at æggene gik i stykker. Nej det gør ikke noget. Jeg køber selv nogle, men det gør altså ikke noget." Prøvede han ihærdigt at berolige hende om.

Alice smilte svagt, hun kunne ikke helt få sig til at grine, men hun kunne heller ikke helt lade vær. Han virkede som om det ikke gjorde ham noget overhoved, men Alice ville nok stadig have det dårligt over det længe.
Da han sagde at han omsider havde mulighed for at sige at det ikke var hans skyld kunne hun dog ikke lade vær med at grine. "Jeg er glad for der kom noget positivt ud af det" svarede hun men holde fast i at hun nok skulle betale for nogle nye æg. "Jeg skal nok købe æggene, det var trods alt mig der smadrede dem". Hun smilte venligt med hendes mine var bestemt, det skulle ikke diskuteret.

Cäsa smilede varmt til hende konstant, da hun ikke skulle være så trist eller ked af, at han var skvattet, sikkert forstuvet sin ankel, og skulle seriøst i bad når han kom hjem efter centeret endnu engang. Men hun skulle trods alt ikke have det dårligt med dette her. Sket var sket og hvis han ikke var væltet ind i hende, så havde han nok gjort det med en anden person.
"Nej hør nu jeg vil gerne sige til min kæreste, at jeg har købt ind til det, så nytter det ikke noget, at du har betalt for æggene." forklarede han hende med et grin, hvorefter han rejste sig op, men måtte lægge vægten over på det ene ben. JUp helt klart forstuvet.

Alice nikkede forstående. Han var ret opsat på selv at købe dem, så hun opgav og fortalte i stede sig selv at hun havde prøvet og at det var hans valg, ikke hendes. Hun ville jo gerne hjælpe. "Skal jeg så ikke hjælpe dig med at komme hjem? Du ligner ikke en der kan gå helt ubesværet efter det her... Jeg ville få det meget bedre med det hvis jeg på nogen måde kunne hjælpe dig" sagde hun og så ned på hans fod. Det så ud som om det gjorde ondt.. Hun hadede at være skyld i andre folks smerte. Det var og blev det værste! Så hvis hun måtte misse sit møde for at hjælpe ham, så var det, det hun gjorde.

Cäsa kiggede så roligt på hende med et smil. Hun virkede virkelig plaget af at han var faldet og skadet. Det gjorde jo ikke noget overhoved. Den havde været så brækket mange gange at han ikke kunne tælle længere og den havde jo også været brækket.
"Altså du kunne holde mig med selskab til vi er over ved centeret igen. Jeg skal trods alt have nogle nye æg." Forklarede han hende venligt, da han ikke ville bede hende om mere end det, det ville jo også betyde at hun ville misse sin dag i dag på grund af dette her.

Det var en løsning Alice kunne leve med. Hun ville højest sandsynligt komme lidt forsent til sit møde, men det måtte hun tage med - lige nu var hun faktisk ret så ligeglad. Selvom hun glædede sig til at komme igang igen, så var det vigtigere for hende at være sikker på at denne dreng var okay og kom uskadt til og fra centeret - eller, i hvert fald uden flere skader.
"Det lyder fair nok" svarede hun smilede. Studiet lå alligevel ikke så langt fra centeret.

Cäsa smilede med et varmt nik til hende, hvor han grinede lift imens han humpede afsted med sin dårlige fod.
"Beklager at jeg sådan ødelægger din dag for Dig. Jeg håber så inderligt at detoneret gør noget" forklarede han hende venligt med et grin. "Jeg hedder Cäsa, men kald mig bare klummerrøv" drillede han hende venligt om med et smil.